Bruschetta med svampe

Bruschetta med svampe og ost

Bruschetta med svampe er en uimodståelig forret, der kombinerer det bedste fra sprødt brød med den rige smag af sauterede svampe. Denne skønne ret, også kendt som svampebruchetta, er perfekt til enhver lejlighed, fra en hyggelig middag til en festlig begivenhed. Bruschetta med champignon er en klassisk variation, der byder på saftige champignon, friskhakket hvidløg, timian og aromatisk olivenolie, som alle sammen harmonerer smukt på toppen af ristet brød. Lad os dykke ned i, hvordan du kan forberede denne lækre ret derhjemme, samt nogle nyttige tips til at perfektionere din opskrift.

Inspireret af den klassiske bruschetta med tomat og basilikum, kommer nu opskriften på en efterårsvariant: Nemlig bruschetta med svampe. Jeg elsker svampe, og i dag er dem der får lov at spille hovedrollen. Jeg synes bruschetta er et genialt koncept, og derfor kan jeg ikke helt nøjes med at lave det om sommeren, hvor tomaterne er solmodne og i sæson. 

Tip! Disse bruschetta med svampe er perfekt til om efteråret, hvor man kan bruge svampe, som man selv har samlet i skoven. Det elsker jeg selv at gøre, hvorfor jeg også har lavet en guide til spiselige svampe.

bruchetta med svampe

Bruschetta med svampe

Bruchetta med svampe er en nem og lækker appetizer, der kan smager så fantastisk. Drys med ost, fx feta, gedeost eller mozzarella.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Svampebruschetta

  • 600 g blandede svampe
  • 2 spsk smør
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 kviste frisk timian
  • 1 stk flute
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie*

Topping

  • 50 g rucola
  • 30 g feta

Fremgangsmåde

  • Rengør svampene og skær dem i kvarte eller skiver.
  • Steg dem gyldne i smør, og krydr med salt og peber samt friskhakket timian.
  • Rist brødskiverne i ovnen, på en grill eller brødrister. Gnit et fed hvidløg mod brødets overflade. Pensl med en god olivenolie.
  • Anret brødende med skyllet rucola, de stegte svampe og drys med smuldret feta eller skiver af gedeost, hvis du foretrækker det.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Valg af svampe til bruschetta

Når det kommer til svampene, er der mange muligheder at vælge imellem. Champignon er et populært valg på grund af deres milde smag og kødfulde tekstur, og fordi de er tilgængelig i de fleste supermarkeder. Men du kan også eksperimentere med andre svampesorter såsom shiitake, portobello eller oyster svampe for at tilføje variation og kompleksitet til din bruschetta.

For at forberede svampene, skal du starte med at rengøre dem forsigtigt med en tør klud eller en svamp. Undgå at skylle dem under vand, da de kan absorbere for meget væske og miste deres smag. Skær svampene i skiver, alt efter din præference, og sautér dem derefter i en pande med lidt smør, indtil de er gyldne og møre. Tilføj friske urter som timian eller rosmarin for at give ekstra smag til svampene.

Når svampene er klar, er det tid til at samle din bruschetta. Fordel de sauterede svampe jævnt på de ristede brødskiver og drys eventuelt med fetaost, revet parmesanost eller friske krydderurter som rucola eller basilikum. For en ekstra smagsoplevelse kan du også tilføje et strejf af balsamisk glasur eller en drizzle af trøffelolie.

Svampebruschetta med ost og rucola

Ristet brød, hvidløg, olivenolie, rucola, svampe og ost – simpelt! Rucolaen giver et lækkert grønt udtryk, men er du ikke til det, kan du også bruge hjertesalat eller frisésalat eller udelade det. 

Brug den ost, du foretrækker. Enten kan osten smeltes på, når brødet er i ovnen, eller man kan drysse det ovenpå svampene bagefter.

  • Feta: I denne opskrift her bruger jeg fetaost, da jeg synes den let syrlige ost passer rigtig godt sammen med de stegte svampe. 
  • Gedeost: Et andet oplagt valg er gedeost. Put nogle skiver af osten ovenpå brødet, inden det kommer ind i ovnen, så det smelter let.  
  • Mozzarella: Brug revet mozzarella, hvis du vil have det til at smelte, eller brug en frisk kugle mozzarella og kom det øverst på dine bruschette i små klumper. 
Bruschetta med svampe

Opskrift på hjemmelavet bruschetta med svampe

Bruschetta med svampe er perfekt til tapas eller som en lille let forret. De er utrolig nemme at lave og kan smage vidt forskelligt afhængig af hvilken ost og hvilken type svampe, du bruger. Hvis du er vild med idéen om bruschetta med svampe, kan jeg anbefale at spise dem til denne cremede champignonsuppe. Så har du en fuldendt og lækker forret, der er god om efteråret.

Ligegyldigt om du har samlet kantareller hele formiddagen eller har fundet nogle flotte champignoner i supermarkedet, så må du endelig ikke udelade den friske timian. Timian er simpelthen bare svampenes foretrukne krydderi, og det smager så lækkert. 

Derudover kan du også bruge noget forskelligt brød – jeg elsker dog selv at bruge surdejsbrød, da surdejsbrød og olivenolie simpelthen er et match made in heaven!

Pssst… Er du til bare vild med kombinationen af svampe og brød, må du prøve min opskrift på kantarel toast a la creme – det smager SÅ godt!

Svampe bruschetta

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments