
Det er koldt udenfor (igen) i dag. Jeg fryser og jeg har bare lyst til boller og en god kop the her til morgen. Disse grahamsboller er en sikker vinder, som jeg altid vender tilbage til. Jeg elsker at bage og lave alting fra bunden af og min plan er også er at lave flere forskellige brødtyper og opskrifter, på længere sigt så I har lidt at vælge imellem her på bloggen. Så derfor har jeg samlet alle mine opskrifter på boller.
Luftige grahamsboller
Disse boller er både luftige, mætter dejligt også er de fyldt med fuldkorn og kostfibre. De er så nemme at lave – man rører bare hele baduljen sammen også passe de ellers sig selv. Også skal de bare på bagepladen som klatter – ikke noget med at forme dem. Jeg kan godt lide at de ser rustikke ud og ligner brud. Så bliver det altså ikke meget nemmere at bage selv.
Nu vil jeg nyde mig en bolle, gemme lidt til dagene og ellers smide resten i fryseren. Det er altid dejligt at have lidt bagværk i fryseren, som man kan tage op på de travle dage.
Få opskriften på de bedste grahamsboller her:

Grahamsboller
Ingredienser
- 50 g gær
- 7 dl lunkent vand
- 1 tsk flagesalt*
- 1 spsk honning
- 1 spsk olivenolie*
- 500 g grahamsmel
- 300 g hvedemel
- 1 dl græskarkerner*
Fremgangsmåde
- Gæren udrøres i vandet indtil det er opløst.
- Tilsæt derefter honning, salt og olie.
- Tilsæt først det grove mel lidt efter lidt og derefter hvedemel. Ælt godt – ca. 10 min på røremaskine, hvis du har en.
- Dejen må gerne være til den lidt klistret side. Tilsæt evt. lidt ekstra hvedemel, hvis den er for flydende.
- Bollerne skal ikke hæve på køkkenbordet i en skål, men formes med det samme.
- Brug en ske til at lave dej-klatter på bagepapiret og lad dem efterhæve 30 minutter.
- Til sidst pensles de med lidt vand og drysses med græskarkerner.
- Bages ved 200 graders varmluft i 20 minutter ved en forvarmet ovn.
- Velbekomme!
Hurtige og nemme boller med grahamsmel
Når jeg bager, varierer det meget med hvilke meltyper jeg anvender. Men særligt grahamsmel har jeg altid brugt meget. Det var den første grove meltype, som jeg “startede” ud med, da jeg startede med at bage flere fuldkornsboller og brød. Grahamsmel indeholder kim- og skaldele, hvor fibrene sidder og derfor er det fuldkornsmeltype.
Disse grahamsboller er blevet en morgenmadfavorit og jeg servere dem ofte for veninder. De er super nemme at smække sammen, og du kan spise nybagte boller indenfor 1 time.
Bag grahamsbrød med samme opskrift
Når det ikke bliver til boller, laver jeg gerne et luftigt grahamsbrød ud af samme opskrift – dog bruger jeg kun 5-10 g gær. Ellers følger jeg opskriften, men lader dejen stå natten over, så jeg får et langtidshævet groft brød i stedet.

Opskrifter på flere fuldkornsboller
En god opskrift på hjemmebagte boller er og forbliver jo bare en vigtig ting at have i sin lille bog – jeg mener, det er jo en fabelagtig spise. Gerne med et godt lag tandsmør, ost, pålægschokolade eller marmelade – ja, hvad som helst. Der er utallige bolle opskrifter på nettet, og hvis grahamsboller ikke falder i din smag, kan du fx tage et kig på mine bedste koldhævede boller eller speltboller.