Jeg elsker risotto og derfor har jeg også efterhånden både spist- og lavet mange af dem til aftensmad. Risotto er nemlig en skøn servering, som kan bruges på hverdagsaftener eller hvis du får gæster over til middag. Her på siden har jeg samlet alle mine bedste risotto opskrifter, som jeg håber du kan bruge – om ikke andet, lade dig inspirere af. Du kan også gå direkte til opskriften på en klassisk risotto, som du kan videreudvikle på selv.
Risotto
Mine bedste opskrifter på risotto
Risotto kan tilpasses sæsonerne. Du fx kan finde to gode opskrifter på en henholdsvis skøn svamperisotto, tomatrisotto eller græskarrisotto der kan laves i efteråret og sensommeren. Og af sommerlige versioner er en risotto med spinat eller ærterisotto vidunderlige. Fælles for alle opskrifter på risotto er, at de ofte indeholder risottoris, passende mængder af friskrevet parmesanost og lidt hvidvin.
Det tager ikke lang tid at lave en risotto og med god effektivitet kan du lave den på under en halv times tid. Det er altså en vidunderlig ret til både hverdag og fest, hvor du ønsker at bruge minimal tid i køkkenet.