Annonce

Blomkålsnuggets

Friteret blomkål

Jeg har længe gået med idéen om at fritere blomkål, og det er endelig blevet til denne opskrift. Det smager helt genialt! Det minder meget om nuggets, men er altså med blomkål. Så det er et godt alternativ, hvis man spiser vegetarisk.

Blomkålsnuggets kan serveres som forret – det kan fx være en god asiatisk inspireret ret, som serveres med chilimayo eller satay sauce. Men man kan også sagtens trække det i en mere amerikansk retning og servere friteret blomkål som en del af en snackkurv fx til en amerikansk fodboldkamp. 

Opskrift på blomkålsnuggets med spicy dip 

Friteret blomkål er super nemt at lave! Start med at plukke blomkålene af i små buketter og lav så melblandingen, som blomkålene skal vendes i, før de frituresteges og bliver til crispy blomkål. Nemt! 

Friturestegt blomkål er bedst serveret med en lækker dip. Prøv fx at lave en spicy mayo ved at røre mayo sammen med lidt cayennepeber, chilipulver og paprika. Eller du kan servere en hjemmelavet peanutbutterdip til. YUM. 

Nuggets af grøntsager behøver ikke være lavet på blomkål. Prøv fx med broccoli, asparges eller sød kartoffel. 

Få opskriften på blomkålsnuggets her:

Crispy blomkålsnuggets med tempuradej

Blomkålsnuggets

Blomkålsnuggets smager virkelig godt! De er super nemme at lave, så hvis du er vegetar er disse nuggets helt perfekte. Servér med din favorit-dip.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 1 stk blomkål

Dej

  • 250 g hvedemel
  • 125 ml øl
  • 125 ml danskvand
  • 0,5 tsk fint salt
  • 1000 ml fritureolie
  • flagesalt*

Serveringsforslag

  • 1 stk forårsløg (fintsnittet)

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

  • Bræk blomkålen op, i små buketter.
  • Pisk mel, danskvand, øl og salt sammem.
  • Varm fritureolie op i gryde, olie skal i første omgang være ca. 180°.
  • Vend blomkålsbuketterne i melblandingen.
  • Friter i ca. 4-5 min indtil de er gyldne. Krydr med groft salt.
  • Server med fx chilimayo, almindelig mayo eller peanutbutterdip. Top med fintsnittet forårsløg.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Hjemmelavet vegetariske nuggets af blomkål i tempuradej

Jeg vender mine blomkålsnuggets i en tempuradej, før de rammer frituregryden. Tempura dejen består af mel, øl og danskvand og giver fantastisk sprøde tempura blomkål. 

Blomkålsnuggets er vegetariske, og denne opskrift er faktisk vegansk også, så de crispy blomkål kan spises af alle. 

Blomkålsnuggets med dip

hjemmelavet nuggets af blomkål - vegetariske nuggets

Blomkålsnuggets opskrift

Serveringsforslag for friturestegt blomkål 

Friturestegt blomkål kan serveres på mange forskellige måder: 

  • Mayo: En perfekt snack eller appetizer, hvis du vil lave asiatisk tema eller fusionstapas. 
  • Salat: Kom dem oven på salater, lidt som brødcroutoner. De ville være geniale på en vegetarisk asiatisk nudelsalat
  • Tacos: Kom dem i tacos med andet lækkert fyld, fx salsa eller guacamole. 
  • Amerikansk snackkurv: Server dem i en snackkurv med andre friturestegte ting og en god bbq sauce til. 
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments