Ramsløgskapers

syltede ramsløgskapers

Sæsonen er ved at gå på hæld, men du kan nå det endnu! Jeg var ude i sidste weekend for at plukke ramsløgsfrø til at lave ramsløgskapers. Ramsløgsfrøene er dem, der sidder tilbage, når ramsløgsknopperne er blevet til ramsløgsblomster og er afblomstret. 

Jeg laver en stor portion hvert år med denne opskrift, så jeg har til hele året. Ramsløgskapers er nemlig så lækkert i alt fra salater, dressinger, sauce – til kylling, fisk og kød. 

Som du måske har bemærket, så er ramsløg en plante, der bliver ved med at gi’. Først kan du lave en masse ramsløgsopskrifter med bladene – ramsløgsolie, ramløgssmør, ramsløgsmayo og ramsløgspesto. Dernæst kan du sylte de ramsløgs skud, der bliver til blomsterknopper og nu altså lave kapers af frøene. 

Hvad er ramsløgskapers?

Ramsløgskapers kommer ligesom almindelige kapers også fra frøene på en plante. På ramsløgsplanten er det dem, der sidder tilbage ramsløgsblomsten er færdig. 

Kapers af ramsløg har på samme måde som ramsløgsbladene nogle skønne noter af hvidløg. Når frøene saltes og syltes, bliver resultatet en genial salt-syrlig smagsgiver, der kan bruges til alverdens retter. 

Ramsløgsfrø efter de er klippet af deres stilk. Nu skal de renses.
Sidste års produktion. Når de er syltede.

Opskrift på ramsløgskapers – sådan laver du dem

Min opskrift på ramsløgskapers er nem at lave – men kræver lidt tålmodighed. Først skal der nemlig tages stilke af frøene. Det er et kæmpe pillearbejde, men jeg lover, at det er al tiden værd!!! Syltede ramsløgskapers er nemlig det bedste at have stående året rundt.

Du kan se en video lige her af hvordan du klargør dem. 

Saltede og syltede ramsløgsfrø

Ramsløgskapers laves ved først at salte frøene og dernæst sylte dem. Frøene skal stå saltet i 3 uger og trække i eddike i 5 dage, før de er klar til brug. Så find tålmodigheden frem. 

De afblomstrede ramsløgsfrø ser sådan her ud. Tag hele blomsten med hjem, så du ikke skal stå i skoven og nippe hver enkelt knop af og rense. Med stilk vejer de en del mere, men stilken skal altså ikke bruges. 

Syltede ramsløgskapers

Ramsløgskapers

Simpel opskrift på syltede ramsløgskapers, som er fantastiske at bruge i alt fra i salater, saucer, dressinger, som topping på brød osv.
5 fra 1 stemme
Antal: 1 glas
Forberedelse10 minutter
Saltlagde21 days
I alt21 days 10 minutter

Ingredienser

Step 1

  • 300 g ramsløgsfrø (renset vægt)
  • 30 g flagesalt (man bruger 10% af ramsløgsknoppernes vægt*)
  • 5 g flagesalt (bruges til toppen)

Step 2

  • 1,5 dl eddike (alt slags eddike kan bruges)
  • 1,5 dl vand
  • 0,75 dl sukker (afhængigt af, hvor sød du ønsker lagen)

Køkkenudstyr

Noter

*Har du samlet 400 g ramsløgsfrø, er det altså 40 g salt du så skal bruge. Osv osv. 

Fremgangsmåde

Step 1

  • Fjern så meget af stilken som muligt, så du kun har ramsløgsfrøene tilbage. Sådan her ser de ud med stilken på.
    Ramsloegsfrø
  • Fjern også alle urenhederne såsom blomsterblade, grene mv.
  • Kom ramsløgsfrøne direkte i et patentglas og kom den mængde salt i glasset der passer med de 10% af ramsløgsfrøenes vægt* (læs noter). Sæt låg på og ryst glasset godt, så alle ramsløgsfrøne får salt.
    Ramsløgskapers med salt
  • Åbn glasset igen. Drys med ekstra salt på toppen. Skru låg fast og sæt glasset på køkkenbordet eller køl i ca. 21 dage (ca. 3 uger).

Step 2

  • Efter 3 uger skylles knopperne fri af salt. Det samme med glasset.
  • Skold glasset og kom knopperne tilbage.
  • Kog en lage op af eddike, vand og sukker sammen – lad det koge ind til sukker er opløst.
  • Hæld lagen over ramsløgsfrøene og lad det trække 5 dage.
  • Opbevar på køl. Kan holdes sig meget længe!
    Ramsløgskapers
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Spørgsmål og svar til opskriften på ramsløgskapers

Hvad kan man bruge ramsløgskapers til?

ALT. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Ej, de smager bare så godt, og jeg elsker dem i salater, saucer (især til fisk) eller i en risotto. 

De er også gode på hotdogs. I en rørt tatar. I en sandwich eller på moderne smørrebrød. 

En god tommelfingerregel er, at hvor du kan lide at bruge enten hvidløg eller kapers, kan du bruge ramsløgskapers. 

Hvor lang tid skal ramsløgsknopperne salte?

Salt trækker væsken ud af frøene, så smagen forstærkes. Jeg lader dem trække mindst 21 dage – ca. 3 uger. Men du kan også vælge at gi’ dem længere eller kortere tid. 

Hvor længe kan ramsløgskapers holde sig? 

Læææænge! Jeg har aldrig oplevet at måtte kassere på grund af mug. Det kan dog godt ske, hvis kapersne ikke er dækket af lage. Og det ville være et ærgerligt spild, så ryst glasset en gang imellem, både når de kun er saltede og når de er syltet. Hvis ikke eddikelagen dækker helt, kan du også toppe op med mere eddike, så ramsløgskapersens holdbarhed forlænges.  

Ramsløgskapers med salt
Saltede ramsløgsfrø.

Ramsloegsfrø
Sådan ser ramsløgsfrøene ud – dette er når de er afblomstret.

Ramsløgskapers opskrift
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1012
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments