Græskarrisotto med græskar

Opskrift på risotto med bagt græskar og parmesan

Se lige denne skønne orange risotto med græskar. Min opskrift på græskarrisotto er en oplagt ret at servere om efteråret, for her går smag, sæson og farve hånd i hånd med årstiden. Som alle mine risotto opskrifter er denne græskarrisotto nem at lave og helt vidunderligt cremet. 

Risotto med græskar og parmesan

En ægte efterårsrisotto laves med årstidens grøntsager og skal gerne være lidt comforting, ikke? Derfor er det helt perfekt timing med denne opskrift på en cremet risotto med græskar, nu hvor efteråret lige så stille sætter ind. 

TIP! For at risottoen bliver cremet skal du sørge for at røre i den ofte, mens fonden tilføres. Det gør nemlig, at der frigives mere stivelse fra risene, som netop giver den lækre, lækre cremethed.  

Min græskar risotto laves på en græskarpuré, og små tern af græskar – det er en nem måde at give mere tekstur til retten, og så bliver det jo bare en fryd for øjet! 

Læs også: En anden god efterårsret er min jordskokkerisotto.

Brug Hokkaido græskar eller butternut squash til ristotto

Nem opskrift på græskarrisotto med salvie

Græskarrisotto laves både med græskar, som tilføjes i risottoen samt i form af en græskarpuré. Du kan både lave risotto med butternut squash og med Hokkaido græskar, så brug dét, du nu har liggende. 

Inden græskarret kommer i ovnen, krydrer jeg det med frisk salvie – for hvad er et bedre match end græskar og timian? I opskriften tilføjes der timian til risottoen, når løgene steger. Top også gerne med ekstra friske krydderurter. Timian er selvfølgelig oplagt til en græskarrisotto, men rosmarin eller estragon kan også bruges. 

græskarrisotto opskrift

Græskarrisotto

Nem opskrift på græskarrisotto. Denne risotto med græskar kan laves med hokkaido græskar og butternut squash.
3,75 fra 8 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt1 time

Ingredienser

Græskarpuré

  • 300 g græskar (renset vægt)
  • 35 g smør
  • 1 stk citron
  • salt og friskkværnet peber

Græskarrisotto

  • 1 stk løg
  • 2 kviste timian
  • 15 g olivenolie* (1 spsk)
  • 400 g risottoris
  • 200 ml hvidvin
  • 1000 ml grøntsagsfond (Du kan bruge grøntsags boullionterning og opløse i vand – følg pakkens anvisning)
  • salt og friskkværnet peber
  • 50 g Parmesan

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

Græskarpuré

  • Skær halvdelen af græskarret i mindre tern, kog det dem i letsaltet vand, indtil det er mørt – tager ca. 20 minutter. Blend det med smør og blot lidt af vandet til du har en glat græskarpuré, smag til med saften fra ½ citron samt salt og peber.
  • Skær den anden halvdel af græskarret i bittesmå tern og sæt dem til side.

Græskarrisotto

  • Hak løg og timian fint.
  • Sæt en mellemstor gryde på medium blus. Kom lidt olivenolie i gryden og steg løg, timian og risottoris af i ca. 1 minut.
  • Tilsæt hvidvin og lad det reducere med ⅓ del, så alkohol fordamper.
  • Kom fonden på lidt ad gangen, under omrøring. Fortsæt dette i ca. 15 minutter, hvor risene langsomt absorbere væsken. Tilsæt de små græskartern når du er halvvejs.
  • Lige inden servering vendes græskarpurén samt parmesan i.
  • Servér med ekstra parmesan og lidt friske krydderurter, fx timian eller estragon.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Græskar risotto med butternut squash eller Hokkaido græskar

Vælg dit foretrukne græskar eller brug det, du allerede har i grøntsagsskuffen. Risotto med Hokkaido bliver gerne en anelse stærkere farvet end risotto med butternut squash, men begge dele smager FANTASTISK.

Risotto med græskar kan med fordel serveres som aftensmad eller som hovedretten i en menu, men du kan også servere den i mindre portioner som forret. I Italien er risotto nemlig en primi piatti, som serveres før hovedretten, men jeg synes græskarrisotto har rigelig fylde i sig selv, og det mætter godt. 

Hvis du vil have en grovere version af risotto, men stadig med græskar, kan du prøve min speltotto. Det er en lidt sundere variant af risotto, der er skøn til hverdagen. 

Græskarrisotto med salvie og butternut squash

cremet græskarrisotto med

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1002
3,75 from 8 votes (7 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments