Pikant kylling i fad med grønt
En lækker, cremet og vidunderlig opskrift på pikant kylling skal man lede længe efter! Jeg havde nær glemt opskriften her på den lækre hverdagsret. Hvordan kan det lade sig gøre?! Retten er nem, simpel og let at lave, da den saftige kylling i fad tilberedes i ovnen med grøntsager og en vidunderlig flødesauce med pikantsmag.
Pikant kylling i fad
Ingredienser
Pikant kylling
- 4 stk kyllingebryst
- 30 g olivenolie*
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 4 stk gulerødder
- 10 stk cherrytomater
- 1 dåser hakkede tomater
- 150 g pikant flødeost
- 100 ml fløde
- 2 tsk sød paprika*
- salt og friskkværnet peber
Tilbehør
- 400 g ris
- ½ bundt basilikum
Fremgangsmåde
Pikant kylling
- Tænd ovnen på 180°, varmluft.
- Skær kyllingfilet i tern og steg af på en pande i lidt olie til de har taget farve. Kom dem herefter i et oliesmurt ildfast fad
- Snit løg i ringe og pres hvidløg.
- Skræl gulerødder og skær dem i grove tern. Halver cherrytomater.
- Kom løg, hvidløg, gulerødder og cherrytomater i samme fad som kyllingen og fordel det iblandt hinanden.
- Rør hakkede tomater, fløde, flødeost, paprika, citronsaft, salt og peber sammen i en skål og hæld det ud kyllingen og grøntsagerne.
- Sæt det i ovnen, og giv det 20 minutter.
- Kog ris efter pakkens anvisning.
- Server med ris og friske krydderurter som fx basilikum.
Du får her en dejlig og cremet ret, hvor du både får det snaskede fra tomatsaucen og nogle dejlige grøntsager, der er med til at mætte. Retten er meget klassisk og minder nok egentlig lidt om koteletter i fad – bare med kylling, fremfor gris.
Da jeg var barn serverede min mor ind imellem den klassiske med gris. Jeg er dog ikke så glad for grisekød, hvorfor jeg har erstattet med kylling. Det samme har jeg gjort med retten kyllingeboller i karry.
Ønsker du at finde mere inspiration til retter med ris, kan du lade dig inspirere af alle vores smagsfulde opskrifter på risretter på bloggen.
Opskrift på pikant kylling i fad med flødesauce
Uha, jeg synes altså ofte det kan gå hen at blive lidt tørt med disse slags retter her, hvis ikke der er nok sauce til – specielt hvis der serveres ris til som i forvejen kan være lidt af tør fornøjelse. Jeg har opgraderet tomat-flødesaucen og sørget for at den bliver endnu mere cremet ved at tilsætte flødeost (med pikantsmag) – jeg lover, det er virkelig lækkert! Det er altså ikke en helt fedtfattig kylling i fad.
Jeg forestiller mig også, at denne pikant kylling i fad ville være helt perfekt med lidt bacon i. Retten er en herlig mættende ret, men også lidt tung – den vil derfor være herlig at servere med en let grøn salat til.
Tilbehør til pikantkylling
Som tilbehør servere jeg ofte ris til disse slags simreretter i ovnen – gerne brune ris. Men kylling i pikant serveret med en hjemmelavet kartoffelmos ser jeg aldrig som en fare, for god smagskombination – og så er det en servering selv de små elsker.
Hvis vi lige bliver ved simreretterne, så vil jeg altså slå et slag for min opskrift på kylling satay sauce! Hold nu op, hvor er den ret bare lækker – specielt hvis man elsker peanutbutter.
Pikant kylling i fad med grønt
Aftensmad på under en time, som desuden næsten passer sig selv kan de fleste vist godt lide. Særligt på de dage, hvor tiden er knap eller man blot ønsker et måltid der stadig er velsmagende, men lavet fra bunden. Her er ovnretter med kylling et godt bud. Denne nemme aftensmad på pikantkylling med ris til er en dejlig ret, som hele familien kan samles omkring.
Inspiration til flere retter i ovnen med kylling: Helstegt kylling og fyldt kyllingebryst med pesto, mozzarella og soltørrede tomater.