Grøn karry med kylling

Grøn karry med kylling

Her kommer en klassisk thailandsk ret, som er dejlig dyb i smagen og altså er okay stærk! Grøn karry er nemt at lave, og du kan være helt sikker på, at dine smagsløg vågner, når du spiser det. Min green curry laves på kokosmælk, får smag af grøn karrypasta, fiskesauce, lime og hvidløg og indeholder kylling, grønne bønner og bambusskud. Der kommer ikke til at mangle noget – det vil jeg godt love for!

Er du også glad for det asiatiske køkken, finder du her mine andre asiatiske opskrifter, hvor der er alt fra milde til hotte opskrifter at finde.  

nem opskrift på grøn karry med kyllingefilet

Grøn karry med kylling

Grøn karry med kylling og kokosmælk er en dejlig thairet, som er nem at lave og smager skønt. Servér med jasminris og basilikum.
5 fra 4 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

  • 4 stk kyllingebryst
  • 200 g grønne bønner
  • 15 g kokosolie*
  • 2 fed hvidløg
  • 4 tsk grøn karrypasta
  • 800 ml kokosmælk* (svarende til 2 dåser)
  • 200 ml grøntsagsboullion*
  • 5 stk kaffir limeblade
  • 150 g bambusskud
  • 30 ml fiskesauce
  • 15 g sukker
  • 1 bundt thai basilikum
  • 1 stk lime
  • 300 g ris

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

  • Skær kyllingen i tern.
  • Skær de grønne bønner over på midten og hak hvidløg fint.
  • Opvarm en pande, evt. en wok. Tilsæt lidt olie og sautér karrypastaen, hvidløg og lad det stege kort. Tilsæt 1/4 dl kokosmælk og rør det rundt.
  • Tilsæt kyllingestykker og brun det af i et par minutter på alle overflader.
  • Tilsæt den resterende kokosmælk, grøntsagsbouillon, kefirlimeblade, bambusskud, fiskesauce og sukker. Sæt jasminris over imens kyllingen tilberedes.
  • Lad det simre uden låg, til kyllingen er færdig og vend først bønner i et par minutter før servering.
  • Smag til med lidt ekstra sukker, fiskesauce og lime efter behov.
  • Servér med jasminris og top med frisk basilikum.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Thailandsk green curry med grøn karrypaste 

Den vigtigste ingrediens i grøn karry er uden tvivl grøn karrypasta. Grøn karrypasta indeholder nemlig så mange af de ingredienser, der giver grøn karry den smag, som grøn karry skal ha’: En syrlig, stærk og dyb smag.  

Man kan selvfølgelig godt lave grøn karrypasta selv, men det kræver rigtig mange ingredienser. Og skal det være ægte thailandsk, skal karrypastaen laves ved håndkraft i en morter. 

Jeg synes dog sagtens, at man kan opnå et autentisk resultat ved at købe karrypastaen. Det findes i de fleste supermarkeder, men jeg vil anbefale at købe det i thai eller asiatiske butikker. Her har de nemlig oftest et bedre udvalg af gode curry pastes. Og så kan du samtidig købe tørrede kaffirlime blade, bambusskud, fiskesauce og thai basilikum – alle vigtige ingredienser, der også kan være svære at finde i almindelige butikker. 

Er én thaiopskrift ikke nok, så har jeg også opskrifter på to andre gode curries fra det thailandske køkken, nemlig Massaman curry og Panang karry med kylling.

Opskrift på grøn karry med kylling

Opskrift på grøn karry med kylling og kokosmælk 

Min grøn karry opskrift er nem at følge, og retten er sikret en skøn, dyb smag ved at bruge grøn karrypasta. Grøn karrypasta er blandt andet lavet på grønne chilier, skalotteløg og koriander samt citrongræs, galangarod og kaffir-lime skal, så der er altså skruet op for smagsnuancerne. 

I curryen er der ingen grund til at tilføje ekstra chili, medmindre retten altså skal være ekstra hot. Grøn karrypasta er nemlig rigelig stærk – i hvert fald til mine smagsløg. Til gengæld tilføjer jeg kaffir-lime blade, som understreger den syrlige smag og komplementerer ingredienserne i karrypastaen.

Bladene kommer fra en speciel lime sort, der hedder kaffir. De skal tilsættes, mens retten simrer og fiskes op før servering. De kan købes tørrede i velassorterede supermarkeder eller i asiatiske butikker.  

Retten laver jeg i en wok, da der her er en stor overflade til at sautere og plads til masser af lækker curry. 

En dejlig varm kylling i grøn karry med grønne bønner 

En grøn thai karry kan laves med alle mulige slags grøntsager og kød. Opskriften I får her er med kylling, grønne bønner og bambusskud. Kylling i grøn karry med kokosmælk og grøntsager er nemlig en dejlig kombination, der både mætter og varmer sjælen. 

Du kan sagtens spæde til med flere grøntsager, fx forårsløg eller rød peberfrugt. Det kan du gøre, hvis du fx har fokus på at retten skal være sund. En grøn karry taber nemlig intet på at være spækket med grøntsager. 

Prøv også: En dejlig varm karrysuppe med kylling og kokosmælk.

Thailandsk green curry med grøn karrypaste

bedste opskrift på grøn karry med kylling

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 999
5 from 4 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments