Koldhævede boller med havregryn

Koldhævede boller med havregryn - nemme og svampede

I sidste weekend holdte jeg fødselsdag for mine søde veninder, og her serverede jeg disse koldhævede boller med havregryn. De er nogle af mine yndlings morgenboller, fordi de er så gode og svampede – også på anden dagen. Det er virkelig et plus i min bog, samtidig med at jeg næsten ikke skal røre en finger.

Jeg har i noget tid eksperimenteret lidt med koldhævet boller, fordi jeg synes det er så befriende nemt lige at bikse sådan en dej sammen. Med tiden har jeg fundet frem til den perfekte opskrift, og jeg laver den efterhånden ugentligt, men veksler lidt mellem denne og min anden opskrift på speltboller.

Nemme koldhævede boller

Koldhævede boller

Skønne koldhævede boller med havregryn med en luftig krumme. Sæt dejen over natten før og bag nemme og hurtige boller næste dag. Få opskriften på bollerne her.
4,07 fra 33 stemmer
Antal: 10 Boller
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
Hævetid12 timer
I alt30 minutter

Ingredienser

Desuden

Noter

TIP: Du kan erstatte havregryn med fx speltflager, ruggryn eller nødder og kerner.

Fremgangsmåde

  • Opløs gær, salt og olie i koldt vand I en skål.
  • Tilsæt havregryn og det grove mel og rør godt rundt. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen – måske du skal bruge lidt mere. Dejen skal være til den lidt klistret side, uden den er helt våd. Tilsæt evt. lidt ekstra hvedemel, hvis den er for flydende.
  • Læg et klæde over skålen, og stil dejen til hævning, på køl. Lad dejen hæve natten over, gerne 12 timer, hvis du har tiden – mindre kan også gøre det, fx 8 timer.
  • Næste morgen, tages dejen ud af køleskabet inden brug. Tænd ovnen på 200 graders varmluft. Beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Drys bordpladen med mel og vend dejen ud herpå. Skær med en spatel eller kniv dejen i 10 stykker og form dem let. Placér bollerne på bagepladen.
  • Pisk et æg i en skål og pensl bollerne forsigtigt. Top med lidt havregryn.
  • Bag bollerne ved 200 graders varmluft i ca. 15-20 minutter til bollerne er lettere gyldne. Vigtigt, at ovnen er varm, inden bollerne sættes ind.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Få en saftig krumme med koldthævede boller med havregryn

I min opskrift har jeg brugt havregryn, men det kan du altid variere De lækre boller kan du i virkelighede variere på mange måder – både med mel, gryn og kerner. Uanset hvad du vælger af mel mm. så opnår du en dejlig svampet og fyldig bolle, der mætter godt.

Det lækre ved at bage langtidshævede boller er, at der skal en mindre mængde gær i, som giver en mere saftig krumme. Du kan også lave en koldhævet dej til flere dage, da der ikke sker en så hurtig udvikling for gæren, når dejen er på køl. Jeg har før haft min dej på køl i to døgn, og det fungerer ganske godt. En dej der bliver koldhævet giver noget andet til bollerne – både for smagen, men også sundheden. Det skyldes at dejen får lov at udvikle sig, og kornets egenskaber kommer til sin fulde virkning. Sundhedsværdien øges og du opnår lækre, men også sunde boller.

TIP: Du kan erstatte havregryn med fx speltflager, ruggryn eller nødder og kerner.

Koldhævede boller med havregryn - nemme og svampede

Opskrift på de bedste koldhævede boller

Dét jeg elsker allermest ved disse nemme boller er, at de er så lette at gå til, og ikke kræver meget tid. Dejen skal blot sættes over aftenen før, og næste morgen er der boller – uden at dejen skal æltes eller efterhæve først. Røremaskine er heller ikke engang en nødvendighed, så du undgår at få klistret fingre. Dejen røres sammen med en ske, og det tager vitterligt ikke mere end 5 minutter. Det er da nemt!

Og se de fine huller – de kan sagtens skabes selvom du ikke har tilsat surdej. Det troede jeg ikke selv på engang, men det er altså muligt. Vil du alligevel give dig i kast med det, og lave en version med surdej kan du se nærmere på surdejsboller. Her får du altså også en dejlig luftig krumme. Det samme gør sig gældende for min opskrift på skønne grahamsboller.

Nemt langtidshævet brød

Hvis du ikke gider at lave en bolledej, kan du altid slå dejen sammen til et koldhævet brød i stedet for. Det er virkelig nemt, fordi ingredienserne er de samme. Du kan igen erstatte det grove mel med hvedemel, hvis du ønsker et lyst brød. Du kan også springe direkte videre til opskriften på fuldkornsbrød med speltmel.

Koldhævede boller med havregryn - nemme og svampede

Koldhævede boller med havregryn - nemme og svampede

Flere opskrifter på koldhævede boller

Jeg har efterhånden samlet en god håndfuld opskrifter på boller her på bloggen. Både med og uden surdej. Fælles for alle bolleopskrifterne er at de er nemme at gå til og har en saftig krumme. Her får du et lille udpluk:

Brusebadsboller med solsikkekerner
Grovboller med fuldkorn
Græskarboller
Ciabattaboller med surdej

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,07 from 33 votes (33 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments