Salat med kødboller, bulgur og stegte grøntsager – græsk inspireret

Leder du efter en let og lækker ret med masser af smag? Så er denne salat med kødboller og bulgur et godt bud. Det er en græsk-inspirerede salat med krydrede oksekødboller med feta og friske grøntsagerer, som er en dejlig måltidssalat der mætter.
Denne salat er nem at lave og ideel til både en sund hverdagsmiddag eller som en del af et større måltid, når du har gæster. Server den lun eller kold – uanset hvad, vil den imponere.

Salat med kødboller og bulgur
Ingredienser
Kødboller
- 400 g hakket oksekød
- 100 g feta (smuldret)
- 1 fed hvidløg (presset)
- 1 tsk tørret oregano*
- ½ tsk stødt spidskommen*
- ½ tsk flagesalt
- ½ tsk friskkværnet peber
- 1 stk æg
- 2 spsk rasp
- 1 spsk olivenolie* (til stegning)
Bulgursalaten
- 200 g bulgur*
- 1 stk squash (skåret i halve skiver)
- 200 g cherrytomater (halverede)
- 1 stk avocado (skåret i skiver)
Dressing
- 1 håndfuld bredbladet persille (eller oregano, grofthakket)
- 3 spsk olivenolie*
- ½ stk citron (saften)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Kødbollerne
- Bland hakket oksekød, feta, hvidløg, oregano, spidskommen, salt, peber, æg og rasp i en skål.
- Form små kødboller og steg dem på en pande i lidt olivenolie, ca. 3-4 minutter på hver side, indtil de er gennemstegte.
Bulgursalat
- Kog bulguren efter anvisningen på pakken, lad den køle lidt af.
- Steg squash og cherrytomater på en pande med lidt olivenolie, til de bliver let gyldne og bløde.
- Bland bulgur med de stegte grøntsager og avocado.
Dressing
- Rør friske krydderurter, olivenolie, citronsaft, salt og peber sammen.
- Fordel salaten i skåle, vend med dressing og læg de varme kødboller ovenpå.
Opskrift på nem salat med kødboller og bulgur – græsk inspireret
Kødbollerne er lavet af hakket oksekød, krydret med oregano, spidskommen og hvidløg. Smuldret feta i farsen giver dem en lækker cremethed, mens en sprød stegeskorpe tilfører ekstra smag.
Bulguren danner en fyldig base og blandes med stegte cherrytomater og squash, der tilfører sødme og dybde. Avocado giver en blød og cremet kontrast, mens friskhakkede krydderurter som persille eller oregano runder smagen af.
Dressingen består af olivenolie, citronsaft – en perfekt balance mellem syre og dybde. Når alle elementerne samles, får du en farverig og velsmagende salat, der både er mættende og let.
Servér salaten med andre græske favoritter som tzatziki og græske fladbrød, og du har et fuldendt dejligt måltid, der tager dig til det græske.
