Sund rabarberkage med mandler
Sådan en sund rabarberkage med mandler er virkelig en god kage, hvis du ønsker at spare lidt på sukkeret. Kagen er nemlig bagt med kokossukker og er derfor fri for raffineret hvidt sukker.
Jeg elsker virkelig rabarber, og nu da de endelig er i sæson skal dette også udnyttes. Jeg kan både spise dem rå, men særligt rabarberkage har jeg en svaghed for. Jeg elsker når den søde kage, kombineres med det syrlige fra rabarberne. Dette resulterede i denne sunde kage med rabarber, mandler og kardemomme.
Jeg er så heldig, at min farmor har rabarber i haven, og nu da de titter frem plukkede jeg en god ‘buket’ sidst, da jeg var hjemme og besøge hende. Jeg frøs nogle af dem ned, og de resterende blev til kagen her.
Sund rabarberkage
Ingredienser
- 100 g kokossukker*
- 50 g smør
- 2 stk æg
- 1 spsk mandelessens
- 150 g græsk yoghurt 2 %
- 70 g mandelmel*
- 130 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver*
- 1 tsk stødt kardemomme*
- ¼ tsk flagesalt
- 200 g rabarber (renset vægt)
- 30 g mandelflager
Serveringsforslag
- 100 g creme fraiche 18 %
Køkkenudstyr
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180° varmluft.
- Pisk kokossukker og smør sammen. Tilsæt et æg ad gangen, mens der piskes.
- Tilsæt mandelessens samt græsk yoghurt og pisk fortsat et par minutter.
- Bland i en anden skål mel, bagepulver, kardemomme, vanilje og salt. Tilsæt de tørre ingredienser til æggemassen, lidt af gangen og rør godt til massen er ensartet. Dejen skal være tyk og lidt klæbrig.
- Skær rabarberne i tern, på ca. 1 x 1 cm. Vend dem med lidt ekstra kokossukker.
- Smør en springform og tag halvdelen af dejen og kom heri. Fordel ca. halvdelen af rabarberne på, og kom andet lag dej ovenpå.
- Fordel igen (lidt flottere) rabarberne på. Drys til sidst med mandelflager.
- Bag kagen i omkring 15-20 minutter til kagen er fast i midten – stik efter med en gaffel. Nyd den med cremefraiche eller græsk yoghurt.
Opskrift på sund rabarberkage med mandler
Denne sundere rabarberkage uden sukker er bagt med mandler. Mandlerne giver en dejlig smag, og tekstur i kagen. Derudover er kagen bagt med fuldkorn – det fungere ret godt. Du kan også blot erstatte med hvedemel eller en glutenfri meltype, fx boghvede.
Kagen er super nem at at lave, da alle ingredienser blot skal røres sammen og hældes i en bageform. Derefter toppes den med lidt ekstra rabarber.
Læs også: Vil du prøve en anden sund rabarberopskrift, kan disse sunde rabarbermuffins måske være noget for dig.