Pæretærte med frangipane og mørk chokolade

Pæretærte med frangipane og mørk chokolade

Pæresæsonen er skudt i gang, og dén her pæretærte med mandler gør mig glad! Det laves på ægte fransk manér med mørdej og frangipane lavet på mandler og lidt mørk chokolade.

Jeg er så heldig at have et pæretræ i min have i sommerhuset, så det er selvfølgelig dem jeg har tryllet om til denne pæretærte med mørdej og mandler. Jeg elsker at kunne gå ud og plukke frugter i haven og så gå ind i køkkenet og lave lækre sager. For mig er det virkelig lykke. 

Det her er bestemt ikke bloggens første opskrift med pærer, for pærer er jo geniale at bruge i det søde køkken, og det er helt oplagt at lave en tærte med pærer. 

Pæretærte med frangipane

Til min opskrift på pæretærte med friske pærer skal der – udover pærer selvfølgelig – også bruges en såkaldt frangipane. Frangipane er en slags luftig creme, som man laver på mandler og æggesnaps. Mandler skal blot blendes til mandelmel, som så kan tilsættes til æggesnapsen og voila. Frangipane er en fransk opfindelse, men nem og hurtig at lave, og spørger du mig, så er det den bedste måde at lave pæretærte med mandler på. 

I halvdelen af frangipanen tilsætter jeg desuden chokolade. Ikke ret meget, bare lige et hint. Tærten bliver helt moshy og får en SÅ lækker konsistens, og den er genial at servere med fuldfed creme fraiche. Mmmmmh.     

Prøv også: Blommetærte med frangipane.

pæretærte

Nem opskrift på tærte med friske pærer og chokolade

Pæretærte med chokolade er så godt! Pærer, mandler og chokolade er jo bare en skøn kombi, og opskriften er en rigtig opskrift på en efterårskage. Pæretærte med chokolade er heldigvis også virkelig nem og hurtig at lave, så får du fingrene i nogle friske pærer, er det oplagt at lave sådan en lækker tærte med pærer. Så er det altså blevet efterår.  

Er du til en en god dessert med pære, så skal du prøve min opskrift på rødvinspocheret pærer med straciatella is.

Opskriften på pæretærte med frangipane får du her:

pæretærte

Pæretærte

Nem opskrift på pæretærte med frangipane og mørk chokolade med mørdej. Tærten er god til dessert med creme fraiche til.
5 fra 2 stemmer
Antal: 8 Personer
Forberedelse1 time 10 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt1 time 35 minutter

Ingredienser

Mørdej

  • 250 g hvedemel
  • 75 g flormelis
  • 170 g smør
  • 1 stk æg

Fyld

Desuden

  • 10 g flormelis
  • 100 g creme fraiche 18 %

Noter

TIP: Lav mørdejen dagen i forvejen, så kan du hurtigt lave en lækker tærte med pærer.

Fremgangsmåde

Mørdej

  • Bland hvedemel og flormelis sammen i en skål. 
  • Smuldr koldt smør i dejen, til en savssmuldslignende konsistens- og udseende.
  • Brug et æg til at samle dejen. Det er vigtigt at dejen ikke æltes, men kun lige samles. Er dejen for klistret, kan du tilsætte lidt mel gradvist med dine hænder.
  • Lad dejen hvile 1 time på køl. 

Frangipane

  • Blend alle mandler helt fint til mandelmel.
  • Skrab kornene fra af vaniljestangen og mas det med lidt rørsukkeret.
  • Pisk stuetempereret smør, sukker og vanilje sammen til en luftig æggesnaps med en elpisker. Tilsæt æggene og pisk det godt sammen.
  • Kom de fintmalede mandler i blandingen og vend det godt sammen til du har en homogen frangipane. Tag halvdelen fra i en anden skål.
  • Hak chokoladen groft og vend med den ene halvdel af frangipane. Den anden halvdel forbliver som den er.

Pæretærte

  • Tænd ovnen på 180°, varmluft.
  • Fjern kernehus fra pærerne og skær dem i tynde skiver.
  • Rul mørdejen ud på et meldrysset bord og kom den over i tærteformen. Kom først frangipane med chokolade i et lag og derefter frangipane uden chokolade ovenpå. Tryk pæreskiverne ned i.
  • Bag tærten ved 180°, varmluft i ca. 25-30 minutter.

Serveringsforslag

  • Servér den lune tærte med flormelis og creme fraiche.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tips til den bedste mørdejsbund til tærte med pærer

Hver gang jeg laver en tærte med mørdej, så bruger jeg den samme mørdejsopskrift igen og igen. Og et rigtig godt tip til at lave mørdej er at dejen skal have lov til at hvile, før den rulles ud. Gerne en time på køl. Hvis du oplever at dejen er svær at arbejde med – så smid den på køl. 

Har du mørdej i overskud, så gem det til en anden god dessertærte, fx pecan pie. Eller du kan lave endnu en pæretærte med mørdej selvfølgelig. 

Pæretærte med chokolade
pæretætrte med mørdej

tærte med friske pærer

Pæretærte med frangipane
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1012
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments