Hjemmelavet kefir har man brygget i over 100 år og metoden stammer oprindeligt fra Kaukasus Bjergene. Man laver det på meget simpel vis, nøjagtig ligesom med surdej, kombucha og sauerkraut, hvor der sker en fermentering, eller med andre ord når noget “bringes til at gære”.
Bliv klogere på kefir i dette indlæg og afprøv min opskrift.
Jeg kan huske, at jeg første gang stødte på kefir var i Barcelona for godt fem år tilbage. På det tidspunkt var jeg ret ubekendt med kefir, den fermenterede mælk. Jeg havde hørt om det før, men havde aldrig smagt det. Jeg købte det selvfølgelig for at smage på det, og for at se om det kunne noget. Smagen var god, syrlig og lige i min smag. Jeg elsker syrlige fødevarer. Nå, men jeg blev nysgerrig og satte mig lidt mere ind i den fermenterede drik, dens egenskaber og hvad det nu kunne. Ej at forglemme, ville jeg også prøve at lave det selv – det kunne vel ikke være så svært? Det var det heldigvis ikke, og det lykkedes mig i første forsøg.
Hjemmelavet kefir med kefirgryn
Kefir har man brygget i over 100 år og metoden stammer oprindeligt fra Kaukasus Bjergene. Man laver det på meget simpel vis, nøjagtig ligesom med surdej, kombucha og sauerkraut, hvor der sker en fermentering, eller med andre ord når noget “bringes til at gære”. Det er så spændende, og jeg elsker at tage hul på de gamle metoder hvor vi laver alt fra bunden, følger udviklingen og selv smager os frem.
Jeg har allerede fortalt en masse om både surdej, kombucha og sauerkraut, så nu er på sin plads at få implementeret kefir på bloggen. Jeg vil nemlig så gerne dele ud, og forklarer med ord og billeder at det overhovedet ikke er svært at komme godt fra start!
Hvad er kefir og hvad er kefirgryn?
Hjemmelavet kefir er et syrnet mejeriprodukt, der mest af alt minder om kærnemælk eller drikkeyoghurt. Produktet fremstilles ved hjælp af en koloni af symbiotiske bakterier og særarter i mælk. Så en slags levende organisme. Det er denne koloni der tilsættes mælken, og herefter bliver mælkesukkeret (laktose) langsomt gæret og dermed syrnet. Dette resulterer i kefir. Sådan en koloni kaldes også for en SCOBY (Symbiotic Colony Of Bacteria and Yeas) – vi bruger samme begreb om svampen, når vi brygger kombucha.
Lad dig ikke skræmme af billederne!
Ærligt, så synes jeg heller ikke selv at billederne giver den største appetit for at kaste sig ud i den forfriskende og sunde kefirdrik. Men her må jeg lige været hurtig at skrive, inden du er helt skræmt for vid og sans, at det simpelhen ikke har noget betydning for smagen. Det mager nemlig stadig helt fanatastisk! Det er fordi mælken deler sig i henholdsvis fedt- og valledelen. Når først du rører rundt i det, bliver det mere “normalt” igen – det vil stadig være mere grynet, men det er på grund af de små mælkekefir gryn.
Mælk der har stået 36 timer og fermenteret. Den færdige kefir efter 36 timer. Klar til at blive sigtet. Mælkeblandingen (kefir) sigtes. Si dine kefirgryn fra – brug gerne en platiksi- og -ske. Den sidste væske presses med ske, så kun kefirgrynene er tilbage. Kefirgrynene er helt sigtet fra og er lagt til siden. Nu er skålens indhold (kefiren) klar til at komme på flaske. Se hvordan du laver ny portion nedenfor.
Hvordan laver man kefir?
Kefir laves med små mælkefirgryn og laves oftest på mælk. De små kefirgryn består af mælkesyrebakterier, gærsvampe og komplekse kulhydrater – de føles lidt gummiagtige og er klistret. Grynene ligner lidt efter små blomkålsbuketter (ses på den mørkegrønne tallerken øverst). Dem skal du altså have fat i, før du kan komme igang med din egen hjemmelavet kefir.
Oprindeligt brugte man kamelmælk, men komælk er den typisk anvendte mælk. Men du kan sagtens anvende mælk basere på fx ged, får, kamel eller plantemælk. Vælger du en med højere fedtindhold, bliver konsistensen i kefiren også mere cremet. Det tager ca. 1 døgns tid at lave din egen kefirdrik, men timerne kan forlænges – helt op til 48 timer. Det er nemlig op til dig at afgøre, hvor syrlig og boblende du ønsker din drik. I timerne her dannes en lille smule alkohol samt kuldioxid, som er det der giver en boblende fornemmelse på tungen. Jeg elsker den meget syrlig, hvorimod min kæresten er til en mere mild udgave.
Hvad er kefir godt for?
Det er ret sjovt, at kefir stammer fra det tyrkisket og betyder “at have det godt”. Ordne holder stik! De gavnlige mælkesyrebakterier (probiotika) der er i kefir er gavnlige for vores tarmflora og fordøjelse. Det har fermentering generelt, og det kan du læse mere om, fx lige her, hvis du også synes det er spændende. Vi kender allerede til mælkesyrebakterier fra fx A38, men også kapselform. Men hvad er bedre end at lave kefir og få dem derigennem?
Jeg drikker selv dagligt et glas kefir. Nogle gange hælder jeg i en skål og topper med bær og hjemmelavet granola eller bruger det i smoothies. Probiotika gavner vores tarmbakterier, hvilket er fantastisk fordi det kan være med til at forebygge tarmproblemer, men også fordi det kan styrke vores immunforsvar.
Kom en tragt i din flaske. Hæld din sigtede kefir på flaske og opbevar i køleskab. Hjemmelavet kefir. Klar til at komme på køl.
Hvor kan man købe kefir?
Man kan købe den færdiglavet kefirdrik i de fleste supermarkeder i Danmark. Når jeg ikke laver den selv, plejer jeg at købe den økologiske variant fra Løgismose. Men har du mod på at lave din egen kefirdrik fra bunden, kan du også købe mælkekefirgryn online på nettet.
Få en simpel guide til hjemmelavet kefir lige her:
Hjemmelavet kefir
Ingredienser
Kefir
- 1 L Mælk (fx sødmælk el. letmælk)
- 2 spsk kefirgryn
Køkkenudstyr
- patentglas med låg, 1 L
Fremgangsmåde
Hjemmelavet kefir
- Hæld sødmælk i din beholder og kom kefirgryn i. Luk beholderen.
- Stil beholder ved stuetemperatur på køkkenbordet og lad den syrne i 12-48 timer – desto længere tid den står med kefirgryn i, desto mere syrner den og bliver syrlig og boblende. Dette er en smagssag hvad man foretrækker.
Efter 12-48 timer
- Med en si, sigtes mælkeblandingen over i en ren skål. Brug gerne en (træ)ske til at få alt væden ud af grynene gennem sien. Når du har siet færdigt, har du sidst kun dine kefirgryn tilbage – gem dem i et lille glas eller kom dem tilbage i samme beholder fra før, og starte forfra med en ny liter mælk (læs punkt 1).
- Nu har du hjemmelavet kefir, som du kan hælde på flaske og stille på køl. Drikken holder sig to-tre dage.
SPØRGSMÅL OG SVAR
1) SKYL IKKE DINE GRYN
- Skyld endelig ikke svampene for ofte – heller ej din beholder. De små gryn trives nemlig bedst, i deres egne oprindelige omgivelser.
- Derudover kan de slimende tråde tage skade af det, hvilket er dem man gerne vil beholde. Vi skal helst bevare de gode egenskaber, som er godt for tarmen.
2) MIN KEFIR SKILLER VÆSKE?
- Under processen: Det kan sagtens ske, at hvis kefiren gæres for hurtigt, vil mælken skille sig meget hurtigt. Hold dig derfor helst til opskriften med 2 spsk. kefirgryn. Begynder den at skille under processen, så kan du blot ryste det.
- I køleskab: Det samme når du er færdig med at brygge og har den på køl – her kan den så skille.
3) JEG VIL HOLDE PAUSE?
- Du kan sagtens holde en lille pause. Dette gør du ved at komme dine kefirgryn i en lille beholder, overhældt med mælk – bare lige så det dækker. Giv den lidt nyt mælk hver 2. dag og skift mælk jævnligt (jeg gør det hver 4. eller 5. dag).
Kan jeg drikke kefir, hvis jeg har laktoseintolerence?
Ja, efter sigende kan du sagtens drikke kefir selvom du er intolerant overfor laktose. Det skyldes, at kefir opbruger laktose og andre sukkerarter i processen. De mælkesyrebakterier der tilsættes kan altså nedbryde laktose til mælkesyre. Men for en sikkerhedsskyld, så gå forsigtigt frem, hvis du vil afprøve dig med mælkekefiren.
Sådan ser mælkekefir grynene ud. Mælkekefir grynene er lagt tilbage i beholder – klar til at få mælk over sig. Hæld mælk over grynene, kom låg på. Lad det fermentere.
