Rosinboller – luftige og lækre!

rosinboller til madpakke

En bolle der smager nostalgisk. Here you go! Dejlige luftige og bløde rosinboller, lidt ligesom teboller, bamseboller eller fødselsdagsboller er de hvide lyse boller bare tilsat rosiner. Opskriften er nem, og smager ligesom dem man fik hos bageren da man var lille (ej bedre, selvfølgelig!). De egner sig super til børnefødselsdag, som en morgenbolle med lidt smør på eller eftermiddagshyggen med kaffe eller the. 

Ligesom andet sødt bagværk, er der gjort brug af sukker og smør. Det er det som giver rosinbollerne deres vidunderlige smag og bløde tekstur. Dertil er der også kardemomme og selvfølgelig rosinerne, som kun gør dem endnu mere vidunderlige og elskværdige – i alle aldre. De kan både laves som traditionelle rosinboller eller i en den mere grove version. 

rosinboller til madpakke

Rosinboller

Skønne rosinboller med kardemomme er nemme at bage og smager vidunderligt. De er luftige og kan laves både sundere og grove.
4,80 fra 15 stemmer
Servings: 12 Boller
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse12 minutter
Hævetid1 time 30 minutter
I alt1 time 52 minutter

Ingredienser

  • 80 g smør
  • 250 ml sødmælk
  • 25 g gær
  • 50 g rørsukker Reklame for med24.dk
  • 1 stk æg
  • 1 tsk stødt kardemomme Reklame for med24.dk
  • ¼ tsk flagesalt
  • 450 g hvedemel
  • 130 g rosiner Reklame for med24.dk

Køkkenudstyr

Noter

TIP:
  • Bollerne kan fryses 

Fremgangsmåde

  • Smelt smør i en lille kasserolle og hæld derefter mælken, og lad det lune med. Kom det over i en skål eller røremaskinen.
  • Tilsæt gær og lad det opløse. Tilsæt sukker, ét æg, kardemomme og salt.
  • Tilsæt hvedemel, lidt efter lidt og ælt dejen i ca. 7-8 minutter på lav hastighed. Lad dejen samle sig godt – den skal kunne slippe dine fingre, men stadig være lidt klistret. Tilsæt rosiner og kør 0,5-1 minut mere, til de er inkorporeret i dejen og dejen slipper skålens kanter.
  • Lad dejen hæve 1 time til dobbelt størrelse, ved stuetemperatur.
  • Del dejen i 12 stykker og form bollerne til helt runde kugler. Placér dem i en dyb bradepande, og læg dem så der er plads til de kan efterhæve. Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter, ved stuetemperatur.
  • Pensl bollerne med ét sammenpisket æg og bag dem ved 220° varmluft, i ca. 10-12 min.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Inspiration til andre gode søde bagværk: Müsliboller og kanelsnurrer.

Bløde og luftige boller med rosiner til flere lejligheder

Boller med rosiner er perfekte til enhver situation. Du kan nemt lave en stor portion ved at lavet dobbelt portion af opskriften. Så har du til madpakken, ti’er mad, snack eller til morgenmad.

En hjemmelavet rosinbolle kan man ikke gå galt i byen med. Om de luftige bløde boller med rosiner er til dig eller en du har nær, er jeg sikker på, at du nok skal blive glade for dem. 

sådan bager du rosinboller

Rosinboller

Luftige rosinboller

Nem opskrift på rosinboller

Nemme rosinboller = et perfekt snack eller perfekt bagværks projekt med børnene. De er lette at lave, og det er kun ventetiden, der er besværlig, hvis altså man er en smule utålmodig. 

Lunet mælk og smeltet smør blandes på komfuret i en lille kasserolle. Overfør massen til en skål, og opløs gæren i den. Derefter tilsættes æg, sukker, kardemomme og salt. Tilsæt langsom hvedemelen og ælt til dejen har samlet sig godt. Slutteligt røres rosinerne med. Lad herefter dejen hæve i 1 time. Rul derefter 12 flotte runde kugler som efterhæves samlet i en bradepande i 30 minutter. Pensl dem med æg og bag i 10-12 minutter ved 220 grader varmluft.

Når du pensler med æg, får du et flot look, da der sker en Maillard reaktion, som kort fortalt er en karamelisering på overfladen, der giver en fin brunfarvning. Det er den du ser på billederne.

Tips til hjemmebagte rosinboller

Hjemmebag er noget af det bedste, og det gælder selvfølgelig også disse nemme rosinboller.

  • Dobbelt op: Opskriften giver 12 boller, men du kan med fordel fordoble portionen. Brug samme mængde gær.
  • Fryseegnet: Bollerne kan fryses ned, så skal du kun bruge en portion rosinboller, kan du have en anden klar til en anden dag. 
  • Koldhævede: Vil du have bløde lune rosinboller i morgen tidlig, kan du lave koldhævede rosinboller, brug blot 10 g gær. Tjek også opskrifter på koldhævede boller.
  • Grove rosinboller: Du kan også erstatte 50 g hvedemel med fuldkornshvedemel, det giver lidt mere smag, gør bollerne mere grove og sunde da de derved indeholder en smule mere af kornets næringsstoffer. 
rosinboller bløde og luftige
sunde rosinboller

Rosinboller med kardemomme

Boller med rosiner
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Artikler: 1365

22 kommentarer

  1. Hej Maria Lotte! Jeg vil bage dine lækre boller i morgen til mit barnebarns fødselsdag. Vil lave dobbelt portion – Kan det passe, at der kun skal bruges 25 g gær til 900 g mel? Hilsen Bente

  2. Jeg skal bruge ca. 100 gram ekstra mel for at den slipper hænderne bare lidt, og så er den stadig meget klistret. Jeg kommer kun 20 gram rosiner i , det er rigeligt til os. Bollerne er vildt lækre!

    • Hej Charlotte,

      Det er muligt at den mindre mængde rosiner leder til en mere klistret dej, hvorfor du har haft fat i melen flere gange. Men det glæder mig at læse, at du er ville med bollerne. Ælter du den på røremaskine kan du måske også slippe for at tilføje mere mel.

      Kh Julie fra Marialottes.dk

  3. Hvis jeg vil lave koldthævede rosinboller natten over, skal bollerne formes i bradepande aftenen inden eller om morgenen inden de puttes i ovnen? Glæder mig til at smage, de er vildt lækre ud 🙂

    • Hej Mia,
      Det lyder som en spændende ide! Jeg vil foreslå, at du former aftenen forinden, så de har tid til at hæve i deres endelig form. Har du dog tid om morgenen kan du overveje at gøre det før afbagningen. Klar-parat-bag!
      Kh Julie fra Marialottes.dk

  4. 5 stars
    Det her er en af mine yndlingsopskrifter! Jeg bager dem regelmæssigt. De er så gode 🙂

  5. Hej! Jeg skal lave rosinbollerne i morgen. Jeg skal lave 24 stk. Jeg er bare forvirret omkring hvor mange æg, jeg skal bruge, da det ikke ligner at det æg, man skal pensle med er i indgredienslisten. Der står man skal bruge 1 æg til 12 boller og 2 æg til 24, men man skal også bruge til pensling?

  6. 5 stars
    Elsker opskriften, laver dem hver lørdag
    Har bemærk at skulle sætte mere hvedemel, ca 200gr mere
    Smager himmelsk

  7. 4 stars
    Hi Maria Charlotte, is the 25g of yeast fresh yeast or the dry you mentioned on one of the comments? I was using instant yeast, 1 packet weighed 10g but said it was equal to 50g fresh, I therefore put in 5g but that was definitely not right (the resulting buns taste lovely, but I’ve definitely gone wrong somewhere as they’re like golf balls 😅) can you advise?

  8. Hvis jeg vil koldhæve disse, skal de så bare formes direkte uden nogen form for hævning inden og så sættes på køl?;-)

    • Ja 😊 Dejen kan formes med det samme og sættes direkte på køl. Den behøver ikke at hæve først. Dagen efter tager du dem ud, lader dem temperere lidt og hæve færdige, før de bages 👍 BH Maria

4,80 from 15 votes (10 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering