Flanksteak – guide til tilberedning

rosastegt flanksteak på panden

Kan man lave perfekt flanksteak på panden? Dén udfordring satte jeg mig for at klare i den her uge, og det viser sig, at man sagtens kan få en virkelig mør og saftig flanksteak stegt på panden. Også selvom man oftest tænker på flanksteak på grill. Det er faktisk nemmere på panden end du nok tror!

Flanksteak – eller flankesteg – er et forholdvis billigt stykke kød, men hvis du tilbereder det som her i min opskrift, så får du et fantastisk stykke kød med masser af saft og smag. Det er perfekt weekendmad eller gæstemad. Du kan også snildt servere flankesteg som hovedret til nytår

Sådan griller du en flanksteak på panden

Når du skal lave flanksteak på panden, så kan du bruge enten en almindelig pande eller en grillpande. Hvis du mest vil efterligne flanksteak på grill, så skal du selvfølgelig vælge en grillpande. 

Min opskrift på flankesteg er til 4 personer. Det kommer selvfølgelig lidt an på størrelsen af steaken, hvor mange, der kan blive mætte: Du skal gerne bruge 125 g kød pr. person. 

Skal du lave flanksteak til mange? Så er det heldigvis super nemt at stege en sagtig flankebøf (eller fem) på panden, og du kan læse dig frem til præcis hvordan lige herunder. Spoiler alert – det går stærkt!

Flanksteak med tilbehør

Opskrift på pandestegt flankesteg

Første tip til en lækker flankebøf er at tage kødet ud af køleskabet en halv time til en time, før du skal tilberede det, så det opnår stuetemperatur. Det gør det nemlig nemmere at få et mørt frem for tørt stykke kød. 

Dernæst skal din flankesteg have et minut på hver side – på en meget varm pande! Sådan får du nemlig en god stegeskorpe. Herefter skruer du ned og steger videre i smør, indtil kødet er mørt og rosa indvendigt. Det er det ved en temperatur på ca. 56 grader. Har du et stegetermometer, så brug det endelig. Ellers skal du bare regne med ca. 3-4 minutter på hver side.  

Til sidst det allervigtigste tip. Lad nu stegen hvile! Det er ligegyldigt om du laver stegen på grill, på panden eller i ovn. Den skal hvile 10 minutters tid, før du skærer. 

Skal du stege flere bøffer, skruer du bare panden op på højeste blus, når den første steak er kommet af panden. 

rosastegt flanksteak på panden

Flanksteak på panden

Flanksteak på panden er nemt at lave og du kan få et lækkert rosastegt kød der er helt mørt. Her får du en opskrift på den perfekte flankesteg!
4,75 fra 4 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 500 g flanksteak (eventuelt 2 stk af 250 g)
  • 10 g olivenolie*
  • 15 g smør
  • 1 fed hvidløg
  • 3 kviste timian

Fremgangsmåde

  • Tag flanksteaken ud fra køl ca. 30-60 minutter før den skal steges, så den får stuetemperatur.
  • Steg flanksteaken på en meget varm pande i olie i ca. 60 sekunder på hver side. Skru ned for varmen og tilsæt smør og hvidløg og steg yderligere 3-4 minutter på hver side.
  • Kom steaken over på et stykke sammenkrøllet sølvfolie (det gør at bøffen ikke steger videre, men bare ligger og trækker/hviler).
  • Krydr med salt og peber.
  • Skær kødet efter 8-10 minutters hvile.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tilbehør til flanksteak

Sådan en lækker flanksteak udskæring kan du servere til nærmest alt slags tilbehør. Generelt ville jeg servere meget af det samme, som jeg også serverer som tilbehør til oksemørbrad

Af grønt kunne det være hasselback kartofler eller stegt rosenkål (eller begge). 

Af sauce er det vildt lækkert med en rødvinssauce, champignonsauce eller bearnaisesuace. Any sauce går godt som tilbehør nærmest!

opskrift på stegt Flanksteak

Spørgsmål og svar til opskriften på en mør flanksteak

Hvordan er udskæring af flanksteak?

Når du skærer en flanksteak ud, så skal du skære på tværs af fibrene, som med fleste andre slags udskæring af kød. Husk at lade stege hvile, før du skærer!

Hvad skal temperaturen være på flankstegen?

Sigt efter at ramme en temperatur 56 grader, så får du en perfekt rosa steg. 

Flanksteak på panden
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1004
4,75 from 4 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments