Græsk pitabrød med fyld

græsk pitabrød med fyld

Hvis du drømmer om smagen af det græske køkken, så er fyldte græske pitabrød en nem og lækker måde at bringe middelhavsfornemmelsen hjem i dit eget køkken. Med sprødt pitabrød, saftigt fyld og frisk tzatziki, får du en ret, der både er mættende og smagsrig. Perfekt til en hyggelig middag eller en hurtig hverdagsløsning, der stadig føles luksuriøs.

I opskriften har jeg brugt MATR Fungi bøf, et lækkert alternativ til hakket oksekød. Jeg bestilte dem nemt på Nemlig.com og stegte dem på panden i lidt olie – akkurat som man ville gøre med traditionelle bøffer. Det er en hurtig og enkel løsning, der passer perfekt ind i en travl hverdag. Læs med nedenfor, hvordan du kan lave en vegetarisk version af græsk pitabrød med MATR Fungi bøf.

græsk pitabrød med bøf og tzatziki

Græsk pitabrød med fyld

Denne opskrift er lavet med MATR Fungi Bøffer, som du kan bruge 1:1 i retter, hvor du normalt ville bruge kød. Det er et vegetarisk alternativ til en bøf, lavet af hakket oksekød. Du kan selvfølgelig også sagtens bruge klassiske oksebøffer i opskriften.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 4 Personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

Tzatziki

  • 400 g græsk yoghurt
  • 1 stk agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie*
  • ½ stk citron (saften)
  • Salt og friskkværnet peber

Marinade til grøntsager

Fyld

  • 1 lille rødløg
  • 10 stk cherrytomater
  • ½ stk agurk
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille (finthakket)
  • 1 lille håndfuld frisk oregano (finthakket)
  • 4 håndfulde salatmix (fx Napolitana eller babysalat)

Desuden

  • 4 stk pitabrød
  • 2 pakker MATR Fungi Bøf (eller 4 stk oksebøffer for ikke-vegetarisk)
  • Olie (til stegning)
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g feta

Fremgangsmåde

Marinade til grøntsager

  • Rør alle ingredienser sammen til marinaden. Smag til med salt og peber.
  • Skær rødløg i tynde skiver, halver tomaterne og skær agurk i små tern. Vend alle grøntsagerne med marinaden, mens du steger din (fungi) bøffer. Salaten vendes først i lige inden servering.

Tzatziki

  • Riv agurken groft på et rivejern, og pres overskydende væske fra med hænderne eller ved at bruge et rent klæde.
  • Bland den drænede agurk med græsk yoghurt i en skål.
  • Tilsæt presset hvidløg, olivenolie, og citronsaft.
  • Smag til med salt og peber.

Samling af græsk pitabrød

  • Lun pitabrødene i ovnen, mens du steger dine Fungi Bøffer.
  • Lad en pande blive rygende varm, og tilsæt lidt neutral olie.
  • Steg bøfferne ved middel-lav varme i 3-5 minutter på hver side, så de får en gylden skorpe og er saftige indeni. Krydr med salt og peber.
  • Åbn pitabrødene og smør med tzatziki i bunden. Kom dernæst grøntsager i, og læg en bøf ovenpå.
  • Slut af med lidt smulret feta.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Græsk pitabrød med fyld

Græske pitabrød kan fyldes med mange forskellige lækkerier, men den klassiske kombination med tzatziki, en god græsk inspireret bøf, marinerede grøntsager og fetaost er altid en vinder, hvis du spørger mig! Tilsammen giver disse ingredienser dig en autentisk græsk smagsoplevelse.

Ingredienser til disse fyldte græske pitabrød består af:

  • Tzatziki: En cremet og frisk blanding af græsk yoghurt, revet agurk og hvidløg.
  • Græsk bøf: Saftig og smagfuld bøf, i denne opskrift er der brugt, MATR Fungi bøf, der fungerer som et plantebaseret alternativ til hakket oksekød.
  • Marinerede grøntsager: Grøntsager som tomat, løg og agurk, der er fyldt med smag fra en lækker marinade.
  • Feta: Smuldret fetaost, der tilføjer en salt og cremet komponent til retten.
græsk pitabrød med tzatziki og MATR

Græske pitabrød med MATR Fungi bøf

Hvis du leder efter et plantebaseret alternativ til kød, er MATR Fungi bøf en spændende mulighed. MATR Fungi bøffen er lavet af svampe, der giver en naturlig umami-smag og en saftig, kød-agtig konsistens. Endelig findes der nu et lækkert, rent og økologisk alternativ til kød på markedet, som er både klimavenligt og sundt. De er lavet af bælgfrugter, rodfrugter, havre, vand, salt, timian, hvidløgspulver og svampekultur – INTET andet!

Den saftige MATR Fungi bøf synes jeg er en god køderstatning, som stadig tilfører en dyb umami-smag, som almindeligt hakket oksekød. Og så harmonerer den fantastisk med de klassiske græske ingredienser som tzatziki, feta og friske grøntsager. Den har en intens, tilfredsstillende smag, der gør den til et fantastisk alternativ for både veganere og dem, der ønsker at reducere deres kødforbrug uden at gå på kompromis med smagen.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1017
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments