Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges er en skøn, klassisk dansk spise, som smager ganske vidunderligt. En sprød tartelet med cremet fyld, der smager af kylling og asparges – hvad mere kan man drømme om?

Her får I en nem opskrift på tarteletfyld, som laves på traditionel vis: Nemlig med hjemmelavet kylligefond på en hel kylling og både grønne og hvide asparges – de grønne som friske asparges og de hvide fra glas. Det kan noget!

Tarteletter kan serveres både som forret eller hovedret fx med en salat til. 

Tarteletter med høns i asparges eller kylling

Den klassiske variant af tarteletter laves ”med høns i asparges”, hvilket vil sige, at fyldet laves med kylling. Selve tarteletterne kan du købe, så det er blot fyldet til tarteletterne, der skal laves. 

Opskriften er, hvad jeg ville kalde for en klassisk mormor opskrift, sådan som jeg fik tarteletter i min barndom. Min mor laver nemlig også en vidunderlig portion, og det er hermed min tur til at gøre hende kunsten efter. 

Som I nok ved, er jeg glad for mormormad, og det betyder også, at I allerede kan finde en hel del opskrifter på mormormad her på bloggen. Det er tunge ‘hyggeretter’ med masser af smag (og smør og fløde)!

høns-i-asparges-tarteletter

Gode gammeldags tarteletter med høns i asparges

Det er nemt at lave tarteletter. Især hvis man er lidt erfaren i det gammeldags danske køkken. 

Til fyldet skal du bruge en hel kylling, der koges med suppegrøntsager. Ud af den får du både kogt, mørt kyllingekød og en fond, der er rig på smag og umami. Når kyllingen er kogt, skal den plukkes, mens den endnu er varm. Det er nemlig nemmest. 

Da min version også er med friske grønne asparges – et mere moderne twist – skal de herefter have et hurtigt opkog. De hvide asparges fra glas kan man bare komme i. 

Med lidt mel, mælk og fløde bliver fonden forvandlet om til det smovsede fyld. Vi har altså at gøre med en opbagt sauce på ægte traditionel dansk vis, hvor det er vigtigt at have styr på sin jævning. Har du ikke prøvet det før, er det heldigvis ret simpelt. 

Til sidst topper jeg med frisk persille for øjets skyld. 

Den bedste opskrift på tarteletfyld med kylling

Tarteletfyld kan variere mellem alt fra fiskefyld til skinkefyld. I min optik er den ægte og bedste udgave dog den med en stuvet hvid sauce på hønsefond, som man selv laver ved at koge kyllingen.

Er du presset på tid, kan du dog også lave nemme tarteletter ved at koge kyllingebryst eller kyllingefilet og stadig følge opskriften. Her kommer der dog til at mangle den dybe smag fra hele skroget. 

Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges er en klassisk dansk servering og opskriften er nem at lave. Retten kan laves af kød fra en suppehøne, kyllingefilet- eller bryst.
4 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse45 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt55 minutter

Ingredienser

Kogt kylling og fond

  • 2 stk gulerødder
  • 1 stk løg
  • 1 stk hel kylling
  • 2 fed hvidløg
  • 10 stk peberkorn
  • 1 stk tørrede laurbærblad*
  • 1 dåser aspargessnitter
  • 6 stk grønne asparges

Sovs

  • 50 g smør
  • 50 g hvedemel
  • 100 ml sødmælk
  • 150 ml fløde
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 stk citron

Servering

  • 8 stk Tarteletskaller
  • 0,5 bundt bredbladet persille
  • ¼ bundt skovsyre

Noter

*Hvis du er i tidsnød eller bare vil gå efter den nemme og hurtige løsning kan du i stedet for at koge en hel kylling nøjes med 4 kyllingebryst til 1 L bouillon. Tilsæt stadig alle smagsgivere. 

Fremgangsmåde

Kogt kylling og fond

  • Skær gulerødder i grove tern, og halver løget.
  • Kom kylling, gulerødder, løg, hvidløg, peberkorn og laurbær i en gryde. Kom vand på til det dækker kyllingen og lad det simre i ca. 45 min. ved svag varme, eller indtil kødet er mørt. Under kogning vil der komme lidt “skum” i toppen af gryden, brug en ske til at skumme det af med.
  • Imens den hele kylling koger, hældes væden fra asparges snitterne, gem væden til sovsen.
  • Skyl de grønne asparges, og skær dem i mindre stykker – gem evt. toppen til pynt. Giv dem et hurtigt opkog i omkring 20-30 sekunder.
  • Efter de 45 min., eller når kyllingen er mør, sigtes væden fra. Kom væden tilbage i gryden og kom den hele kylling over på en plade, så den kan afkøle en smule. Pluk kødet fra skroget.
  • Væsken reduceres i ca. 15 minutter ved lavt blus i ca. 20. Hvis man ikke synes den smager af så meget kan man evt. tilføje lidt ekstra hønse- eller grøntsagsbouillon. Kom den reducerede fond op i en beholder, ind til du skal bruge den i sovsen.

Sovs

  • I en gryde tilsættes smør og smeltes. Mel tilsættes og der piskes under konstant omrøring i ca,. 1 min. Tilsæt nu fond lidt ad gangen under kraftig omrøring. Tilsæt fløde, mælk og 1 dl af asparges vandet og giv det hele et kort opkog. Er sovsen for tyk, tilsæt da evt. lidt mere væske.
  • Smag til med salt, peber og citronsaft og tilsæt herefter kylling, hvide asparges og grønne asparges.

Servering

  • Varm tarteletskallerne efter pakkens anvisning.
  • Servér fyldet med sprøde tarteletter og friskhakket persille. Velbekomme.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tilbehør til tarteletter med høns og grønne asparges

Hvis du serverer tarteletterne som hovedret, kan det være lækkert med lidt tilbehør til. Jeg serverer gerne en spidskålssalat med æbler eller en skøn salat med asparges. Er tartelleterne til forret som en del af en menu, ville jeg servere dem uden tilbehør.

Inspiration til flere retter med grønne asparges: Forårskylling og kyllingefrikassé.  

Kan man opvarme høns i asparges igen?

Ja. Har du fyld tilovers, kan du sagtens varme det op igen. Tilsæt lidt ekstra væske som eksempelvis vand eller mælk, når du varmer det op igen. 

Kan man fryse tarteletfyld?

Hvis du har lavet for meget høns i asparges, kan det sagtens fryses ned i poser. Sørg dog for at koge det godt igennem, så det ikke bliver grynet i konsistensen. 

tarteletter opskrift

tarteletter-med-aspargesfyld og kylling

Fyld til tarteletter opskrift
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments