Fyldte peberfrugter med quinoa og sorte bønner
Jeg elsker peberfrugter, men fyldte peberfrugter gør dem endnu bedre! Jeg har ladet mig inspirere lidt af det mexicanske køkken og lavet denne nemme opskrift. Godt nok stammer peberfrugt og quinoa fra sydamerika, men det grænser til mexico.
Disse fyldte peberfrugter er perfekte hvis du er vegetar eller blot ønsker en kødfri aftensmad. I opskriften har jeg fyldt mine peberfrugt med quinoa, det giver fylde og er en lækker kilde til protein. Men du kan fylde dine med ris eller hvad end du nu er til.
Peberfrugterne bages i ovnen og det frigiver en dejlig sødme fra dem. På den måde får vi en sød spiselig skål – herligt!
Peberfrugter med fyld af quinoa og sorte bønner
Fremgangsmåden er såmænd simpel. Quinoa koges som anvist på pakken. Peberfrugterne skæres midt over så de har form som en skål, hvori du fylder blandingen af bønner, quinoa og grøntsager i. Herefter bages peberfrugterne i ovnen, efter første del af ovn tiden tilsættes af vand og ost rives over. Og så er der faktisk fyldte peberfrugter klar til at blive spist.
Hvorfor egentlig ikke bare bruge ris? Det kan du også sagtens, men quinoa er mere mættende da det er rigere på protein. Når det kommer til quinoa er der også flere slags at vælge imellem. Du kan bruge sorte, hvide eller røde.
Quinoa er en pseudocereal og har en mild smag, derfor egner den sig godt som fylde i retter. I denne opskrift er den netop brugt som fyld sammen med grøntsager. De sorte bønner giver ligesom quinoa mæthed da de også er rige på protein. Derudover er der mange slags bælgfrugter, jeg synes blot at sorte bønner har hjemme i det mexicanske køkken, og de er således en del af denne opskrift. Hvis du ikke kan finde sorte bønner kan du også bruge kidneybønner.
Er du vld med smagen af røde peberfrugter når de tilberedes? Prøv Grillede peberfrugter med ricottacreme og pistacienødder!
Opskrift på fyldte peberfrugter med ost på toppen
Vi kender alle til det trafiklys af peberfrugt du kan købe i supermarkedet. Jeg kan bedst lige at bruge de røde peberfrugter, det er en smagssag, så brug endelig dem du er mest til. De røde peberfrugter er de sødeste, hvorimod de grønne er mere bitre, og så er der mellemtingen i de gule.
I min peberfrugt skål er der sorte bønner og quinoa, begge eminente vegetabilske proteinkilder. Du kan vælge at købe færdigkogte bønner på dåse, eller købe tørrede sorte bønner – så skal du bare huske at beregne den tid det tager at klargøre dem, i form af iblødsættelse.
De fyldte peberfrugt skal også gerne fyldes med flere grøntsager. Grøntsager på grøntsager. Nu hvor disse spiselige skåle er mexicansk inspireret har jeg valgt at fylde dem med tomater og løg. Vigtigt for at gøre denne opskrift fuldstændig lækker er at toppe med ost. Jeg har brug mozzarella, men cheddar eller emmentaler kan også bruges.
Læs også: Ligesom disse peberfrugter er brugt som en spiselig skål, kan du også se andre opskrifter som gør brug af samme koncept, fx fyldte portobellosvampe, fyldte søde kartofler eller fyldte auberginer med linser.
Få opskriften på røde fyldte peberfrugter her:
Fyldte peberfrugter
Ingredienser
- 100 g hvide quinoa*
- 3 stk røde peberfrugter
- 2 stk tomater
- 1 stk rødløg
- 1 dåser sorte bønner*
- 1 bundt bredbladet persille
- 60 g mandler*
- 1 tsk stødt spidskommen*
- 1 tsk stødt koriander*
- 75 g olivenolie*
- salt og friskkværnet peber
- 75 g revet mozzarella
Køkkenudstyr
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 190° varmluft.
- Kog quinoa efter pakkens anvisning i letsaltet vand.
- Skær peberfrugter over på midten (på langs) og fjern kernehuset.
- Skær tomater og løg i tern. Vend det med sorte bønner og kogte quinoa.
- Hak persille groft samt mandler groft og vend det i quinoablandingen sammen med spidskommen, koriander og olie. Smag til med salt og friskkværnet peber.
- Pensl et ovnfast fad med lidt olie i bunden. Kom peberfrugterne i fadet og fyld dem med quinoablandingen.
- Bag dem i 20 minutter uden ost.
- Tilsæt 1/2 dl vand i bunden af fadet og kom revet ost på toppen. Bag dem yderligere 5-7 min. med osten, til den er smeltet og gylden.
- Velbekomme.
Mexicanske fyldte peberfrugter uden kød
Denne opskrift er ideel til den kødfri aftensmad, da det er vegetariske fyldte peberfrugter. Det er nem hverdagsmad som kan laves på kort tid, og det er også en ret hvor du kan hive børnene med i køkkenet. Så kan de få lov at fylde peberfrugter, det er sjovt når der er så mange forskellige lækre ting der skal i.
Fyldet er som andre mexicanske retter krydret med de typiske mexicanske krydderier, såsom spidskommen og koriander.