Rysteribs med kun 2 ingredienser
Rysteribs er en god, gammel dansk klassiker, og der er en grund til at opskriften stadig er populær i dag. Det smager nemlig herligt, og så er det super simpelt at lave. Alt du skal bruge er friske ribs, sukker og et glas.
Hvad er rysteribs?
Når man skal svare på hvad er rysteribs, så ligger det meste sådan set i ordet. Det er nemlig ribs, der bliver rystet sammen med sukker. Ribs er meget syrlige, og derfor bryder især børn sig ikke om at spise dem rent. At ryste ribs med sukker gør dem derfor super lækre at spise samtidig med at det er en sjov aktivitet for børn at lave rysteribs.
Hjemmelavet rysteribs med kun 2 ingredienser
Min opskrift på gammeldags rysteribs er næsten så nem, at det ikke er en opskrift. Du putter nemlig bare nogle friske ribs i glas, tilføjer sukkeret og ryster dem så sammen. Når ribsene begynder at afgive saft, er de blevet rystede nok.
Nem opskrift på rysteribs med sukker
Når du laver gammeldags rysteribs, kan du komme mere eller mindre sukker i end angivet i opskriften. Det afhænger lidt af hvor sure de ribs, du bruger er, samt hvor sød en tand du eller dine børn har. Mængden af sukker, som jeg har angivet i opskriften, synes jeg er passende, men smag endelig til.
Rysteribs
Ingredienser
- 200 g ribs (uden stilk)
- 60 g rørsukker*
Fremgangsmåde
- Kom ribs i et glas og hæld sukker over.
- Skru låg på glassen og ryst det godt! Ribsene begynder at afgive saft, og nu skal glasset blot sættes på køl med låg på.
- Anvend rysteribs som tilbehør i det salte, fx til kylling, fisk eller lam. Eller i det søde køkken, på en ostemad, på grød eller i kager.
Hvad kan man bruge rysteribs til?
Ribs med sukker kan spises som de er eller de kan bruges som tilbehør i det søde og salte køkken.
I det søde køkken: Put et par skefulde rysteribs oven på en god vaniljeis, yoghurt eller en ostemad. De kan også drysses på pandekager eller andre desserter.
I det salte køkken: Brug dem som bærelement til et måltid med fisk, steg eller frikadeller. Lidt ligesom de i Sverige og Norge er glade for at servere tyttebær til sådanne måltider.
Opbevaring af rysteribs
Rysteribs smager godt, når de lige er blevet lavet, men de holder længere ved opbevaring i køleskab. Oftest når mine rysteribs dog at blive spist, før jeg kan tænke på opbevaring!