Chokoladegrød med lækker topping

// Sponsoreret indlæg

Jeg knus-elsker simpelthen grød og som jeg har nævnt før, så kunne jeg sagtens spise det både morgen, middag og aften. Jeg har altid en “basis-opskrift” på grød, som jeg bruger hver gang, hvor jeg ind imellem tilføjer lidt ekstra smag eller ingredienser. Det har jeg gjort i dag, i form af rå kakaopulver, som farven fint røber. Det smager virkelig lækkert – specielt hvis du kombinere det med banan og peanutbutter på toppen. Udover det, har jeg også toppet med lidt ekstra salt- og sødt i dag.

I denne uge har jeg nemlig været så heldig at modtage en lille pakke fra Earthcontrol, med nogle af deres nye snackposer, som de lancere i denne uge (27). Alle varianterne kan I se på det nederste billede i indlægget. Der er både lavet små snack-poser og store, som jeg viser nedenfor.

Til dagens topping har jeg brugt deres nye variant med nuts & choko, som består af saltede nødder og chokoladekugler. Det fungerede rigtig godt ovenpå denne chokoladegrød. Mums!

Morgengrød med kakao (én person)

1 dl grovvalsede havregryn

2,5 dl mandelmælk, almindelig mælk eller vand

1 spsk. chiafrø

Lille nip salt

1 spsk. rå kakaopulver

1 spsk. sødende (f.eks. honning, sukrin, agavesirup, stevia eller lign.)

1 æggehvide (kan undlades, men giver bedre mæthed, proteiner og en cremet konsistens)

Fremgangsmåde:

Kom havregryn med mælken i en gryde og bring det i kog. Tilsæt kakaopulver og salt og lad det koge i 1-2 minutter under omrøring. Når grøden begynder at tykne tilsættes æggehviden, mens der røres godt. Top med hvad du lyster – jeg brugte banan, kakaonibs, peanutbutter og den nye mix med nuts & choko. Velbekomme!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuldkorns foccacia med soltørret tomat og rosmarin