Ærteristotto med parmesan og urteolie

Intet slår en cremet og lækker risotto, når man vil forkæle sig selv med en nem og simpel ret. Denne opskrift på ærterisotto er både vegetarisk og fyldt med smag fra friske urter, parmesan og en skøn urteolie. Perfekt til både hverdagsaftener og gæstemiddage!
Risottoen er med friske ærter, men du kan som alternativ sagtens anvende frosne – det er også en tand mere budgetvenligt, men så længe råvarerne er i sæson vil jeg klart anbefale dig de friske.

Ærterisotto
Ingredients
Urteolie
- ¼ bundt dild
- ¼ bundt bredbladet persille
- ¼ bundt frisk estragon
- 45 g vindruekerneolie
Risotto
- 1 stk løg
- 1 fed hvidløg
- 400 g risottoris
- 200 ml hvidvin
- 1 stk grøntsagsbouillonterning
- 1200 ml vand
- 75 g Parmesan
- salt og friskkværnet peber
- 250 g friske ærter
Noter
Fremgangsmåde
Urteolie
- Skyl urter, og blend dem med olien til du får en grøn flot farve. Brug en si og sigt pulpen fra urterne, til du har en ren grøn olie.
Risotto
- Pil løg og hvidløg, og hak det fint.
- Steg løg og hvidløg, uden at de tager farve. Tilsæt risottoris og hvidvin. Rør godt, til hvidvinen er fordampet.
- Opløs boullion med kogende vand, og tilsæt de første 200 ml. Rør det sammen og lad det koge ind. Tilsæt nu igen 200 ml og fortsæt sådan til risene er lettere møre og alt væsken er kogt ind – det tager ca. 20. Tilsæt evt. mere vand, hvis nødvendigt og dine ris stadig er ukogte.
- Tilsæt parmesan og rør rundt – tilsæt evt mere. Smag til med salt og friskkværnet peper. Lige inden servering røres ærter og den grønne olie i – juster selv, hvor grøn du vil have retten.
- Servér og pynt af med friske ærter, estragon og parmesan.
Opskrift på risotto med ærter
Risotto er en italiensk klassiker, der er kendt for sin cremede konsistens og dybe smag. Jeg kan spise risotto året rundt – jeg synes det er en fantastisk spise og en ret, som jeg laver ind imellem. Både for gæster, men også til hverdag. Men alt efter sæson, kan du variere med grøntsager.
Denne version med ærter og parmesan er en grøn og frisk udgave, der stadig har den lækre fyldige tekstur, man forbinder med en god risotto. Fremgangsmåden er enkel: Løg og hvidløg sauteres, inden risottoris tilsættes sammen med hvidvin. Bouillon hældes i lidt ad gangen, så risene suger væsken langsomt. Når risene er møre, tilsættes revet parmesan, der smelter og gør retten ekstra cremet. Til sidst vendes friske ærter og en hjemmelavet urteolie i for en frisk og grøn finish.
Vigtige ingredienser til ærterisotto
Med denne opskrift får du en nem, cremet og lækker risotto med ærter, der både er simpel at lave og fuld af smag. Perfekt til en grøn og vegetarisk aftensmad! Den kræver få ingredienser, men de spiller alle en vigtig rolle. De primære elementer er:
- Risottoris – Giver den klassiske, cremede konsistens.
- Hvidvin – Tilfører dybde og aroma.
- Grøntsagsbouillon – Gør retten smagfuld og fyldig.
- Parmesan – Sørger for den lækre, ostede smag.
- Friske ærter – Tilføjer en sødme og friskhed.
- Urteolie – En grøn detalje, der giver ekstra smag.

Lækker risotto med ærter og urteolie
Den grønne urteolie er en af hemmelighederne bag denne velsmagende ærterisotto. Lavet på dild, persille og estragon tilføjer den en friskhed, der løfter retten til nye højder. Urterne blendes med vindruekerneolie, hvorefter olien sigtes for en silkeblød konsistens.
Når risottoen er færdig, dryppes urteolien over for at give både smag og et smukt grønt udtryk. Server retten med ekstra parmesan og friske ærter på toppen for en perfekt afslutning.
En billig og grøn risotto til aftensmad
Ærterisotto er ikke kun en nem og simpel ret – den er også en budgetvenlig løsning til aftensmaden. Risottoris, bouillon og parmesan er basisingredienser, der ikke sprænger budgettet, og ærter er både billige og nemme at få fat i. Hvis du køber dem frosne er det blot endnu billigere.
Samtidig er retten vegetarisk, hvilket gør den til et bæredygtigt valg. Hvis du vil gøre retten endnu mere mættende, kan du servere den med et stykke godt brød eller en simpel grøn salat ved siden af.
Prøv også: Hvis du nu skulle have nogle ærter i overskud, så vil jeg lige tippe dig om denne grønne og meget smukke ærtesuppe, der er perfekt til forret – enten varm eller kold.

Spørgsmål og svar om ærterisotto
Kan jeg bruge frosne ærter i stedet for friske?
Ja, frosne ærter fungerer perfekt i denne opskrift! Tilsæt dem lige inden servering, så de beholder deres friske smag og flotte grønne farve.
Hvilken type ris skal jeg bruge?
Arborio-ris er den bedste type til risotto, da den har et højt indhold af stivelse, hvilket giver den rette cremede konsistens.
Kan jeg lave risottoen uden hvidvin?
Ja, du kan erstatte hvidvinen med ekstra bouillon eller en smule citronsaft for at bevare en smule syrlighed i retten.
Hvorfor skal jeg tilsætte bouillon lidt ad gangen?
Ved at tilsætte bouillon gradvist sikrer du, at risene langsomt absorberer væsken, hvilket gør risottoen ekstra cremet.
