Pandekager med is og bagte rabarber

skønne dessert pandekager med is til

Pandekager med is er dessert klassikeren over dem alle. Det er skønt at servere om sommeren, hvor en lun friskbagt pandekage og en kugle is gør underværker på tungen. Udover at være en dejlig sommerdessert, er pandekager med is også oplagt at servere for gæster, i weekenden eller på en helt almindelig hverdag som hverdagsluksus. 

Til opskriften på denne dessert der består af pandekager med is, har jeg taget udgangspunkt i mine grundopskriften på de bedste gammeldags pandekager. En pandekagedej der består af æg, sødmælk og vaniljesukker, og stegt i smør. Præcis som det skal være!

dessert pandekager med is

Opskrift på nemme pandekager med is og bagte rabarber

Søde pandekager er virkelig nemme at bage, og har du prøvet at bage pandekager før, så er der nok ikke meget, der kommer til at overraske dig i denne nemme opskrift. Alle ingredienserne skal sådan set bare piskes sammen, og så skal der bages løs. Du kan evt. sigte melet for at undgå klumper. 

Til selve bagningen bruger jeg en stor pande, så jeg får store pandekager, men dejen kan selvfølgelig også bruges til små pandekager – alt efter hvad du foretrækker. Ligegyldigt pandestørrelsen giver denne opskrift dog tynde pandekager. 

Før du bager, skal du sørge for at varme panden godt op og tilføje en tsk smør før bagning, så pandekagerne ikke sidder fast. Når pandekagerne er færdige, kan de holdes lune under et viskestykke eller stanniol. Eller de kan spises en ad gangen efterhånden som de bages færdigt. 

Server med din yndlingsis eller marmelade. Jeg er helt vild med at servere dessert pandekager med is og bagte rabarber. Bagte rabarber er som det lyder bare rabarber, der kommer ind i ovnen og bages møre. Det er supernemt at lave og smager vidunderligt i søde pandekager. Der kommer også en lækker rabarbersirup i bunden af fadet, som du kan bruge til at komme på toppen af pandekagerne. Du kann også servere med råsyltede rabarber.

Opskriften på pandekager med is får du her:

Pandekager med is og bagte rabarber

Pandekager med is og bagte rabarber er en vidunderlig dessert, som kan spises året rundt.
4,41 fra 5 stemmer

Ingredienser

Pandekager

  • 2 stk æg
  • 250 ml sødmælk
  • 150 g hvedemel
  • ¼ tsk flagesalt
  • 1 tsk vaniljesukker*
  • 15 g sukker
  • 10 g smør

Servering

Fremgangsmåde

  • Pisk æg, mælk, hvedemel, salt, vaniljesukker og sukker sammen.
  • Varm en stor pande op, smelt en tsk smør og tilsæt nok af pandekagedejen, så den kan udfylde din pandes størrelse.
  • Lav et hurtigt vip med panden, således pandekagedejen fordeler sig jævnt over hele panden.
  • Vend pandekagen, når overfladen har sat sig og steg pandekagen færdig, til den er gylden og gennembagt.
  • Hold pandekagerne lune under et viskestykke på en tallerken eller i staniol.
  • Servér pandekagerne med en god vaniljeis og bagte rabarber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Søde dessert pandekager serveret med vaniljeis

Til min opskrift på dessert pandekager med is er det selvfølgelig vigtigt at vælge en go’ is. Om du er til den nostalgiske tricolore is, foretrækker den økologiske fra Irma eller faktisk helst vil lave den selv. 

Jeg foretrækker klart en god vaniljeis, da det går perfekt med pandekagerne. En cremet saltkaramel eller lækker bærsorbet kan også sagtens bruges. Og er du ikke til bagt rabarber, kan man aldrig gå galt i byen med lidt chokoladesauce i stedet.  

Inspiration til flere nemme desserter:
Citronfromage • Chokolademousse med hasselnøddeknasRabarbertrifli • 

bagte rabarber til vanilje is

Pandekager med vanilje is

bedste pandekager med is
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,41 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments