Avocadosmash med pocheret æg
Lækker, hurtig og nem avocadosmash, også kendt som avocadomad toppet med pocheret æg og purløg er perfekt til morgenmad, brunch eller frokost. Det er nemt at lave avocadosmash, og det kan bruges som pålæg på rugbrød, surdejsbrød, madvafler eller toastbrød – uanset hvilken variant du går med, garanterer jeg dig en lækker avocadomad!
Flere nemme opskrifter med avocado:
Avocadodressing og laksetatar med avocado.
Nem opskrift på avocadomad med æg
Det er ret nemt at lave avocadosmash, da du blot skal mose avocadoen med en gaffel. Når du først har lavet den er du næsten i mål.
Det pocheret æg tager ingen tid at lave. Det skal blot koges i vand med eddike i ca. 3 minutter, og herefter i koldt vand. Det er lige prikken over i’et at komme sådan et porøst æg på toppen, og voila så har du den lækreste avocadomad med æg!
Opskriften på mad avocadosmash og pocheret æg får du her:
Avocado mad med pocheret æg
Ingredienser
Avocadosmash
- 2 stk avocadoer
- ½ stk citron
- 2 skiver surdejsbrød
- ½ bundt purløg
Pocheret æg
- 2 stk æg
- 30 ml hvidvinseddike* (2 spsk)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Skræl avocadoerne og tag stenene ud. Mos det med en gaffel og smag til med masser citronsaft, salt og peber.
- Rist brødet og hak purløg fint.
Pocheret æg
- Sæt en gryder over med vand og kom eddike i. Når vandet koget kommes ægenne i gryden og varmes skrues ned, til lige under kogepunket.
- Pocher æggene i ca. 3 minutter.
- Tag dem herefter op af gryden og skyl dem hurtigt i koldt vand.
- Anret avocadosmash på brødet, top med pocheret æg, finthakket purløg og krydr med salt og peber.
Lækker avocadosmash med pocheret æg på ristet surdejsbrød
Jeg laver mig gerne sådan en omgang avocadosmash/avocado mad til morgenmad eller frokost, hvis vi har nogle gode modne avocadoer liggende. Det er ikke så tit det sker, men jeg elsker sådan en mad – gerne med masser af citron, et æg og purløg på toppen.
Jeg servere altså på et hjemmebagt surdejsbrød eller rugbrød. Det er så hurtigt og nemt, og så kræver det meget få ingredienser at lave sådan en avocado mad. Du skal kun bruge: modne avocadoer, citron, salt og peber til selve avocadosmashen. Og det er selvfølglig valgfrit om du vil anrette med et pocheret æg på toppen, men det smager dejligt og giver lige den der ekstra cremethed!