Råsyltede rabarber med vanilje

opskrift på råsyltede rabarber

Her får du en dejlig opskrift der smager af sommer og sol. Rabarber er i sæson frem til oktober så der er rig mulighed for at lave sådan et glas råsyltede rabarber her, eller generelt bare masse rabarberopskrifter.

Råsyltede rabarber er lækre til morgenmad – ovenpå fx skyr, pandekager eller en skive nybagt brød.  

Denne rabarberopskrift er dejlig nem; Rabarberne syltes i en sukkerlage af vanilje og lidt citron, og efter blot et døgn på køl, er de klar til servering. Og se lige den smukke farve! Ligesom med rabarberkompot kan de råmarinerede rabarber bruges i det salte køkken. De er sprøde, syrlige, søde og perfekte som topping og tilbehør til flere ting. Også alene den søde pink sukkerlage er god til fx dressinger eller til at drizzle over fx yoghurt eller kager.

hjemmelavet råsyltede rabarber

Råsyltede rabarber

Råsyltede rabarber smager godt på morgenmaden, i sommersalater eller til desserter. Rabarber lynsyltes i en sukkerlage med vanilje og citron. Så nemt og lækkert! 
4,58 fra 7 stemmer
Antal: 1 Glas
Forberedelse10 minutter
Ventetid:5 timer
I alt5 timer 10 minutter

Ingredienser

  • 350 g rabarber (renset vægt)
  • 1 stk vaniljestang
  • 3 dl vand
  • 3 dl rørsukker*
  • 1 stk citron

Noter

  • Holdbarhed: Jeg har oplevet at de kan holde sig 1-2 uger på køl og selve lagen kan du faktisk genbruge! Kog den op igen med lidt mere sukker, vand og citronsaft og hæld over en ny omgang rabarber. 

Fremgangsmåde

  • Skyl rabarberne grundigt og skær dem i stykker a 1-2 cm og kom dem i 500 ml patentglas.
  • Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene fri og bland dem med en 1 spsk sukker. Smid ikke den tommevaniljestang ud.
  • Sæt en gryde over med vand, rørsukker samt saften fra en citron og vaniljesukkeret.
  • Lad det småsimre til sukkeret er opløst – det skal ikke koge.
  • Kom sukkerlagen over rabarne og luk glasset til. Lad det trække i minimum 5-6 timer, gerne til næste dag, da de er bedst der.
  • Kom glasset på køl til du skal bruge de syltede rabarber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Råsyltede rabarber med vanilje

Opskrift på råsyltede rabarber med vanilje

Dette er altså en virkelig nem opskrift på noget der smager virkeligt godt! Og der er altså vildt lækkert at de rå marineret rabarber kan bruges i både det salte og det søde. De syrlige lynsyltede rabarber laves kun med vand, sukker, vanilje og citron. Alle ingredienserne er med til at give den skønne friske smag af sommer i disse syltede rabarber med vanilje. Du kan evt. udelade vanilje fra opskriften, men det tilføjer en god aroma som er perfekt til rabarber. Citron giver et pift til de sukkersyltede rabarber, og er et must i min bog til at afrunde og det kan hurtigt blive meget sødt i sødt. Derfor er det også vigtigt at smage til med citron når du laver disse råsyltet rabarber. 

Hvad kan man bruge rå marinerede rabarber til?

De syrligt søde rå marineret rabarber smager vidunderligt i både det søde og salte køkken. Jeg elsker at servere dem til alt fra bagt fisk til helstegt kylling eller i sommerlige salater. I det søde køkken gør de sig godt til dessert, men også morgenmad. 

  • Morgenmad: på fx chiagrød, havregrød eller blot græsk yoghurt med sprød granola. Det er altså bare en lækker måde at bruge de lynsyltede rabarber. Og siden rabarberne har ligget i en sukkerlage, giver de noget lækker sødme til din morgenmad.
  • Salat: Jeg serverer min dejlige sommersalat med råsyltede rabarber og asparges hvert år. Den bliver virkelig løftet af de rå marinerede rabarber, som giver dem endnu mere smag af sommer.   
  • Dessert: fx kager, vaniljeis, til klassiske pandekager, ovenpå koldskål, til en panna cotta eller en cheesecake. Fælles for alle ideerne, er at denne opskrift vil give en dessert noget friskhed, som er perfekt til de varme sommerdage. 
Salat med råmarinerede rabarber

Råsyltede rabarber med citron

Brug sukkerlagen fra rabarberne til dressinger 

Denne opskrift på sukkersyltede rabarber med vanilje er fantastisk i dressing. Du kan fx tage noget af sukkerlagen og blande i en vinaigrette. Så er der sommervinaigrette, som er helt perfekt til din sommersalat!

Jeg elsker når jeg kan bruge opskrifter til flere retter. Så denne opskrift på rå marineret rabarber er jo hammer-god, da den som nævnt kan bruges til det søde og det salte.

Hvis du synes det er spændende at sylte frugter, så kan du også prøve min opskrift på syltede appelsiner som er i en lækker kanellage.

lynsyltede rabarber i sukkerlage

Holdbarhed for lynsyltede rabarber

Eftersom rabarber sæsonen heldigvis strækker sig over så mange måneder er det virkelig en luksus ting at have et glas med sukkersyltede rabarber stående i køleskabet hele sommeren og tidlig efterår.

Ift. holdbarhed har jeg oplevet at de kan holde sig 1-2 uger på køl og selve lagen kan du faktisk genbruge! Kog op igen med lidt mere sukker, vand og citronsaft og hæld over en ny omgang rabarber. Nice! 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1002
4,58 from 7 votes (7 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

1 Comment
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments