Chokolade granola

granola med chokolade og nødder

Hvis du elsker en sprød og smagfuld topping til din morgenmad, så er denne opskrift på chokolade granola noget for dig! Eller chokolade müsli om du vil, kært barn har mange navne. Men sådan en slags hjemmelavet müsli med chokolade er perfekt til at gøre din yoghurt, skyr eller mælk lidt mere spændende. Den er også lækker på chiagrød eller havregrød.

Det bedste? Du kan lave den selv på ingen tid – med enkle ingredienser, som du sikkert allerede har i dit køkken. Og hvis ikke, så er det råvarer du kan finde i de fleste supermarkeder. God bagelyst!

Chokolade granola med kakao

Chokolade granola

Opskrift på hjemmelavet chokolade granola / chokolade müsli med nødder, kokos, havregryn og kakaopulver.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 1 glas
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Noter

Du kan også komme chokoladen i når granolaen kommer ud af ovnen, så vil den smelte sammen og lave nogle større brudstykker granola. 

Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen til 175 grader, varmluft.
  • Forbered en bageplade med bagepapir.
  • Kom havregryn, græskarkerner, solsikkekerner, hasselnødder, kakaopulver, salt, olivenolie og honning i en skål undtagen chokoladen. Rør godt rundt.
  • Kom blandingen på bagepladen og bag det i ovnen i 15-18 minutter. Hold øje med granolaen, så det ikke brænder på – ovne er forskellige. Rør i blandingen efter 7 minutter, og bag det de resterende minutter.
  • Tag den ud af ovnen, lad den køle helt af og vend grofthakket chokolade i.
  • Opbevar det i en tætsluttet glas.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på chokolade granola

Jeg har altid været fan af hjemmelavet granola og müsli, som jeg laver uge efter uge. Da jeg prøvede at tilsætte chokolade og kakao, var jeg solgt. Denne version kombinerer de søde og fyldige smage fra chokolade med den sprøde tekstur af bagt havregryn og nødder.

Lækker granola med chokolade

Det fantastiske ved hjemmelavet granola er, at du kan tilpasse den præcis efter din smag. I denne opskrift på choko granola har jeg brugt mørk chokolade, som jeg tilsætter når granolaen er afkølet. I små stykker. Sammen med kakaopulver giver det en rig chokoladesmag, der ikke bliver for sød.

For at gøre granolaen endnu bedre, bruger jeg også nødder og lidt kokosflager i massen. Det giver både en dejlig crunch og en naturlig sødme. Det er virkelig en luksusversion af den klassiske granola – perfekt til både hverdagsmorgener og weekendforkælelse.

Chokolade granola med kakao

Når du tilsætter kakao til din granola, får du en intens chokoladesmag, som gør hele forskellen. Kakao granola er ikke kun lækker, men kan også være en sundere snack. Jeg bruger altid en god kvalitet kakao og søder med lidt honning eller ahornsirup i stedet for sukker. På den måde får du et naturligt sødt og sundere alternativ til butikskøbte versioner.

Prøv opskriften, og du vil ikke fortryde det! Lav en stor portion, så du altid har lækker, hjemmelavet chokoladegranola klar til morgenbordet.

Opskrift på chokolade granola
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1072
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments