Stegt fennikel med tomat og oliven

lun salat med stegt fennikel

Det her er en af de der gode simple salater, som simpelthen bare smager vidunderligt. Det er en salat bestående af stegt fennikel med tomat og oliven. Det er en fantastisk lun salat, der er god som tilbehør til nærmest det hele.

Salaten er inspireret af min seneste ferie, hvor jeg var et smut i Provence og fik fantastisk lækker mad, hvor der var særligt fokus på smag. Og som altid satte det gang i mit kreative-mad-hjerte. Derfor har jeg udviklet denne salat med stegt fennikel.

Stegt fennikel med tomat og oliven

Fennikel kan være en finurlig grøntsag, og det kan være svært at finde inspiration til retter med fennikel. Her kommer denne salat med stegt fennikel og cherrytomater på banen. Den er som sagt lavet i Provence stil, det betyder, at fennikel er stegt på panden sammen med de skønne krydderurter; timian og rosmarin.

Desuden er det en salat, som er nem at tilberede, det tager nemlig kun 20 minutter!

Stegt fennikel med tomater og oliven

Opskrift på stegt fennikel salat

Stegt fennikel smager dejligt når det tilberedes på panden. Det er lidt ligesom grillmad, der opstår bare en dejlig smag, og så får den dette flotte rustikke udtryk. Derfor kan denne salat med stegt fennikel jo snildt laves når du alligevel står og skal bruge en grill-salat.

Da salaten i sig selv er ganske simpelt, er det en god ide at bruge den som tilbehør. Det er derfor en skøn opskrift på fennikel til fisk fx bagt fisk. Det passer Provence krydderierne nemlig også helt fantastisk til.

salat med stegt fennikelstykker

Salat med fennikel, tomat og oliven

Stegt fennikel med tomat og oliven er en skøn og nem lun salat, hvor fennikel blot skal steges på panden i små 4 minutter. Herefter tilsættes tomater og sorte oliven. Den lune salat er vidunderligt til fisk.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 1 stk fennikel
  • 15 g olivenolie*
  • 8 stk cherrytomater
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 kviste timian
  • 10 stk sorte oliven uden sten
  • salt og friskkværnet peber
  • ¼ bundt basilikum
  • ½ stk citron

Fremgangsmåde

  • Skær fennikel ud i ca. 8-10 stykker.
  • Steg dem på en varm pande i ca. 4 minutter på hver side.
  • Skær tomaterne i halve og tilsæt dem til panden sammen med timian, rosmarin og oliven. Steg yderligere i ca. 2-3 minutter.
  • Smag til med salt, peber og saften fra en halv citron.
  • Anret på et fad og top med basilikum.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Flere opskrifter med fennikel

Hvis du ligesom jeg er glad for fennikel, så vil jeg lige tippe dig om lidt flere gode opskrifter.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments