Salat med rabarber

Salat med rabarber og asparges

Denne sommerlige salat med rabarber er det perfekte tilbehør til fx grillmad, men den kan også stå alene. Rabarber i salat er altså virkelig lækkert – og hvis du endnu ikke har prøvet det, så er det en klar anbefaling herfra! Og så er denne salat altså bare så smuk og en vidunderlig kombination af det bitre fra radicchio, salte og fede fra feta, syrlig og søde fra de rå marinerede rabarber og sprøde fra asparges og pinjekerner. Salaten her, har det hele! 

Vidste du at rabarber er en grøntsag? Den bruges oftest som en frugt i søde desserter, men den er egentlig en grøntsag, så det er da bare en lækker undskyldning for at spise rabarber i massevis. I denne sommersalat er rabarberne lynsyltet med denne opskrift, så her udgør de som nævnt et syrligt sødt element. 

Tip: Hvis din lyst til rabarber endnu ikke er stoppet, kan du tjekke alle mine andre opskrifter med rabarber ud. Der finder du over 10 gode opskrifter.

rabarber salat

Salat med rabarber

Skøn sommerlig salat med rabarber og asparges, som smager vidunderligt. Den er smuk for øjet og har alle grundsmage med sig.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

Salat med rabarber

  • 10 stk grønne asparges
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 stk radicchio
  • 20 g pinjekerner
  • 75 g råsyltede rabarber
  • 75 g feta

Dressing

Fremgangsmåde

  • Bring en gryde med vand i kog. Knæk bunden af de grønne asparges og skær dem i stykker af en længe på ca. 3 cm og kom dem i det kogende vand med 1 tsk salt i 30 sekunder. Skyl dem herefter i koldt vand.
  • Skær radicchio i grove stykker og kom dem på et stort salatfad.
  • Rist pinjekerner gyldne på en tør pande.
  • Fordel asparges, råsyltede rabarber og top med ristede pinjekerner. Smuldr feta ud over salaten.
  • Rør dressingen sammen af sukkerlage, olivenolie, citronsaft samt salt og friskkværnet peber. Sevér til salaten eller vend den med salaten.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Den dejligste sommersalat med rabarber og rabarberdressing

Denne rabarber salat emmer af sommer. Der er afstemt med alle smagselementer for virkelig at få denne perfekte kombination! Fetaen og pinjekernerne giver den perfekte salte fedme, som står super godt til de rå marinerede rabarber i salaten. Desuden fås et lækkert knas fra asparges, som jo også er essentielt i en god sommersalat. Med den lækre rabarber dressing der kommes over lavet på sukkerlagen fra rabarber er den i hus. Pryd dit bord med denne rabarbersalat og nyd den i godt selskab. Velbekomme!

smuk sommersalat med rabarber

Læs også: Hvis du skulle stå tilbage mere flere rabarber, så kan jeg anbefale dig at prøve min opskrift på rabarbertærte eller skønne svampede muffins med rabarber og hvid chokolade.

Opskrift på salat med rabarber, asparges og feta

Denne salat er et bevis på, at rabarber kan fungere både i det søde og i det salte køkken. Rabarberne er nemlig marineret i en sukkerlage, som har givet noget sødme til deres naturlige syrlighed. Sødmen sammen med feta, asparges og bitter radicchiosalat giver verdens bedste sommerlige salat.

Desuden er salaten også yderst køn! De smukke pinke stængler er vidunderlige i mere en blot desserter – jeg kan kun anbefale at lave denne salat! Asparges giver foruden en fantastisk smag til denne salat med rabarber også en flot farve kontrast til de pinke og lilla ingredienser. 

Rå marineret rabarber til salat

Jeg bruger råsyltede rabarber i denne salat, da de en har dejlig sødme og syrlighed på én og samme tid. Når man sukkersylter dem, bliver de spiselige og er på ingen måde syrlige som man kender dem.

I denne opskrift skal du altså forberede de råsyltede rabarber, som skal laves minimum 5-6 timer før brug, og allerhelst dagen før. Jeg vil anbefale at lave dobbeltportion, så kan du nemlig bruge de rå marineret rabarber til salat, men også til andre formål! 

rabarber i salat med dressing

Råsyltede rabarber med citron

Salat med råmarinerede rabarber
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments