Jordbærkoldskål

Opskrift på jordbærkoldskål

Jordbærkoldskål smager vildt lækkert, især når kalenderen siger sol og sommer. Jeg kan sagtens finde på at spise det til morgenmad med müsli, til frokost, aftensmad eller som en snack om eftermiddagen eller til dessert med en håndfuld ekstra friske danske jordbær på toppen. Eftersom koldskål fungerer til alle døgnets måltider, så er der altså ingen grund til at holde sig tilbage. 

Jordbærkoldskål med kammerjunkere

Jordbærkoldskål

Jordbærkoldskål lavet med friske søde jordbær, toppet med friske jordbær og kammerjunkere. Få min opskrift på koldskål med jordbær her.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 45 g sukker
  • 2 stk æggeblommer
  • 1 spsk vaniljesukker*
  • 1000 g kærnemælk
  • 1000 g tykmælk
  • 150 g jordbær
  • 0,5 stk citron

Fremgangsmåde

  • Sukker, æggeblommer og vaniljesukker piskes til en luftig æggesnaps.
  • Tilsæt kærnemælk og rør det sammen med æggesnapsen.
  • Tag 1 dl af tykmælken og blend med de friske jordbær.
  • Vend den resterende tykmælk med æggesnapsen og smag til med citronskal og evt. mere vaniljesukker. Vend de blendede jordbær i.
  • Servér med ekstra friske jordbær og kammerjunkere.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Dejlig sommerdessert med jordbær og kammerjunkere

Til en hyggelig aften i haven eller i gården, er en portion hjemmelavet koldskål med jordbær den perfekte måde at afslutte et måltid. Har I gæster kan det også være en genial sommerdessert fx til grillaftener. Du kan også tjekke den klassiske koldskål ud lige her.

Det smarte ved jordbærskål er at det sagtens kan laves om morgenen eller om eftermiddagen og så stå på køl til det skal serveres. Hvis du har ekstra jordbær at pynte med, er det også prikken over i’et – og selvfølgelig går denne opskrift ikke uden kammerjunkere

Jordbær til jordbærkoldskål

Jordbærkoldskål

Inspiration til flere sommerdesserter: Frugtsalat med råcreme og citronfromage.

Hjemmelavet jordbærkoldskål med friske jordbær

Når der er danske jordbær i sæson, så elsker jeg at spise dem bare helt for sig selv. Et friskt og modent rødt jordbær er simpelthen så fuld af smag, at det eksploderer i munden. Også i koldskål smager de små, men højtelskede bær himmelsk. Den syrlige koldskål passer perfekt sammen med jordbær, fordi de er så fulde af sødme, når de er modne. Derfor er det også vigtigt at bruge bær, der er helt modne, da koldskålen ellers bliver for syrlig. 

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at blende de dejlige bær, som man skal i denne opskrift,  men nogle gange må målet altså hellige midlet. Og koldskål med jordbær smager FOR godt til at lade være. Når jordbærrene er blendede, skal de sådan set bare vendes i den færdige koldskål, og så er der jordbærkoldskål. 

Find flere opskrifter på dessert med jordbær

Hvis du er, ligesom mig, glad for dejlige søde jordbær kan du tage et kig på nogle af mine favoritdesserter som alle kan spises med ske. Fx min opskrift på jordbærgrød med fløde, som er en sikker vinder i de lune måneder eller en skøn sommerlig jordbærkage med marcipan.

Og skulle du have nogle jordbær tilbage, som du ikke ved hvad du skal bruge til er denne jordbærkompot en skøn spise ovenpå morgenmaden eller en ostemad.

Jordbærkoldskål

Hjemmelavet koldskål og jordbærkoldskål

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments