Syltede blommer i kanel – Gode til dessert, ost og morgenmad

Syltede blommer i kanel smager helt fantastisk, og kan jo spises på alverdens. Her er det kun fantasien der sætter grænser, men jeg kan særligt anbefale det på havregrød og is. Hvis det bliver for sødt for dig, er det altså også fantastisk i selskab med ost til morgenmad eller tapasbordet.

Syltede blommer i kanel
Ingredienser
- 600 g blommer
- 500 ml vand
- 180 g rørsukker Reklame for med24.dk
- 2 stk kanelstang Reklame for med24.dk
- ½ stk citron
Noter
Fremgangsmåde
- OBS: Blommerne skal stå i lagen i 1-2 uger før de er klar.
- Halvér blommerne og fjern fjern enene. Læg dem i (skoldet) glas og lav imens lagen, der skal over.
- Kom vand i en gryde, når det koger tilsæt sukker og lad det opløse. Kom kanelstænger og citron, skåret i skiver, ved og lad det koge et par minutter.
- Hæld den varme lagde og kanelstængerne over blommerne. Tag citronskiverne op. Lad dem stå et mørkt sted i 1-2 uger, før de er klar.
- Når de er åbnet, skal de opbevares på køl. Blommerne kan holde sig i 3 måneder, hvis du bruger en ren ske (gerne i træ), hver gang du tager fra beholderen.

Opskrift på syltede blommer i kanel
Den herlige frugt er i sæson nu, og mine forældre har dem i haven. Men lige akkurat med blommer, synes jeg at se dem overalt ved vejkanten, skoven og i de danske haver. Det er også en af de frugter, som hurtigt falder af træet, så det er om at skynde sig at nuppe dem.
Hvis du er glad for kombinationen af blommer og kanel, synes jeg også du skal kigge på min opskrift på blommemarmelade. Den er desuden smagt til med appelsin. Den er så lækker til oste, ligesom disse råsyltede blommer.
Super nem og lækker opskrift med blommer
Jeg kan desværre ikke selv tage æren for denne opskrift, men det gør nu heller ikke noget. Min mor lavede denne portion, og jeg syntes simpelthen den fortjener et indlæg. Hun lavede også en variant, i en romlagde – det var også virkelig godt og kan varmt anbefales, hvis du er til den slags.
Se også opskriften på en hurtig blommekompot, blommesirup eller blommetærte med frangipane.











Så smukke billeder Maria. Du er bare så dygtig. Ps. lyder meeeega lækkert!
Tak sødeste du! Glæder mig til vi en dag skal få skabt noget lækkert sammen 😉
Pps. Det smager så dejligt!!! Knus
Har netop lavet 2 glas
Glæder mig til at smage, når de er klar – skal det køle af inden man lukker det til
Eller skal det lukkes til imens det er varmt
Mvh Kristina
Hej Kristina, ej hvor lækkert! Du skal glæde dig til at smage dem når de er klar, de er så lækre. Det er bedst at lukke dem, mens de stadig er lidt lune – ikke varme, men vent 5-7 minutter, fra du har hældt dem på glasset. God weekend, KH Maria
Min mor lavede altid Victoria blommerne på den måde her (vist uden kanel)
Engang glemte hun et glas over i garagen og de var over 5 gammle. Fejlede intet, væsken var nærmest sirup og blommerne smagte fantastisk.
På søndag vil jeg prøve din opskrift…… og lade dem stå nogen uger, det bliver de altså ikke værre af….. tvært imod 😁
Hej Berit, sikke en hyggelig historie 🙂 Jeg håber du får succes med min opskrift! God køkkenlyst 🙂 Kh Maria
Hvor længe kan de holde sig i uåbnet glas?
Hej Maya, min mor har faktisk haft hendes nu i 1 år! Og de er stadig gode. Kh Maria