Stikkelsbærmarmelade

Vi har en hel del stikkelsbær i haven ved sommerhuset, og eftersom de er solmodne netop nu er det oplagt med en marmelade, der kan holde sig på køl i et stykke tid. Vi har nemlig flere end man kan nå at spise af de små, lækre bær.
En rolig morgen her i sommerhuset starter allerbedst med hjemmebagte surdejsboller med ost og marmelade. Det er jo simpelt, men en kombination, jeg aldrig bliver træt af. Med denne opskrift på surdejsboller er der i hvert fald dømt lækre, sprøde boller, som kan fuldende enhver morgen, hvad enten man er på ferie eller ej.
Tip: Hvis du endnu ikke ejer en surdej, så kan du sagtens få gode og nemme boller alligevel.

Stikkelsbærmarmelade
Ingredienser
- 250 g stikkelsbær
- 75 g rørsukker Reklame for med24.dk
- 2 spsk citronsaft
Forslag til krydderier
- vaniljepulver Reklame for med24.dk
- kanel Reklame for med24.dk
- stødt kardemomme Reklame for med24.dk
Fremgangsmåde
- Skyl stikkelsbær godt og fjern stilken.
- En gryde fyldes med sukkeret, stikkelsbær samt citronsaft.
- Kog op og skrue derefter ned for varmen.
- Lad det småsimre i ca. 30 minutter.
- Kom marmeladen på et skoldet glas og opbevar på køl.
Marmelade med stikkelsbær til morgenbordet
Jeg elsker marmelade, især fordi der findes så mange forskellige slags, men også fordi det passer perfekt til oste! Særligt denne stikkelsbær marmelade sammen med ost er som pot og pande. Og ellers er jeg også svært glad for blommemarmelade med appelsin og kanel om efteråret.
Min opskrift på stikkelsbærmarmelade giver dig en ikke alt for sød marmelade, der dog sagtens kan smages til, hvis du ønsker den sødere. Hvor meget sukker du skal bruge, kommer også meget an på, hvor modne dine stikkelsbær er. Er de modne nok, kan du eventuelt bruge mindre sukker end jeg gør, men som altid er det en god ide at smage til.

Læs også: En anden god opskrift med stikkelsbær er denne galette med hasselnøddebund.
Nem opskrift på så stikkelsbærmarmelade
Endnu en grund til at elske marmelade: Det tager ingen tid at lave selv, og den hjemmelavede version smager så meget bedre end det man køber i supermarkedet, hvor der som regel er for meget sukker i til min smag. Med hjemmelavet marmelade får man en marmelade, som smager mere af det bær, den er lavet på – efter min mening!
Det, der tager længst tid ved opskriften er nok at plukke bærrene. Men det er samtidig også en rigtig god mulighed for at få brugt noget tid i haven, og hvis man er flere om det, går det både hyggeligt og hurtigt.
Til stikkelsbær marmelade kan du bruge både grønne og røde stikkelsbær. Som du nok kan gætte ud fra billederne, har jeg brugt røde stikkelsbær, som har en skøn farve. Men brug endelig de stikkelsbær, som du nu har i haven.
Mangler du flere ideer til morgenmad, pålæg og boller, så er det her du skal kigge!











Hej
Hvor længe kan sådan en marmelade holde sig?
Hej Jens, min holdte omkring 7 dage på køl 🙂
holder min. et år
Hej.
Den bliver jo fuldstændig flydende og det er ikke det, jeg forbinder med marmelade. Tænker, jeg må koge den om med noget melatin. Hvad er gået galt eller er din også så flydende?
Til gengæld smager den absolut fantastisk!
Hej Camilla, dejligt du elsker smagen!
Hmmm…. Det har jeg ikke selv oplevet – altså at den er HELT flydende. Men den er mere flydende end en melatin-marmelade er, fordi den er mere “ren”. Men du kan lade den koge mere ind, så du reducerer stikkelbærerne, så den bliver mere fast i konsistensen. Men du kan sagtens lige komme lidt melatin i 🙂 KH Maria
Hej igen.
Tak for svar 🙂
Ja, smagen fejler intet!
Jeg har læst mig til at overmodne bær mister pektinindholdet, så det må været det, der sket her. Jeg må supplere med lidt pektin/melatin og så må jeg plukke lidt før næste år, for jeg har ikke flere bær tilbage.
Hej Camilla, interessant! Det giver jo super god mening! Tak for at dele, så andre også kan få gavn af din oplevelse. God aften! 🙂 Kh Maria
Hej Maria Charlotte.
Selvfølgelig og velbekomme! I lige måde, tak 🙂