Kartoffel twistere på spyd

spiralkartofler på spyd

Sjove, sprøde og lækre kartoffel twistere er drønlækkert tilbehør og en sjov måde at spise kartofler på. Jeg elsker at man kan spise kartofler på så mange forskellige måde – hasselback kartofler, fyldte kartofler, ovnkartofler, you name it!

De her spiralkartofler på spyd er nok en af de mest kreative måder at servere kartofler som tilbehør – det er i hvert fald en af de sprødeste. 

Udover at forklare hvordan man laver kartoffel spiraler i min opskrift, har jeg også lavet en lille video. Du finder den under selve opskriften, og den gør det altså lige lidt nemmere at forstå hvordan man laver spiralerne.  

Krydrede kartoffel twistere på spyd

Spiral kartofler – eller twisted potatoes som de også kaldes – er gode til alt fra kødretter, fisk og kylling til burger og falafel. Især med en god dip, kan sådan en servering fuldende et måltid eller serveres som en skøn snack. Du finder mere inspiration til dips under opskriften.

I den her opskrift krydrer jeg de twisted potatoes med timian og flagesalt. Men du kan krydre med lige det du har lyst til. Det kan jo komme lidt an på, hvad du vil servere til. Er det til en snasket, amerikansk burger, er den klassiske pomfritkrydderi eller bare lidt paprika oplagt. Serverer du til et godt stykke kød, er timian og/eller rosmarin vejen at gå.  

Sådan laver du spiralkartofler

Kartoffel twistere er nemme at lave, men det er lidt svært at forklare. Derfor har jeg lavet en lille video, hvor du kan se fremgangsmåden klart og tydeligt. 

Hver kartoffel skal sættes på et spyd, og så skærer du ligesom helt ind til spydet samtidig med at du roterer kartoflen, så du får en spiral… ja, se videoen!

Til kartoffel spiraler er det lettest at bruge kartofler, der er aflange i facon eller i hvert fald ikke er for tykke. Du kan også bruge bagekartofler – se da mine noter i opskriften. 

Kartoffel twistere på spyd

Kartoffel twistere på spyd

Hjemmelavede kartoffeltwistere på spyd er et perfekt som tilbehør til aftensmaden. Se også i min video, hvordan du laver kartoffelspiralerne.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt45 minutter

Ingredienser

  • 500 g kartofler
  • 45 g olivenolie*
  • 2 tsk tørret timian
  • 1 tsk flagesalt

Køkkenudstyr

  • Træspyd

Noter

Tip! Du kan sagtens bruge bagekartofler til formålet – så vil du blot få nogle længere kartoffel-twistere. 

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
  • Stik et spyd gennem kartoflens midte.
  • Brug en skarp kniv til at skære hver kartoffel, så det danner en spiral. Du skal skære helt ind til spyddet, og skære mens du roterer kartoflen. Se evt. i videoen nedenfor, hvordan det gøres.
  • Træk forsigtigt kartoffelspiralerne fra hinanden, så der kommer afstand mellem skiverne
  • Pensl med olivenolie og krydr med timian og flagesalt.
  • Læg kartoffelspiralerne i et ovnfast fad, og placér dem således at spyddene hviler på kanterne af fadet.
  • Bag kartoflerne i 30 minutter, til de er gyldne og møre.
  • Servér evt. med en hjemmelavet tatarsauce eller estragonmayo.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Gode dips til kartoffel spiralerne

Det allerbedste ved spiral kartofler er, at kartoflens overflade bliver stor, så hver bid bliver til en sprød lækkerbisken! Det er så godt til dips. 

Du kan selvfølgelige servere en simpel mayo til spiralkartofler på spyd – eller hvad med at prøve en hjemmelavet estragonmayo eller trøffelmayo

Prøv også anderledes dips, som kan overraske – som fx tatarsauce eller fetacreme!

Kartoffel twistere med dip
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1008
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments