Rugkernesalat med pesto, feta og bagte tomater

Rugkernesalat med pesto, feta og bagte tomater

Denne rugkernesalat byder på masser af smag, smukke farver og så mætter den helt utrolig godt! Salaten er derfor perfekt til både frokost eller aftensmad. I salaten har jeg brugt knækkende rugkerner – de har bid og giver salaten noget tekstur. Salaten mætter rigtig godt, hvilket er godt hvis du skal spise den som et måltid.

På toppen af salaten kommer jeg en hjemmelavet grøn pesto – her kan du vælge din favorit. Jeg bruger en rucolapesto, for at give salaten lidt mere kant. Den fede og salte feta smuldre jeg over salaten, og det smager vidunderligt med de bagte cherrytomater der har lidt syre- og sødme.

nem og mættende salat med rugkerner

Opskrift på salat med rugkerne, grøn pesto og feta

En nem og super lækker opskrift på salat med knækkende rugkerner, bagte cherrytomater, feta og grøn pesto. Salaten er perfekt til frokost, i madpakken eller som tilbehør til aftensmaden. Fx til en helstegt kylling, kyllingefrikadeller eller falafler.

Først bages cherrytomaterne, som forbliver hele under tilberedningen. Imens tomaterne bages i ovnen, koges rugkerner i letsaltet vand. Rugkerne drænes fra vandet og skal køle lidt af. Herefter vendes de med frisk rucola, de bagte cherrytomater, masser af citronsaft, olivenolie og så smuldres fetaen henover til sidst. Jeg topper også med en grøn pesto, som i dette tilfælde er en rucolapesto. Men her kan du også sagtens bruge en god basilikumspesto.

rugkernesalat opskrift

Rugkernesalat med pesto, feta og bagte tomater

Skøn rugkernesalat med masser af smag, smukke farver og som mætter godt! Perfekt til frokost eller madpakke.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse1 time
I alt1 time 10 minutter

Ingredienser

Bagte tomater

  • 25 stk cherrytomater
  • 1 fed hvidløg
  • 15 g olivenolie*
  • 1 tsk flagesalt

Salat

  • 225 g knækkede rugkerner
  • 1 tsk flagesalt
  • 100 g rucola
  • 45 g olivenolie*
  • 1 stk citron
  • 150 g feta
  • 120 g grøn pesto (fx rucolapesto)

Fremgangsmåde

Bagte tomater

  • Tænd ovnen på 150 grader, varmluft.
  • Skyl cherrytomaterne, læg dem dem på en beklædt bageplade og tilsæt hvidløg samt olivenolie. Vend det hele godt sammen og drys med lidt salt.
  • Bag cherrytomaterne i ca. 60 minutter.

Salat

  • Skyl rugkernerne grundigt, og koom dem i en gryde med vand så det dækker dem. Tilsæt 1 tsk salt og kog kernerne i ca. 20-25 minutter til de er færdige.
  • Sigt vandet fra rugkernene og lad dem køle af.
  • Vend rugkerner med bagte cherrytomater, rucola, olivenolie og saften fra citronen.
  • Top med hjemmelavet rucolapesto eller basilikumspesto.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

En mættende og lækker rugkernesalat

Som sagt, så er denne rugkernesalat en skøn salat der mætter rigtig godt! Du kan derfor sagtens spise denne salat til frokost eller til madpakken. Sådan en lækker grov salat med både kerner, grønt og pesto er lidt mere spændende end en rugbrød-klapsammen. Ihvertfald hvis du spørger mig.

Hjemme hos os kunne vi ikke spise hele salaten, så jeg opbevarede den på køl og den var også god næste dag. Du kan derfor sagtens lave en stor portion, så du spare tid.

Læs også: Inspiration til flere nemme og fyldige måltidssalater.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1002
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments