Jeg er på barsel og vender tilbage i november med nye opskrifter. Tak fordi du kigger forbi! ❤️
Brombærkage uden mel

En sund brombærkage lavet med hvide bønner, dadler og havregryn. Kagen smager super dejligt og er hverken tør eller kedelig, bare fordi der er bønner i. Tværtimod! Jeg synes derfor du skal prøve at kaste dig ud i opskriften. Den er meget nem, fordi alle ingredienser skal blot blendes sammen – med undtagelse af brombærerne selvfølgelig.
Jeg har været på brombær-rov, som netop er i sæson lige nu. Og hvad er bedre end bage noget lækkert med de skønne bær. Jeg kan anbefale at prøve dig af med opskriften på en sund kage med brombær, som er uden sukker og så er den glutenfri.

Sund brombærkage
En nem opskrift på sund brombærkage med friske brombær. En glutenfri og hurtig kage med brombær sødet med dadler og lavet med hvide bønner.
Servings: 12 Stk
Ingredienser
- 2 stk æg
- 1 dåser butterbeans
- 50 g havregryn
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 tsk bagepulver
- 15 stk dadler
- 1 nip flagesalt
- 2 dl brombær
Desuden
- 2 spsk kokosolie
Køkkenudstyr
Noter
TIP: Kagen er virkelig lækker med en lille klat vaniljeis eller flødeskum til.
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 175° varmluft.
- Bland alle ingredienser (undtaget brombær) sammen i en blender til massen er ensartet.
- Vend forsigtigt dine brombær i. OBS! Du kan også blende brombærrene med, som vil give en flot lilla farve til hele kagen.
- Smør en form med kokosolie, min var på 20×30 cm.
- Hæld massen heri, top med lidt hakkede mandler og bag kagen i ca. 20-25 minutter til den er lettere gylden.
- Lad kagen køle af, inden servering.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Opskrift på en sund brombærkage med dadler
Jeg er selv ret glad for et lækkert stykke kage og som I nok allerede har luret, så en gang imellem elsker jeg at eksperimentere i de mere ernæringsforbedret kager og søde sager. Det er tilfældet med denne sundere brombærkage med friske brombær.
Kagen er uden raffineret sukker, men i stedet har jeg sødet med dadler. Det fungerer rigtig godt i kagen, og sammen med sammen med brombær, der giver det lidt syrlighed, er det helt perfekt.
Brombærmuffins
Svampede brombærmuffins kan laves med friske eller frosne brombær. Her får du min bedste grundopskrift, som kan bruges til alle bær.
Gå til opskrift
Brombærtærte med vaniljecreme
Brombærtærte med vaniljecreme er en sand klassisker, og en tærte som er nem at gå i krig med. Perfekt til en sommeraften eller fødselsdag.
Gå til opskrift
Glutenfri brombærkage med friske brombær
Jeg er og bliver en bær-pige, fordi jeg elsker virkelig bær. Skønne søde og syrlige bær, som vi er så heldige at have her i Danmark om sommeren.
Der er ingen mel i denne glutenfrie brombærkage – kun havremel, som i sig selv er glutenfrit. Hvis du alligevel vil være på den sikre side, kan du finde glutenfrie havregryn på hylderne i supermarkedet. De skal blot blendes til mel, hvis du ikke allerede har fundet den færdige havremel.


En simpel kage lavet på hvide bønner
Kagen er lavet hvide bønner, som tilfører kagen lidt mere mæthed og protein, på en naturlig måde. Bønnerne fungerer godt, og giver en god konsistens. På billederne ser du et lille drys af mandelmel, bare fordi det ser pænt ud og knaser lidt.











Ser SÅÅ god ud:-)
Helt klart noget jeg skal prøve at lave på Hawaii!
Ej det lyder lækkert, den skal jeg prøve. Har også før smagt den brune brownie lavet på bønner og den er altså også god
Jeg håber du vil synes om den! Jeg er også selv ret vild med at lave den til chokoladekage
Taak
Det glæder mig! Håber du vil synes om den
Jeg har lige bagt den.
Og havde 2 problemer.
1. Den hævede sket ikke.
(Jeg puttede 400 g bønner i, som jeg selv havde tilberedt, måske var det for meget?)
2. De 2 sp.ske kokosolie i bunden, gjorde at den sejler rundt. Og slet ikke blev sprød i bunden.
Måske lidt mindre, eller ingen smørelse er bedre?
Mvh.
Bjarne
PS. Den smagte fint. Var bare lidt kompakt.
Hej Bjarne, dejligt at kagen smagte 🙂 Måske det var for meget ja. Jeg tror jeg vil teste opskriften endnu engang 🙂 KH Maria og tak for din kommentar.
Jeg har lige prøvet igen.
Med små ændringer.
Tilføjet 1 dl vand
3 æg
480g hvide bønner.
Blåbær i stedet for brombær.
Ingen olie i bunden af fadet.
Den hævede denne gang.
Men den er meget klæg. 1 dl vand var nok for meget.
Blåbær er ikke gode til denne kage.
Det gik fint uden olie. Men en lille smule ville ikke gøre noget. Eller bagepapir i bunden.
Lidt mindre vand, evt. lidt længere tid i ovnen.
Hej Bjarne, fedt! Tak :-))) God dag, Kh Maria
Hej,
Måske et dumt spørgsmål, men er det en dåse bønner altså inkl væsken i dåsen?