Græskarpuré med stegte svampe, palmekål og pinjekerner
Sæsonen for græskar er endelig landet. Det betyder desværre at efterårsvejret er over os, men heldigvis betyder det også en masse græskaropskrifter, som man kan varme sig på. I dag kommer en god basisopskrift på græskarpuré, som man kan bruge til alverdens retter.
Lun salat med græskarpuré, stegte svampe, palmekål og pinjekerner
Sammen med min opskrift på græskarpuré får du også en opskrift på en lækker, lun salat, hvor man bruger sin pure af græskar som bund i salaten. Det ser virkelig fint og farverigt ud!
Jeg laver salaten af stegte svampe, palmekål og pinjekerner, så det er en rigtig efterårssalat. Den fungerer perfekt som frokostsalat, eller du kan servere den som tilbehør til aftensmaden. Er du helt vild med den grønne bitre kål sammen med ost, så kan du se min salatopskrift her på stegt palmekål.
Tip! En hjemmelavet græskarmos med timian og feta er også god!
Nem opskrift på hjemmelavet græskarpuré
Du kan bruge enten hokkaidogræskar eller butternut squash til græskarpuré. Det er super nemt at lave selv, da græskarret blot skal skrælles, koges og så blendes. Jeg kører min pure længe i blenderen, så den bliver helt glat og cremet i konsistens. Du kan også vælge at køre den kortere tid – så bliver resultatet en mere grov græskarpuré.
Græskarpuré
Ingredienser
Græskarpuré
- 500 g græskar
- 1 tsk flagesalt
- 10 g olivenolie*
- 0,5 stk citron
- 4 kviste timain
- salt og friskkværnet peber
Lun salat med græskarpure
- 150 g blandede svampe
- 8 stængler palmekål
- 3 stk portobellosvampe
- 15 g smør
- 30 g olivenolie*
- 30 g pinjekerner
- 4 kviste frisk timian
- salt og friskkværnet peber
- 1 stk citron
- 20 g Parmesan
Noter
Fremgangsmåde
Græskarpuré
- Skær dine skrællede græskar stykker i mindre stykker og kom dem i en gryde med vand så det dækker og tilsæt 1 tsk salt. Kog til græskarrene er møre, ca. 15-20 minutter.
- Sigt græskarret, gem eventuelt 1/2 dl af kogevandet. Blend græskar med olivenolie, timian og saften fra en halv citron. Spæd eventuelt til med lidt af kogevandet, hvis du ønsker den lidt mere lindt. Smag til med salt og peber.
Lun salat med græskarpure, stegt svampe, palmekål og pinjekerner
- Rens de blandede svampene og skær dem i mindre stykker.
- Riv palmekålen i mindre stykker og kom i en skål
- Rens portobello svampene og skær dem i grove skiver og kom dem op i skålen til kålen.
- Sæt en stor pande over på højeste blus. Når panden er rigtig varm tilsættes smør og olivenolie og det lades bruse op. Kom kålen og svampe på panden og steg det hårdt af i ca. 1-2 minutter.
- Kom pinjekernerne og timian på panden og lad det stege med yderligere 1 minut. Smag til med salt, peber og citronsaft.
- Anret 8-10 spsk af den lune græskarpure i bunden og kom den lune salat oven på. Riv lidt parmesan i grove flager over.
Cremet græskarpuré som tilbehør
Når nu du står med sådan en lækker grov eller glat pure af græskar, tænker du nok: Hvad kan jeg lave til eller med min puré? Udover som en bund af salat, er den god som tilbehør til kød eller som en slags dip til kartofler – ligesom denne gulerodspuré er det.
Hvis du har planer om at lave græskarpuré, kan du også vælge kun at lave puré af halvdelen. Resten af græskarret kan du fx bruge i dette fad med kyllingelår, så får du et dejligt efterårsmåltid, som fint kan serveres med græskarpuré.