Annonce

Salat med savoykål, æble og valnødder

Opskrift med savoykål og æble

I dag kommer en sprød lille nyhed til bloggen. Nemlig en salat med savoykål, som smager fantastisk og er utrolig nem at lave. Salaten indeholder 4 ingredienser, og så er den så sprød som en salat kan være. Så hvis du har savoykål i køleskabet, er det her en oplagt opskrift med savoykål at gå til. 

Savoykål salat er god som tilbehør til andre aftensmadsretter, men du kan også spise den som en hurtig frokost.  

Super simpel opskrift med savoykål, æble og valnødder

I denne opskrift med savoykål udnytter jeg faktum, at kål og æbler er et match made in heaven. Æbler er generelt skønne i salater, og i denne savoykål salat, er det en genial kombi. Derudover kommer jeg valnødder og frisk estragon i salaten og serverer med en simpel olie-eddike dressing. Nemmere bliver det bare ikke. 

Prøv også min spidskålssalat med æble – salat klassikeren over dem alle med kål og æbler!

Savoykål salat med æble og valnødder

Nem og sprød savoykål salat som tilbehør til aftensmaden

Hvis du før har brugt savoykål, har du nok stødt på, at i langt de fleste savoykål opskrifter, skal man koge savoykålen. I denne savoykål opskrift starter jeg med at snitte kålen fint, hvorefter jeg hælder kogende vand over kålen, og lader det tilberede i få sekunder. Når kålen er fintsnittet, er mere kogetid nemlig ikke nødvendigt, før kålen bliver let at spise. 

Min salat med savoykål er altså nem og hurtig at lave, fordi man netop ikke behøver koge kålet i særlig lang tid. Æbler skal også blot skæres i både og valnødderne knækkes i mindre stykker. For en endnu bedre smag kan du vælge at riste valnødderne, men det er ikke nødvendigt, hvis salaten bare skal hurtigt på bordet.  

Tip! Hvis du er glad for det lækre savoykål, så har jeg en lækker opskrift på vegetariske kåldolmere, som er lavet med den type af kål. Og ellers er stegt savoykål også vidunderligt som tilbehør, gerne med pesto på!

Opskriften på savoykål salat får du her:

Opskrift med savoykål og æble

Salat med savoykål, æble og valnødder

Sprød salat med savoykål, æble og valnødder. Salaten er god som tilbehør til aftensmaden, og så er den nem at lave.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

Savoykål salat

  • 0,5 stk savoykål
  • 2 stk æbler
  • 50 g valnødder*
  • ¼ bundt frisk estragon

Dressing

Fremgangsmåde

  • Snit savoykålen så fint som muligt. Kom det i en skål og hæld kogende vand over og lad det stå i 10 sekunder. Sigt vandet fra og pres derefter grundigt det resterende vand fra kålen.
  • Skær æblerne i både og vend dem sammen med savoykålet, ristede valnødder og friskplukket estragon.
  • Rør olivenolie og eddike sammen, smag til med salt samt friskkværnet peber. Vend dressingen med salaten og kom den i en skål eller på et fad.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Flere opskrifter med æble

Nu hvor kål og æbler er i sæson, skal du selvfølgelig ikke slippe for endnu flere æble og savoykål opskrifter.

Endnu en nem og lækker opskrift med æble er denne æblecrumble. Måske du kan servere den efter aftensmad med salat med savoykål? 

En anden god savoykål opskrift er at skære savoykål i kvarte og stege dem på panden – eller på grillen. Det er også super nemt tilbehør til aftensmaden.  

Nem salat med savoykål
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments