Marokkansk appelsinkage med mandler

Marokkansk appelsinkage med mandelmel

Denne appelsinkage er en sand smagseksplosion! En svampet, krydret marokkansk inspireret appelsinkage med hele kogte appelsiner, mandler og skønne krydderier. Den marokkanske appelsinkage glutenfri, frisk i smagen, saftig, tilpas sød og med en bitter undertone. Opskriften er nem at lave, og kan bages i en springform, bradepande eller en randform. 

Kagen indeholder primært appelsiner og mandler, og de to råvarer i kombination smager virkelig godt! Tilmed giver begge ingredienser en skøn konsistens til kagen. Inden servering drysser jeg kagen med lidt flormelis, fordi det pynter så fint. Nyd et lækkert stykke kage til kaffebordet eller til dessert med vaniljeis. Eller endnu mere oplagt, en god kop myntete. 

Første gang jeg stiftede (et vanedannende) bekendtskab med en marokkansk appelsinkage, var en eftermiddag på ‘Det rene brød‘, der ligger et par steder her på Østerbro, hvor vi bor. Jeg blev forelsket i smagen, så nu har jeg prøvet at lave min version og udviklet en opskrift, som langt om længe, sidder lige i skabet. 

Marokkansk appelsinkage opskrift

Marokkansk appelsinkage

Marokkansk appelsinkage med mandler er en dejlig glutenfri kage, bagt med hele appelsiner og mandelmel. Perfekt til dessert.
4,86 fra 14 stemmer
Antal: 6 Personer
Forberedelse2 timer 10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt2 timer 30 minutter

Ingredienser

Noter

TIP: Du kan med fordel være i god tid og koge appelsinen dagen før brug, så du ikke behøver vente på den afkøler. 

Fremgangsmåde

  • Læg den hele vaskede appelsin i en gryde og afdæk med koldt vand.
  • Bring vandet i kog og lad appelsinen koge i 1,5 time til den er helt møre og en gaffel stikker let igennem skallen. Lad den afkøle og skær evt. appelsinen i kvarte, så går det hurtigere
  • Blend appelsinen til puré.
  • Mal mandlerne til mel (noget må gerne være lidt lidt groft) vend mandelmel med bagepulveret og kardemomme. 
  • Pisk æggene luftige og vend derefter sukker, appelsinpuré og mandelmelet i. Rør det sammen til massen er homogen.
  • Smør din springform med smør og drys bunden og kanten med sukker. Hæld dejen i springform på 20 cm og bag kagen i ca. 30 minutter ved 170° varmluft i ovnens midte.
  • Lad dejen afkøle. Drys med flormelis.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
nem opskrift på Marokkansk appelsinkage

glutenfri Marokkansk appelsinkage

Nem opskrift på marokkansk appelsinkage 

Opskriften er stadig simpel at gå til, selvom den kræver lidt forberedelse i form af appelsinen der skal koges på forhånd. Men efter appelsinen er kogt, blendes den til en puré, som efterfølgende skal røres sammen med æg, mandelmel og øvrige ingredienser. 

Det er en opskrift med få ingredienser, og du skal kun bruge: Appelsin, mandler, æg, sukker, bagepulver og kardemomme. Derfra kan du udvikle videre på hvad du vil komme ovenpå, fx en sirup, glasur eller yoghurtcreme. 

Opskriften svarer til 4-6 personer, men du kan med fordel også fordoble mængden og bage kagen i fx bradepande. 

Marokkansk appelsinkage til dessert

Marokkansk appelsinkage med hele appelsiner

Til kagen skal du bruge en hel forkogt appelsin, som er det bærende element i kagen – den er med til at give den karakteristiske appelsinsmag.  Det tager lidt tid at koge appelsinen, men du kan koge den dagen i forvejen, hvis du vil være i god tid. 

Opskriften på appelsinkagen kan du gå i gang med dagen før du skal servere den – det bliver kagen faktisk kun endnu bedre af. Det er derfor en perfekt kage at bage hvis du får gæster og vil slutte aftenen af med en god dessert. 

TIP: Appelsiner er altid virkelig gode i vintermånederne, så du får en ekstra lækker kage nu. Spis et stykke til dessert med vaniljeis eller yoghurtcreme, hvor du vender lidt græsk yoghurt op med vaniljesukker, lidt appelsinskal og appelsinsaft. 

Marokkansk appelsinkage med mandler

Saftig appelsinkage med mandler

Den marokkanske appelsinkage får en anderledes konsistensen end de fleste andre kager, på grund af mandlerne – og den purérede appelsin, naturligvis. Der er ikke mel i appelsinkagen, så den er glutenfri, men er stadig utrolig saftig og svampet. 

Mandlerne giver bid til appelsinkagen og du kan bage kagen med færdigkøbt mandelmel eller blende mandlerne selv til mel. Hvis du blender mandlerne selv, kan du også selv justerer hvor grov du ønsker din kage. Jeg kan godt lide at blende halvdelen af mandlerne helt fint til mel og den anden halvdel lidt grovere. 

Hvis du er vild med smagen af appelsin i bagværk og kager, vil du måske også finde min opskrift på sund appelsinkage med chokolade spændende. Ellers vil jeg anbefale dig min påskekage, som er en lagkage lagt i lag med en hvid chokoladeganache med smag af appelsin. Ellers kan jeg anbefale dig at lave en denne citronkage med citronglasur.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,86 from 14 votes (11 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

24 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments