Salat med stegt rosenkål, serrano, parmesan og hasselnødder

salat med stegt rosenkål og Parmesan ost

En lækker og mættende salat med stegt rosenkål, sprødstegt Serrano skinke, flager af Parmesan og ristede hasselnødder. En vidunderlig salat med masser af smag – særligt umami! Det er sådan en skøn, nem og meget simpel salat der er god alene med fx lidt groft brød eller som tilbehør til aftensmaden. Alle ingredienser vendes blot sammen med masser af citronsaft og bredbladet persille.

Salaten er en rigtig vintersalat, da de skønne små rosenkål, er i sæson hele vinteren og de smager altså virkelig godt, når de bliver tilberedt godt!

De små runde hoveder kaldes også for roser, og det er derfra navnet stammer. Rosenkål har en karakteristisk smag, og de er en smule bitre. De har derfor godt af, at blive stegt hårdt af på panden.

Er du vild med rosenkål? Prøv Pasta med rosenkål og serrano skinke!

Opskrift på nem salat med stegt rosenkål

Opskriften på denne salat med stegte rosenkål er super nem at lave. Du skal blot rengøre de små kål, og derefter skære dem i kvarte eller halve.

Jeg steger først Serrano skinke af, så det bliver helt sprødt. Serrano skinken giver desuden et dejligt salt modspil til den bitre rosenkål – de er derfor vidunderlige sammen i en salat. Der er lidt overskydende fedt tilbage på panden, efter du har tilberedt skinken, og derfor skal du blot stege rosenkålen i det. Det er helt vildt lækkert!

Hasselnødderne kommer du også på panden, og steger med. Til sidste vendes rosenkålen med hakket persille, citronsaft og anrettes på et fad. Top med flager af en god Parmesan.

salat med stegt rosenkål og serrano skinke

Salat med stegt rosenkål

Lækker og simpel salat med stegt rosenkål, parmesanost, Serranoskinke og ristede hasselnødder. En god salat der kan spises alene eller som tilbehør.
5 fra 1 stemme
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 15 stk rosenkål
  • 4 skiver Serranoskinke
  • 20 g hasselnødder*
  • ¼ bundt bredbladet persille
  • 1 stk citron
  • salt og friskkværnet peber
  • 50 g Parmesan

Fremgangsmåde

  • Skær rosenkål i kvarte.
  • Steg serranoen på en varm pande indtil det er sprødt.
  • Tag det af panden og steg rosenkålen i det overskydende fedt i ca. 2-3 minutter.
  • Kom hasselnødderne på panden og steg yderligere i ca. 30 sekunder.
  • Kom rosenkålen over i en skål og vend det sammen med hakket persille, serrano og saften fra citronen.
  • Smag til med salt og peber og top med flager af parmesan.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Inspiration til flere skønne vintersalater

salat med stegt rosenkål
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 998
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments