Appelsin cheesecake
Hvis du er en dessert-elsker og elsker cheesecakes, er denne opskrift på en appelsin cheesecake lige noget for dig. Den vil få dine smagsløg til at danse og mundvandet til at løbe.
Denne cheesecake er den perfekte kombination af en cremet, sød og syrlig smag. Appelsinen giver cheesecaken en frisk og forfriskende smag, som er perfekt til en varm sommerdag. Opskriften kræver få ingredienser, og for at lave denne lækre cheesecake med appelsin skal du bruge ingredienser som flødeost, fløde, smør, vanilje, appelsin og digestive kiks.
Appelsin cheesecake med kiksebund
Ingredienser
Kiksebund
- 125 g smør
- 250 g fuldkornskiks
Ostecreme
- 4 stk husblas
- 1 stk vaniljestang
- 600 ml fløde
- 400 g flødeost
- 100 g flormelis
- ½ stk appelsin (skallen)
Appelsingelé
- 2 stk husblas
- 300 ml appelsinjuice (gerne fra 3-4 appelsiner)
- 30 g rørsukker*
Køkkenudstyr
- Springform, 18 cm
- Frysepose
- Kageplast el. Bagepapir
Fremgangsmåde
Kiksebund
- Smelt smør ved lav varme i en gryde.
- Knus kiks helt fint. Et godt tip er, at komme dem i en frysepose og banke på dem med en kagerulle, så de smuldre.
- Kom nu kiks i en skål og vend det godt sammen med smeltet smør.
- Beklæd en springform med kageplast – hvis du ikke har det, så kan du godt udelade. Kanten bliver dog pænest med kageplast.
- Fordel kiksemassen i bunden af springformen, og pres det godt ud til kanten i et jævnt lag.
- Sæt kiksebunden på køl i ca. 10 minutter, mens du forbereder ostecremen.
Ostecreme
- Læg husblassen i blød i koldt vand.
- Skil vaniljekornene fra stangen. GEM vaniljestangen til appelsingeléen.
- Pisk i en anden skål flødeskum let sammen med vaniljekornene, til skummen laver små toppe. Det må ikke piskes for meget og ikke til en decideret flødeskum.
- Klem vandet ud af husblassen.
- Smelt husblassen i en gryde ved lav varme sammen med 3 spsk af den piskede fløde.
- Vend derefter hurtigt husblassen i resten af den piskede fløde – det skal gå forholdvis hurtigt, så husblassen ikke skiller.
- Vend det til sidst op i flødeosten med en dejskraber og tilsæt flormelis samt revet appelsinskal fra en halv appelsin.
- Hæld ostecremen over kiksebunden og glat overfladen, så appelsingeléen bliver jævn når den skal på.
- Stil kagen med ostemassen i fryseren i 20-30 minutter.
Appelsingelé
- Læg husblassen i blød i koldt vand.
- Varm appelsinsaften op i en gryde. Kog vaniljestangen med, som du gemte. Tag vaniljestangen fra når appelsinsaften er varm.
- Klem vandet ud af husblassen og smelt den i appelsinsaften, og lad den afkøle.
- Hæld appelsinsaften over den kolde ostemasse. Tip: Brug en spiseske, og hæld forsigtigt appelsinsaften over skeens bagside først – på den måde undgår du at geléen ikke laver ujævnheder i den kolde ostemassen.
- Sæt kagen på køl, til appelsingeléen er stivnet og servér.
Syrlig og sød appelsin cheesecake
En appelsin cheesecake er en dessert, der vil imponere dine smagsløg. Den sprøde kiksebund passer perfekt sammen med den syrlige appelsin, og den cremede cheesecake fyld gør det hele ekstra lækkert.
Denne appelsin cheesecake er er meget inspireret af min første klassisk cheesecake opskrift med hindbær. En cheesecake er bare god til enhver anledning, hvad enten det er en hyggelig aften derhjemme, eller du ønsker at imponere dine gæster med en dessert i verdensklasse. Så skynd dig at prøve denne opskrift, og oplev den fantastiske smag af appelsin cheesecake!
Opskrift på cheesecake med appelsin og vanilje
For at lave denne lækre cheesecake skal du starte med at lave en bund af knuste kiks og smør. Herefter skal du lave en fyldig og cremet cheesecake blanding ved hjælp af ingredienser som fløde, flødeost, sukker, vanilje og appelsin.
Blandingen hældes over kagebunden og så skal den blot stå og stivne. Når cheesecaken er stivnet, serveres den med en lækker appelsingelé, som giver en flot farve og en syrlig smag, for at fuldende smagsoplevelsen.
Når det kommer til cheesecake, er konsistensen en vigtig faktor for at opnå den perfekte smagsoplevelse. Hvad angår appelsin cheesecake, og opskrifter på cheesecakes generelt, er den bedste konsistens cremet og glat.
For at opnå denne konsistens er det vigtigt at bruge ingredienser af høj kvalitet og at følge opskriften nøje. Det er vigtigt at undgå at overpiske flødelandingen, da det kan resultere i en skilt konsistens. En god tommelfingerregel er at stoppe med at piske, når blandingen er glat og ensartet.