
Jeg har netop taget hul på en dejlig weekend. Jeg har set frem til denne, da jeg i aften skal fejre min gode venindes 25-års fødselsdag. Imorgen skal jeg besøge min farmor og se min venindes nyfødte lille dreng, og i en af disse ‘anledninger’, overvejer jeg at bage en kage, måske det bliver denne eller sunde sukkerfrie squashkage. Jeg elsker squashkage, men mest på grund af flødeost cremen, haha.

Banankage med kaffe og chokolade
Denne her banankage skiller sig lidt ud fra den jeg plejer at lave. Denne banankage er nemlig med kaffe – måske det lyder som en sjov kombi, men det smagte simpelthen SÅ godt! Man skal selvfølgelig kunne lide kaffe, bare en lille smule. Der er selvfølgelig også chokoladestykker i – det er næsten bare et must. Specielt fordi, at kaffe og chokolade går godt, hånd i hånd med hinanden. Du kan også tjekke en anden sund udgave ud, lige her.
Som sagt, chokolade er næsten en selvfølge. Ihverfald herhjemme. Fordi, chokolade og banan har bare altid været kærester. En nem banankage skal du ikke snydes for nu.
Få opskriften på banankage med kaffe her:

Banankage med kaffe
Ingredienser
- 3 stk bananer (modne)
- 1 stk æg
- 1 stk æggehvide
- 2 stk espressoshot
- 1 tsk vaniljepulver*
- 1 tsk bagepulver*
- 1 nip flagesalt*
- 1 tsk chiafrø*
- 1,5 dl havremel* (havregryn blendet til mel)
- 100 g mørk chokolade*
- 1 spsk kokosolie
Topping
- blåbær
- mørk chokolade*
Noter
Fremgangsmåde
- Kom æg, banan og kaffe i en foodprocessor/blender og blend det sammen til en ensartet masse.
- Kom havremel (eller hele havregryn), salt, bagepulver, chiafrø og vanilje i en skål og rør de våde ingredienser i. Hak halvdelen af chokoladen groft og vend i dejen. Gem den anden halvdel til kagen kommer ud af ovnen.
- Fordel dejen i en smurt springform af kokosolie og bag banankagen ved 180 graders varmluft i ca. 15-20 minutter.
- Når kagen kommer ud, lægges den resterende hakket chokolade på, som fordeles fint (jeg brugte en pensel).
- Lad kagen køle en smule af, drys med kaffe, chokoladeflager og blåbær.
- Velbekomme.