Bønnebrownie med chokolade

Kan man lave en brownie på sorte bønner? Svaret er ja! Derfor vil jeg i dag gerne dele en dejlig opskrift på bønnebrownie med chokolade. Inden du bliver helt skræmt af bønnerne, så læs lige lidt videre – se på opskriften, billederne og prøv så alligevel at bag den lækre kage.
Jeg havde så meget lyst til noget sødt, noget med chokolade, den anden dag. Da jeg også havde en rest sorte bønner liggende blev det til en dejlig brownie med bønner og chokoladestykker. Chokoladen måtte jeg lige ned efter i supermarkedet, men ellers var alt andet i skabene.

Bønnebrownie med chokolade
Ingredienser
Bønnebrownie
- 25 g smør
- 1 dåser sorte dåse bønner Reklame for med24.dk
- 3 spsk kakaopulver Reklame for med24.dk
- 50 g mandler Reklame for med24.dk
- 2 stk æg
- 1 stk banan
- 100 g dadler Reklame for med24.dk (vægt uden sten)
- 1 tsk flagesalt
- 100 g mørk chokolade Reklame for med24.dk
Pynt
- 70 g mørk chokolade Reklame for med24.dk
- 20 g pecannødder Reklame for med24.dk
- 1 tsk flagesalt
Køkkenudstyr
- Bageform, 20 x 20 cm
- Foodprocessor Reklame for kitchenone.dk
Noter
Fremgangsmåde
Bønnebrownie
- Tænd ovnen på 180° varmluft.
- Smelt smør i en lille gryde.
- Blend alle ingredienserne sammen i en god foodprocessor eller minihakker, med undtagelse af mørk chokolade. Blend til en ensartet dejmasse.
- Hak chokoladen groft og vend i bønnedejen.
- Fordel dejen i en form, beklædt med bagepapir.
- Bag kagen i 20-25 min.
- Tag kagen ud, hak din chokoladen groft og drys ovenpå, så den smelter. Fordel chokoladen med en pensel.
- Placér dine nødder ovenpå og drys med lidt flagesalt.
- Nyd kagen varm eller sæt kagen på køl – så smager den bedst efter min mening, så den får lov at sætte sig.


Opskrift på bønnebrownie med sorte bønner
Opskriften på denne bønnebrownie er ikke den første opskrift med bønner, som jeg deler med Jer. Faktisk er dagens indlæg stærkt inspireret af min anden opskrift på bønnekage med chokolade – den er dog med kaffe.
Som sagt, så kan du sagtens lave lækre sorte bønne desserter. Det fungere efter min mening ret godt, fordi bønnerne er med til at give kagen en god konsistens! Uhm, med en klat vaniljeis til er det ikke helt dumt. Du kan også prøve at servere den til fødselsdag eller venner, om lørdagen.

Brownie med dadler og kakao
I min opskrift, har jeg valgt at søde med både banan og dadler. Du kan også undlade banan, og tilføje ekstra dadler. Eller hvis du ikke vil lave en kage, kan du lave opskriften om til muffins. Kagen har en intens chokoladesmag, og er knap så sød som den du måske kender. Men hvis du vil have en sødere variant, kan du tilføje ekstra dadler. Og ellers kan du prøve opskriften på en anden sund chokoladekage uden sukker, som er uden bønner men med en intens chokoladesmag.
Den sunde brownie her er derfor uden tilsat raffineret sukker, men det kan du selvfølgelig bruge, hvis du vil. Bønnerne jeg har brugt er sorte, men har du ikke det er kidneybønner også en mulighed – på dåse eller hvor du selv udbløder dem. Har du nogle hvide bønner liggende, kan du lave denne sunde brombærkage.

En sundere glutenfri brownie med bønner
Selvfølgelig vil resultatet aldrig blive som den originale smørholdige og helt tunge klassiske brownie opskrift. I opskriften her, er der stadig lækre chokoladestykker, men dog ikke i samme grad som den originale. Den smager stadig syndigt og er perfekt til kaffen. Jeg vil faktisk sige, at du faktisk kan spise bønnebrownie til morgenmad.
I bønnebrownien får du dejlig fast konsistens og god smag. Tilmed er den sundere brownie sund, da den indeholder mindre mængder af sukker – samtidig med, at den er spækket med gode ingredienser, der er næringsrige.









Den ser spændende ud ???? Har dog et lille spørgsmål: hvor stor er formen du har brugt ????
Dejligt du synes det! Det var en god idé lige at få skrevet i opskriften 🙂 Formen var 20×20 cm 🙂 Men du kan sagtens bruge en rugbrødform også eller hvad du har.
Kh Maria
????
Hvor er jeg glad for, at du skriver, at den ikke smager som en med smør og sukker. Alt for mange vil overbevise mig om, at der ikke er forskel, det er der, men hver har sin ret.
Jeg havde i mine singel dage en, som jeg spiste til aftensmad ????
Ja, ikke? Dejligt du er med mig! Jeg bliver selv også træt af at læse den slags, haha – fordi hver sin ting, hver sin smag, konsistens mm. 🙂
Er det rigtigt?! Det har jeg også haft gjort før, haha. Vild med dig!
Kh Maria Charlotte
Kan den fryses?
Hej Gitte, jeg har faktisk afprøvet det. Jeg skar den ud i nogle stykker og frøs ned. Man kan godt, men den skal ikke være for mange måneder på frys vil jeg sige 🙂 Kh Maria
Tak for denne lækre opskrift, den vil jeg lave til weekenden. Når jeg selv vil koge tørrede sorte bønner, hvor mange gram tørrede bønner vil du så tro jeg skal bruge ?
På forhånd tak fra Maria
Hej Maria, jeg har ikke prøvet at udbløde selv. Men en hurtig Google søgning fortalte mig at en almindelig dåse indeholder ca. 250 g og svarer til ca. 125 g tørrede. Men jeg er ikke selv sikker, så det vil jeg skulle afprøve før jeg kan give dig et korrekt svar. God weekend <3 KH Maria
Hej Maria Charlotte
Jeg googlede også, så jeg prøvede at opbløde og koge 250 g tørrede bønner og fik godt 500 g ud af det. Jeg kogt dem i 1 time og det var alt for længe, fordi der var stykker af bønner som skyllede ud af dørslaget, da jeg hældte vandet fra. Så ved en koge tid på 45 min. , ville der nok være forblevet lidt mere end de 500 g. Jeg lavede en dobbelt portion og har nu det halve i fryseren til en anden god gang 😋. Kh Maria
Hej Maria, tak for respons! Så kan andre få glæde af det. God aften <3 KH Maria