Banan granola – sprød granola sødet med modne bananer
Banangranola – sprød granola sødet med modne bananer er ingen ny opskrift her på nettet, men jeg havde besluttet at jeg også ville dele min version med jer. Flere af mine ‘kollager’ her i madblog-land har nemlig også delt deres versioner. Måske er det bare sådan en opskrift alle har liggende? Generelt opskrifter med banan, som fx nemme bananpandekager med havregryn, sundt bananbrød og sund banankage har de fleste på deres domæne, har jeg lagt mærke til – mig selv inklusiv, haha.
Banangranola
Ingredienser
- 3 stk bananer
- 3 spsk kokosolie*
- 200 g grovvalsede havregryn*
- 30 g kokosflager*
- 25 g speltpops
- 1 nip flagesalt
- 50 g mandler*
- 50 g rosiner*
Noter
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
- Mos bananerne i en stor skål. Smelt kokosolien og vend med bananerne. Bland de øvrige ingredienser i (ikke rosiner) og rør godt sammen.
- Beklæd en bageplade med papir og vend blandingen herpå – tryk det ud.
- Bag i ca. 15 minutter og vend granolaen et par gange undervejs. Hold øje med, at granolaen ikke brænder på i kanten.
- Skru ned på 150° og giv det 20 minutter mere.
- Sluk ovnen. Bræk granolaen i mindre stykke og lad den stå i ovnen i 10 minutter mere og tørre, til den er blevet sprød.
- Vend efterfølgende rosinerne i og lad det køle af.
- Opbevar den hjemmelavede granola i en lufttæt beholder/glas.
Opskrift på lækker hjemmelavet banan granola
Granolaen her er sødet udelukkende med banan, og er nok verdens nemmeste. Den smager ikke gennemtrængende af banan, men smagen er der. Jeg har altid en granola stående, fordi jeg ikke gider købe den færdiglavet – på den måde kan jeg også selv justerer indholdet.
Sprød sukkerfri granola med banan
Bananen har en dejlig sødme som kan udnyttes og anvendes i stedet for sukkeret. Jeg har selv altid bananer liggende, for jeg er ret glad for bananer i både en grøntsagssmoothie og til at lave en granola.