Haydari dip med feta og grillede peberfrugter
Haydari dip er en lækker, cremet dip fra Tyrkiet, som bringer smagen af Mellemøsten direkte til dit bord. Denne tyrkiske dip består bagte peberfrugter, saltet feta og persille, som blendes sammen til en cremet dressing, der kan bruges som dyppelse til alt fra brød til chips, kartofler, grillkød eller grøntsagsstave.
Dippen har en frisk kant af hvidløg og citron, som giver en uimodståelig dybde til smagsoplevelsen, og som gør haydari dippen til en klassiker på ethvert meze-bord. Jeg håber du vil kunne lide opskriften.
Haydari dip
Ingredienser
- 2 stk røde peberfrugter
- 200 g feta (eller salatost – jeg brugte den blå i blok fra Puck)
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 2 spsk olivenolie*
- 1 fed hvidløg
- friskkværnet peber
- ½ stk citron (saften)
Køkkenudstyr
- 1 Blender*
Noter
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader, varmluft.
- Halver peberfrugterne, og fjern kerner. Læg dem på en beklædt bageplade med skindsiden opad.
- Bag dem i ca. 20 minutter, til de har fået lidt mørkebrune pletter. Lad dem herefter køle af, og pil skindet af dem.
- Kom feta, persille, olivenolie og hvidløg i en blender med de bagte peberfrugter.
- Blend til en ønsket konsistens – jeg blendende meget fint, men her kan du sagtens kører den lidt mindre og gøre konsistensen grovere. Smag til med peber og citronsaft.
- Brug den som dyppelse til brød, pitachips eller dressing.
Hurtig og nem opskrift på haydari dip
Det bedste ved haydari er, hvor hurtig og enkel den er at tilberede! Med få ingredienser og ingen behov for komplicerede teknikker, kan du på få minutter forvandle din feta til en smagfuld dip, der imponerer både venner og familie. Perfekt som en snack til en hyggelig aften, som tilbehør til grillet kød, eller som en del af en buffet fyldt med små retter. Selv hvis du ikke er vant til at lave tyrkiske retter, er haydari en nem introduktion til det tyrkiske køkken.
Opskriften er super nem! Start med at bage søde perbrugter i ovnen, lad dem afkøle og pil til sidst skrællen af. Så skal de blot blendes med de øvrige ingredienser. En smule citronsaft og binder smagene sammen på fineste vis. Så på under 10 minutter har du en lækker dip, hvis du på forhånd bager peberfrugterne.
Serveringsforslag
Haydari kan serveres på utallige måder. Den klassiske måde er at nyde dippen med et udvalg af friskbagt brød, som f.eks. tyrkiske fladbrød, pitabrød eller varme naanbrød.
Den fungerer også fortrinligt som en del af en større meze-anretning sammen med hummus, baba ganoush og oliven. Prøv også at servere haydari som en forfriskende, kølende dip til grillede grøntsager, saftige kebabspyd eller ovnbagte kartofler.
For et ekstra twist kan du toppe dippen med hakkede valnødder, et dryp olivenolie eller granatæblekerner, som giver en smuk kontrast og en skøn, frisk smag.