Annonce

Dulce de Leche: Karamel af kondenseret mælk

Hjemmelavet Dulce de Leche

Karamel er min yndlings, over dem alle – og her kommer Dulce de Leche ind i billedet. De fleste, der følger med ved, at hvis der er noget som jeg elsker, så er det karamel. Nærmest alt med karamel. Det vil ingen ende tage, og listen over de fødevarer hvor karamel er inkorporeret har jeg mere eller mindre afprøvet. Yes, så meget elsker jeg det.

I sidste uge, da jeg kom hjem fra ferie med min kæreste besluttede jeg mig for at lave en omgang til køleskabet. Jeg er normalt fortaler for, at man selv koger sin karamelsauce op – det er jo ret nemt også. Blot sukker og fløde. Men nu havde jeg en dåse stående i skabet, som skulle bruges. Så helt hjemmelavet er den ikke, men næsten.

Verdens nemmeste karamelsauce

Dulce de leche

Hjemmelavet Ducle de Leche smager så godt ovenpå is, grød eller bare med ske. Få en simpel opskrift her på karamelsovs.
4,20 fra 5 stemmer
Antal: 1 Glas
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse3 timer
I alt3 timer 5 minutter

Ingredienser

  • 1 dåse kondenseret mælk

Noter

TIP: Kan holde sig på køl i flere måneder. 

Fremgangsmåde

  • Pil etiketten af dåsen.
  • Sæt en gryde over med vand, og bring det i kog med dåsen heri (lukket). Sørg for at der er nok vand til at kunne dække dåsen. Det er vigtigt, at dåsen er dækket i hele kogningsprocessen.
  • Læg låg på gryden, og skru ned for blusset så det kun simre. Lad det simre i 3 timer.
  • Tag dåsen op og lad den afkøle. Når du åbner dåsen, vil den kondenseret mælk nu være en lækker og cremet karamelsauce.
  • Nyd den på grød, is mm.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på Dulce de Leche af kondenseret mælk

Modsat min opskrift på anden (faktiske vegansk) hjemmelavet karamelsauce, som jeg har lavet fra bunden af på kun 10 minutter, med fem ingredienser, er denne Dulce de Leche i en lidt anden boldgade. Den er nemlig lavet på kondenseret mælk, som du kan købe færdigproduceret. Det er det nemmeste i verden, fordi alt du skal gøre er blot at lade den koge i 3 timer. Efterfølgende har du den lækreste cremede karamel. Nemt og lækkert!

TIP: Sådan en tyk og cremet karamel smager så godt ovenpå et stykke sød kartoffel brownie eller min snickerskage med peanutbutter.

Dulce de Leche opskrift

Verdens nemmeste opskrift på karamel

En gryde skal blot sættes over med vand og når vandet koger, sættes den kondenseret mælk fra Nestle ned i gryden. Vandet skal dække dåsen. Nu skal det stå og simre under låg i små 3 timer. Efterfølgende skal den afkøle, og så har man altså den lækreste cremede karamel. Jeg forestiller mig at det vil være lækkert at lave en æblekage med Dulce de Leche, så det må jeg afprøve mig med en dag.

Opbevaring af Dulce de Leche

Når du har lavet din karamelsauce vil jeg anbefale at du hælder den over i et skoldet glas, som kan lukke til. Opbevar karamellen på køl – det kan holde sig i flere måneder, hvis man altså kan holde sig væk fra den 😀

Dulce de Leche på dåse
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments