
One pot nudler i cremet karrysauce med grønt – en ret, som længe har stået på min liste over opskrifter jeg ville eksperimentere med. Det skulle jeg have gjort noget før, for det blev virkelig lækkert – og både dejlig cremet og velsmagende!
Lækker one pot nudler på 20 minutter
Aftensmaden må gerne gå hurtigt i hverdagen nogle gange. Som de fleste mennesker, så er jeg også helt tosset nem hverdagsmad. Jeg elsker at lave mad, men når dagene er lange med studie og arbejde, så er det rart med en ret, som nærmest kan passe sig selv og hvor der er mad på under 20 minutter. Portionen er stor, og der er snildt til to dage – eller til en lækker madpakke. Er du vild med en lækker nudelret, så kan jeg også anbefale dig en simpel opskrift på Pad Thai med rejer.
Nudler i karry med grøntsager og kokosmælk
Mængden og valg af grøntsager kan du variere som du vil. Jeg kan godt lide de lide grovere af slagsen. Det samme med pasta – jeg brugte fuldkorn, men du kan også bruge egg-nudler eller lignende. Retten kan du også vælge at lave med kylling i stedet for kikærter, hvis du er til det. Er du vild med “One-pot-metoden”, så prøv også one pot pasta med kylling.
Få min bedste opskrift på one pot nudler her:

One pot nudler i karry
Ingredienser
- 1 pakke risnudler (til 4 personer)
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 1 dåse kikærter* (kan udelades)
- 1 dåse kokosmælk
- 4 dl vand
- 4 stk gulerødder
- 3 spsk rørsukker* (eller kokossukker)
- 1 stk broccoli
- 0,5 stk blomkål
- 1 spsk rød karrypasta
- 2 spsk karry*
- 20 stk cherrytomater
- 1/2 stk citron (saften)
- olie til stegning
- salt og friskkværnet peber
Topping
- cashewnødder* (el. salte peanuts)
Fremgangsmåde
- Gør alle dine grøntsager klar.
- Løg skal i tern, hvidløg fintrives/presses. Broccoli og blomkål skylles og snittes i buketter.
- Gulerødder skæres i tern, og tomaterne halveres.
- Varm en gryde op med lidt olie, til medium varme.
- Svits løg, hvidløg og karry og karrypasta af i et par minutter.
- Tilsæt resterende grøntsager (tomater undtaget) og svits yderligere et par minutter.
- Tilsæt vand, kokosmælk, kikærter og nudler.
- Lad det simre, til nudlerne er færdige (alt efter hvilke du bruger) – og derfor kan vandmængden også afhænge af det. Så måske du skal tilføje mere. Nudlerne må gerne stadig ha' lidt bid.
- Tilsæt tomaterne, lige et par minutter før du serverer. Smag til med salt, peber, citron og sukker.
- Anret i skåle og pynt med toppingen. Velbekomme.
