Koldhævede surdejsboller med rugmel og havre

Koldhævede surdejsboller med rugmel og havre

Jeg har jo været så smart at tage min surdej med til Paris. Det betyder derfor også en masse eksperimentering med surdej i alle afskygninger. I sidste uge fik vi fx afprøvet os med surdejspandekager, og det var slet ikke en særlig dum idé – og da slet ikke med en klat vaniljeis til. Mums.

Men i dag skal det handle om koldhævede surdejsboller med rugmel og havregryn. Det er nemlig den nyeste opskrift, som jeg har gået og eksperimenteret lidt med på det seneste.

Koldhævede surdejsboller med rugmel og havre

Koldhævede surdejsboller med rugmel

Nemme, simple og lækre koldhævede surdejsboller bagt med rugmel og havregryn. 
4,72 fra 21 stemmer
Servings: 10 Stk
Forberedelse2 timer
Tilberedelse15 minutter
Hævetid12 timer
I alt2 timer 15 minutter

Ingredienser

  • 150 g surdej
  • 450 g vand (25°)
  • 60 g rugmel Reklame for med24.dk
  • 400 g hvedemel
  • 50 g havregryn Reklame for med24.dk
  • 14 g flagesalt

Køkkenudstyr

Noter

*Du kan se lige her, hvordan du folder bollerne. 
TIP: Har du en ovn med dampfunktion, så brug det endelig. Har du ikke denne funktion på din ovn, kan du komme en bradepande under dit bagestål. Når bollerne er sat ind, kommer du vand i bradepanden – det giver damp.

Fremgangsmåde

  • TIP: For at tjekke om surdejen er aktiv, kan du komme 1 spsk surdej i  et glas med vand – hvis det flyder ovenpå, er surdejen klar til at bagning.

Dag 1

  • Start med at lave en autolyse, ved at blande 400 g vand med alt mel og havregryn til alt melet er rørt ud og der ikke er klumper. Lad det stå i 2 timer. 
  • Efter 2 timer, blandes surdej, salt og de sidste 50 g vand i. Mix det hele sammen, så du har en samlet dej.
  • Lad dejen stå ved stuetemperatur i ca. 4 timer. I de første to timer vendes dejen hver halve time og de sidste to timer, vendes dejen en gang i timen. Dette gøres ved at hive op i dejen og folde den ind over dejens midte (SE VIDEO længere nede).
  • Efter de 4 timer, stilles dejen i køleskabet natten over. 

Dag 2

  • 1 time før du vil bage bollerne, tages dejen ud fra køl.
  • Varm ovnen op til 250 grader. Tager ca. 40 minutter. Vigtigt at ovnen er helt varm!
  • Hvis du har et bagestål så lad det varme op med ovnen. Har du ikke et bagestål, kan du sætte din almindelige bageplade ind til den bliver brandvarm.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord. Drys også mel ovenpå dejen – det gør det nemmere når du skal hakke dejen til boller*. Hak dejen ud i 10 boller og sæt dem forsigtigt på et bagepapir. Du må ikke hive for meget i dejen, så luftboblerne ødelægges.
  • Træk forsigtigt bagepapiret over på bagestålet eller bagepladen og sæt bollerne i ovnen.
  • Bag bollerne ved 250 grader i ca. 15 minutter til de er lettere gyldne. Bak evt. på dem i bunden. 
  • Lad dem afkøle. Velbekomme! 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Inden jeg begynder at dele opskriften med jer på disse koldhævede surdejsboller med rugmel, vil jeg gerne sige TAK for alle jeres varme beskeder omkring min surdejsguide, som jeg delte med Jer i sidste uge. Det varmer simpelthen med jeres beskeder, kommentarer og billeder omhandlede surdej (og alle andre opskrifter) både her på bloggen, Instagram og i min mailbox. Det er fantastisk spændnede at følge med i Jeres surdejsbagning! Så fortsæt endelig med at skrive og sende beskeder med billeder.

Og hvis du allerede er vild med surdej, men gerne vil blive endnu mere klog på det og surdejsbagning, så vil jeg anbefale jer også at læse omkring hvad autolyse gør for bagværk.

Det er jo egentlig en slags opskrift på rugboller med surdej, som at det (også) skulle handle lidt om i dagens indlæg. Jeg blev bare lige nød til at komme ud med min glæde og begejstring over jeres mange beskeder.

Koldhævede surdejsboller med rugmel og havre
Koldhævede surdejsboller med rugmel og havre

Opskrift på koldhævede surdejsboller med rugmel og havregryn

Disse koldhævede surdejsboller er med inspiration fra min første opskrift på surdejsboller, da jeg elsker at bage med surdej. Og deri finder du også fuldkorn. Jeg elsker nemlig også boller med fuldkorn – smagen er super god! Jo mere fuldkorn jeg kan få proppet i en dej, desto bedre. Og boller bagt med rugmel er bare virkelig lækkert!

Naturligt findes der nemligt mere vildgær og mikroorganismer på kim og skaldele i denne meltype, som kan resultere i en øget aktivitet i dejen. Det er ikke helt dumt, at man både får flere fuldkorn og kostefibre, men også en dej med god aktivitet!

Koldhævede surdejsboller med rugmel og havre
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Artikler: 1365

46 kommentarer

  1. Hej.
    De lyder virkelig lækre!
    Er den god at fryse ned?
    Min datter vil nemlig gerne have boller med på madpakke – og jeg vil have at de er så grove som muligt, så det her lyder som den perfekte opskrifter.
    Mvh Freja ????

    • Hej Freja,
      De kan sagtens fryses ned – gør jeg selv 🙂 Jeg tror opskriften her så vil falde i god jord, efter hvad du beskriver du søger 🙂 GOD bagelyst. Kh Maria

  2. Jeg har i aften lavet dejen til disse boller, men synes at dejen er meget våd, og dermed svær at vende/folde??

  3. Jeg prøver at tilsætte lidt mere mel..
    Hvordan med æltning; skal denne dej æltes til bestået glutenprøve??

  4. Hej Maria,

    Tusinde tak for nogle gode opskrifter! Jeg er nysgerrig efter, om man kan folde dejen for meget? I stedet for fire timer så seks med en gang i timen de sidste to timer.

    Med venlig hilsen,
    Klara

    • Hej Klara, velbekomme og tak for din kommentar! <3 Det kommer an på hvad for meget er 😀 Foldning giver brødet større lufthuller og en "blødere" krumme, men du vil godt kunne folde den seks gange.

  5. Hej Maria, de ser så lækre ud! Vil høre, om man kan undgå at bruge folde metoden hvis dejen røres 10-15min i en røremaskine? Mvh

    • Hej Sophie,
      Det kan du godt, men krummen vil være helt anderledes. Hvis du vil undgå folde metoden, kan jeg anbefale dig at komme dejen direkte i en smurt brødform 🙂 KH Maria

  6. Hej.
    Jeg leder efter en opskrift på boller som kan fryses inden de bliver bagt. Så man bare kan tage dem op af fryseren om aftenen. Så de natten over tør op og hæver. Så de lige er til at smide i ovnen om morgenen. Kan man det med surdejboller ?
    Mvh Kirsten

  7. Wauw! De er virkelig gode! Det er kun anden gang jeg forsøger mig med surdejsboller, men den her opskrift er lige i skabet ????

  8. Hej Maria,
    Du skriver at du efter autolyse, mikser det hele sammen. Vil du anbefale med røremaskine eller i hånden?
    Jeg har nemlig lige kørt dejen sammen med min røremaskine, men måtte stoppe inden dejen kunne bestå vinduestesten, da dejen blev for varm. Nu står dejen på de lidt kølige klinker i køkkenet og jeg håber at jeg kan folde mig til en smidig dej????
    Tak for nogle dejlige opskrifter.
    Kh Anne

    • Hej Anne, velbekomme – dejligt du kan bruge min opskrifter. Jeg bruger en røremaskine fordi jeg er doven. Men det er slet ikke nødvendigt – jeg bruger nogle gange bare hænderne, fordi mel og vand skal bare lige røres sammen. Kh Maaria

  9. Jeg vil gerne lave surdejsbollerne med rugmel, men hvornår i processen tager jeg fra til ny surdej? Hilsen Heidi

  10. Jeg synes, at jeg ender med meget mere dej på mine fingre end på videoen. Hvad gør jeg forkert :)?

  11. Hej Maria Charlotte

    Nu har jeg prøvet at ‘bage’ dine boller 2 gange, men jeg når kun til dejen. Den hæver simpelthen ikke. Hvad gør jeg galt? Har bagt med surdej mange gange uden problemer. Jeg ønskede bare lidt griber boller og faldet over din opskrift.

    Jeg laver autolysen. Når tid er så tilføjer jeg det sidste. Men skal jeg vente med salten til surdej og vandet er rørt godt ind? Kan det være det?

    Venlig hilsen Annemette

  12. Hejsa!
    Tak for opskrift, jeg har lige bagt bollerne, de dufter super 🙂
    Men de sad alt for godt fast i bagepapiret (brugte bagestål), og flere steder kan jeg slet ikke få papiret af bollerne.
    Har du et godt trick?
    Vh

    • Hej Tanja, dejligt at duften spreder sig – elsker jeg. Prøv at spray med lidt olie på papiret. Jeg har aldrig selv oplevet det, men kan de have fået for meget/lidt?

  13. 5 stars
    Hej ????

    Jeg er super fan af opskriften! Vil det være muligt at lade dejen stå to dage i køleskabet før man bager bollerne?

    • Ih hvor dejligt Anne! :-))) Det er jeg glad for.
      Uha, det er svært for mig at svare på – jeg har selv prøvet (med og uden held) det kommer an på om dejen overhæver. KH Maria

  14. Hej Maria.
    De her boller ser virkelig lækre ud, så dem må jeg prøve!
    Jeg har bare et problem med at mine boller altid bliver for flade. Jeg tror, det er, fordi jeg putter for lidt mel i. Så tænker jeg bare, at man når laver autolyse, så er det sværere at fornemme, om der skal mere eller mindre mel i deje, end hvis man ælter på røremaskine. Så hvordan ved jeg, om min dej har tilpas konsistens, når jeg laver autolyse?
    Giver det mening?

    Mvh. Hanna

    • Hej Hanna, tak – de er super lækre og svampede! Hvis du følger en opskrift, så burde de ikke blive flade. Det kunne lyde til at din surdej ikke spiller helt, eller du har ladet din dej overhæve. Eller kørt din dej for længe, så glutenstrukturen er ødelagt. Det giver mening det du skriver, men så længe du følger opskriften, så er autolysen bare en hjælp til bedre glutennetværk. Kh Maria

  15. 4 stars
    Hej,
    Hvor sent i processen udstikker du bollerne? når du tænder ovnen og lader dem stå på papiret til den er varm, eller hælder du først dejen ud lige inden ovnen er varm?

  16. 5 stars
    Hej Marialottes, tusind tak for alle de gode bageopskrifter! Især denne som jeg er stor fan af. Eneste lille ting jeg har tænkt lidt på er bagepapiret. De fleste slags bagepapir kan kun bruges op til 220° bruger du en speciel slags der kan tåle høj varme ?

    • Kære Jonathan,
      Tak for de fine ord.
      Det er fuldstændig korrekt at bagepapir har temperaturbegrænsninger. Der findes genanvendelige udgaver som kan bruges ved temmelig høje temperaturer (260 grader). Jeg bruger selv bare helt almindeligt, dog anvender jeg det kun en enkelt gang og smider ud. Har ikke oplevet nogle problemer ved det.

      KH Julie fra Marialottes.dk

  17. 5 stars
    Jeg har efterhånden bagt de her boller over en håndfuld gange, og hele familien elsker dem. Skruer dog op for mængden af fuldkorn ved at ændre forholdet så der er hhv 90 g havregryn og 90 g rugmel og tilsvarende mindre hvedemel.
    Tak for lækkert morgenbrød.

    • Hej Lærke,
      Det lyder super lækkert, og fedt at du har fundet inspiration i opskriften!
      God bagelyst
      KH Julie fra Marialottes.dk

  18. Håber du ser dette selvom jeg kommer lidt sent til “festen” 🙂
    Jeg har bagt flere gange med min surdej, med succes. Meeen de sidste par gange er det ikke gået super godt. Mine deje er simpelthen for flydende…
    Jeg har prøvet din opskrift nu, jeg står igen med en nærmest flydende dej der er virkelig svær at folde på. Jeg bruger GlutenFlour, som jeg egentlig troede var god nok og tidligere brugte jeg bagemel fra Rema, er det surdejen? Melen? Hjælp inden jeg opgiver helt haha… har du nogle ideer eller tips?

    • Hej Louise,
      Uha jeg forstår din frustration! Surdej er jo en levende sag i sig selv, den reagere på temperatur, hvorfor den måske arter sig anderledes nu kontra tidligere på året, altså der er blevet varmere.

      Nogle tips der måske kan give dig din success tilbage:
      Hvis dejen ender med at være for flydende kan det være at glutenstrukturen ikke bliver styrket nok. Det kræver en del æltning.
      Du kan eventuelt forsøge at tilføje mere rugmel til dejen, da dette suger mere væske til sig.
      Lad dejen hæve et lunt, men sted, men ikke i direkte sollys.

      Jeg ønsker dig alt held og lykke med processen.

      KH Julie fra Marialottes.dk

  19. Hej Maria

    Ift æltning af bollerne hvordan gør du så det? Jeg tænker på når du skal blande autolyse med salt, vand og surdej. Kører du det på røremaskinen (hvis ja, hvor lang tid så?) eller rører du det bare sammen med en ske? 🙂

    Bedste hilsner
    Olivia

  20. 5 stars
    Kæmpe fan af dine opskrifter, især denne! Vil blot gøre opmærksom på bagepapiret kun kan tåle op til 220 grader i følge producentens vejledning.

    • Heeej Jonathan, tak for det! Dejligt du kan bruge min opskrifter – rart at det man bruger meget tid på også finder vejen til andres madhjerte. Jeg noterer din feedback, mega tak! Bh Maria

  21. Vanvittige gode boller, vores absolut favorit😊. Skal lige høre om dejen kan stå klar 2 dage i køleskabet??

    • Mange tak for din fine tilbagemelding – det glæder mig virkelig at høre, at opskriften kan bruges! Tak fordi du delte din oplevelse! Dejen kan sagtens stå 2 dage – jeg gør det faktisk tit selv.

      De bedste hilsner, Maria

4,72 from 21 votes (15 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering