Chimichurri

chimichurri opskrift

Første gang jeg smage chimichurri blev den grønne sauce serveret med empanadas – en latinamerikansk form for friturestegte, fyldte brød. Og hertil passede chimichurri perfekt. Det overraskede mine smagsløg, hvilket er en ting, jeg generelt sætter stor pris på. Så siden hen har jeg selv lavet denne chimichurri opskrift mange gange.

Men hvad er chimichurri overhovedet? Navnet klinger sjovt og det er ikke nemt at sige chimichurri på dansk. Basalt set er det en form for ukogt sauce, en slags salsa om man vil, der primært består af persille og hvidløg og derfor ikke er så fremmed endda. 

chimichurri opskrift

Chimichurri

Nem og simpel og grøn Chimichurri sauce med krydderurter. En perfekt marinade til fx kød eller majskolber. Få den perfekte Chimichurri opskrift her.
4,25 fra 12 stemmer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

  • ½ bundt bredbladet persille
  • 2 kviste frisk oregano
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk rød chili
  • 30 ml æblecidereddike* (2 spsk)
  • ½ stk citron
  • 135 g olivenolie* (1,5 dl)
  • salt og friskkværnet peber

Noter

Tip: Tilføj evt. en håndfuld hakkede koriander, det gør også noget godt for din chimichurri. 

Fremgangsmåde

  • Skyl urter grundigt og hak dem fint.
  • Pres hvidløg og chili frigøres fra dens kerner og hakkes ligeledes fint.
  • Bland urter, hvidløg, chili, æblecidereddike samt citronsaft og skal i en skål sammen med olivenolie. Konsistens skal være lidt som en grov pesto.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Hæld din chimichurri i et skoldet glas, og opbevar det på køl i 3-5 dage.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

En nem chimichurri opskrift

Du får her en rigtig nem chimichurri opskrift. Da saucen er ukogt og heller ikke skal blendes, er det så nemt at lave!

Urterne skal hakkes, hvidløget skal presses og kernrene fra chilien skal fjernes – medmindre du virkelig vil have knald på din chimichurri. Og så skal det hele bare blandes sammen med eddike, citronsaft, olivenolie og salt og peber. 

Der kan selvfølgelig sagtens laves små ændringer på ingredienser – jeg kan fx godt lide at tilføje lidt koriander til saucen. Men hvis du gerne vil opnå den berømte smag af argentinsk chimichurri, så skal der ikke pilles for meget ved mængden af persille og hvidløg! 

Servér med chimichurri

Hvis man er religiøs omkring chimichurri, så serverer man det kun med grillet kød. Men det er man nok kun hvis man kommer fra et traditionelt hjem i Argentina. Jeg elsker selv at servere chimichurri sammen med helstegt kylling, og det passer også rigtig godt sammen med grillede majskobler og fladbrød. Og det kan sagtens smøres oven på brød.

Man kan også marinere sit kød i chimichurrien, for selvom det egentlig ikke er ment som en marinade, så fungerer det rigtig godt. Hvis man er vegetar kunne jeg forestille mig at chimichurri ville gøre det rigtig godt sammen med fyldte peberfrugter eller grillede auberginer. Man kan også sagtens blande chimichurrien sammen med en skål kogte kartofler for at twiste den gode, danske og ellers mere klassiske kartoffelsalat

chimichurri opskrift

Argentinas foretrukne sauce

Chimichurri har sin oprindelse i Argentina, hvor saucen fås i en grøn og en rød version – chimichurri verde og chimichurri rojo. I den røde version er hovedingrediensen peberfrugt. I Argentina går chimichurri hånd i hånd med et godt stykke grillet, rødt kød. Når kødet er grillet færdig hældes chimichurrien over kødet som en slags finish, der giver en god og frisk smag. De grønne urter og hvidløget egner sig nemlig perfekt til et lækkert, saftigt stykke kød. 

Man mener i øvrigt, at chimichurri blev opfundet af gauchos – Sydamerikas svar på cowboys – som spiste saucen til det kød, de stegte over åben ild. Så måden chimichurri bruges på har ikke ændret sig meget, selvom der også er rigtig mange andre muligheder med sådan en skøn sauce.

Jeg er så glad for at have opdaget chimichurri, at jeg altså synes det ville være synd kun at bruge det, når man griller. Så vær kreativ og brug denne chimichurri opskrift til lige det, du har lyst til! Men jeg kan virkelig anbefale dig at bruge den som tilbehør til de grillede majs, som du kan se nedenfor her. Det smager himmelsk!

Grillede majs
Klik på billedet og gå direkte til de grillede majskolber.
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1012
4,25 from 12 votes (12 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments