Annonce

Varm chokolade

Varm chokolade opskrift

Varm chokolade forbinder jeg med eftermiddagshygge, når vejret udenfor er gråt og kedeligt. Da min veninde og jeg var i sommerhus tog vi os tid til at lave chokoladepinde, som vi kunne bruge til den lækreste chokoladedrik. Vi drak det om eftermiddagen, mens efterårsvejret blæste udenfor, og hyggede med en dejlig tøsesnak. 

Vil du gerne lave varm kakao med rigtig chokolade i stedet for bare varm kakao med vand og kakaopulver? Så får du her opskriften på hjemmelavede chokoladepinde, som kan bruges til en lækker kakaodrik.  

Varm chokolade med chokoladepinde

Varm chokolade

Den bedste opskrift på varm chokolade med flødeskum. Brug lys chokolade eller mælkechokolade til at lave den varme drikke. Få opskrift her.
4,67 fra 6 stemmer
Antal: 4 Kopper
Forberedelse3 timer 20 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt3 timer 25 minutter

Ingredienser

Chokoladepinde (4 stk)

Varm chokolade til (1 kop)

Serveringsforslag

Køkkenudstyr

  • 4 træpinde

Fremgangsmåde

Chokoladepinde

  • Smelt 80 g chokolade over vandbad. Når chokoladen er smeltet tilsættet de sidste 20 g.
  • Kom chokolade i små æggebærger, shotsglas eller lign. og stik 4 pinde ned i midten.
  • Sæt dem på køl i et par timer, til de er fuldstændig størknet.
  • Et lille tip før du skal bruge pindene er, at komme de små glas i varmt vand, så du bedre kan få chokoladen til at slippe glassets kanter.

Varm chokolade

  • Opvarm din mælk og rør chokoladepindene ud. Smag til med ekstra sukker.
  • Hæld i glas og top med flødeskum og lidt kakaopulver eller chokoladeknapper.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Få min opskrift på varm chokolade til den kolde tid

Opskriften her gør mig ret glad, da det minder mig om min barndom på de dage, hvor det regnede, når jeg skulle cykle hjem fra skole. Når jeg så kom våd hjem, kunne jeg nemlig nogle gange lokke min mor til at lave varm kakao til mig. Og på de bedste dage var der også min mors bedste hjemmebagte boller til. Det var altså et hit!

Nu til dags bryder jeg mig ikke så meget om at bestille kakao når jeg er ude på caféer, da jeg tit synes det bliver for intenst… og sødt! Derimod elsker jeg at lave det selv, hvor jeg kan vælge min egen chokolade og selv styre, hvor sødt samt bittert det skal være. 

Hjemmelavet chokoladepinde til varm chokolade

Chokoladepindene tager faktisk ikke ret lang tid at lave. Den eneste udfordring, er at man skal vente til chokoladen er størknet, før man kan bruge dem – og det tager altså et par timer. Men så kan man også gå og glæde sig!

Der skal bruges ca. 100 g kogechokolade til 4 stk. Jeg kan rigtig godt lide mørk, men man kan også sagtens lave varm chokolade med lys chokolade. 80 g af chokoladen skal smeltes over vandbad, og de sidste 20 g røres i, når chokoladen er taget af varmen. På den måde får du en flot overflade på chokoladen. Det er dog mindre vigtigt at benytte denne metode, hvis du bruger mælkechokolade. 

Når chokoladen er smeltet, skal du have nogle bægre klar. Du kan bruge æggebægere, shotglas eller hvad du nu lige har på hænderne og så hælde chokoladen deri og sætte en pind i hvert bæger. Så skal chokoladen bare størkne. 

Til selve den varme kakao skal du faktisk bare varme noget mælk op og tilsætte lidt sukker, som du ønsker. Herefter skal du frigøre chokoladepinden fra sin form og lade den smelte i den varme mælk – så har du den lækreste kakao uden at behøve bruge varm chokolade pulver. 

Den bedste varme chokolade til fødselsdag

Til en fødselsdag – især for børn – hører der sig gerne varm kakao og boller til. Jeg kan varmt anbefale at bruge denne metode med chokoladepindene, hvor man blot bruger noget lysere chokolade, så kakaoen ikke bliver for bitter. Og så kan der selvfølgelig pyntes med flødeskum, chokoladeknapper og et lille drys kakaopulver. 

Som barn var det klart det mest fantastiske at få en varm kop kakao og en nybagt bolle. Jeg kan afsløre, at en portion æbleboller er helt perfekte til – det spiste vi selv til sådan en kop varm chokolade. Dét er forkælelse i mine øjne!

Varm chokolade med lys chokolade
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments