Rucolasalat med bagte cherrytomater

Rucolasalat med pinjekerner

Mangler du en lækker sommerlig salat, som er simpel, men samtidig fuld af smag? Så går denne rucolasalat ud til dig! 

Salaten er god til sommermånederne og passer perfekt til bruschetta eller som tilbehør til grillmad. Det er de få råvarer, der gør salaten nem at lave, men man går bestemt ikke ned på hverken smag eller udseende. Det her er en af mine yndlingssalater, som ikke indeholder kål, så jeg tør godt sige, at den er vidunderlig!  

Rucolasalat-1

Rucolasalat

Grøn rucolasalat med feta, pinjekerner og bagte tomtaer. En skøn sommersalat der passer vil flere retter – find opskrift her.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

Bagte tomater

  • 20 stk cherrytomater
  • 30 g olivenolie* (2 spsk)
  • 1 tsk flagesalt

Salat

  • 50 g pinjekerner
  • 100 g rucola
  • 100 g frisk spinat
  • 50 g feta

Dressing

Fremgangsmåde

Bagte tomater

  • Tænd ovnen på 180°, varmluft.
  • Behold stilken på cherrytomaterne. Vend dem med olivenolie, drys med lidt salt og peber. 
  • Bag dem i 20 minutter. Giv dem yderligere 5-7 minutter på grill til de er færdigbagte. Hold øje, så de ikke brænder på.

Salat

  • Rist pinjekernerne på en varm tør pande.
  • Skyl rucola og spinat grundigt. Andret på et fad og fordel de bagte tomater på stilk. Drys med ristede pinjekerne og smuldr fetaen.

Dressing

  • Rør alle ingredienser godt sammen.
  • Servér dressingen til eller vend den sammen med ruccula og spinat.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Simpel rucolasalat med feta og bagte tomater

Jeg elsker tomater, og jeg foretrækker at bruge dem, når de er i sæson om sommeren. Her får solen dem til at briste af smag og sødme, og der er stor forskel på tomaterne man kan få om vinteren, og dem man kan få om sommeren. Prøv lige at lægge mærke til det næste gang du køber tomater!

I den her opskrift bruger jeg cherrytomater, som jeg langtidsbager – de kan snildt få 25 minutter i ovnen. Hvis du også er vild med ovnbagte tomater, kommer jeg her med inspiration til, hvad man ellers kan bruge de små smagsbomber til. De er blandt andet vidunderlige i denne pastaret med bagte tomater og burrata og ovenpå denne cremet polenta grød!

Læs også: Jeg har også denne salat med bagte tomater på bloggen, hvor det dog er tomaterne, der er hovedingrediensen. Og ellers kan du naturligvis også finde en klassisk tomatsalat her på bloggen.

Rucolasalat med bagte tomater

Rucolasalat

Salat med rucola kræver lidt spinat

Salatens base er selvfølgelig rucola, som jeg er ret vild med. Den lidt bitre smag tilføjer noget godt, men skal også afbalanceres. Derfor er salaten også bedst, når den bliver spædet op med friske spinatblade. Hvis du ikke er så meget til rucola generelt, så er denne spinatsalat måske mere dig.

I det hele taget kan man lave om på opskriften på rucolasalat, som man har lyst. Jeg tilsætter tit andre spændende råvarer som fx æble, pærer, granatæble eller melon. Alt efter, hvad der er i sæson, og hvad jeg lige har liggende. 

Rucolasalat-1

En lækker grøn salat med pinjekerner

Et vigtigt element i en salat – udover dressingen selvfølgelig – er at der skal være lidt crunch. I denne rucolasalat bruger jeg ristede pinjekerner, som med deres søde, nøddeagtige smag passer rigtig godt til rucolaen og tomaterne. Du kan dog også vælge at skifte pinjekernerne ud med saltmandler, hvis du er mere til mandler eller du ikke har pinjekerner.

Man kan også sagtens skifte feta ud med enten revet parmesan eller parmesan i flager. Det sætter ekstra streg under opskriftens lidt italienske aner.

Denne rucolasalat er endnu en salat til samlingen over grønne salater. Ja, som du kan se har jeg efterhånden en del af dem. Men en grøn salat kan man jo altid spise! 

Tilbehør til rucolasalat
Spis evt. bruschetta med tomat eller bruschetta med svampe til salaten.

Flere opskrifter med rucola

Hvis du er lige så glad for rucola som mig, så er der også mange andre muligheder for at bruge den skønne grøntsag. Jeg synes det smager helt genialt på pizza, da den bitre smag finder balance i en pizzas salte og søde komponenter.

Også i denne kold kartoffelsalat, går rucola rigtig godt hånd i hånd med dild og forårsløg. Jeg kan også anbefale at komme rucola i en pastaret med kantareller som her.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments