Ratatouille tærte

Tærte a la Ratatouille

Ratatouille tærte er inspireret af den franske ratatouille ret. Den smager skønt, og så mætter den ganske dejligt. Tærten er spækket med grøntsager og fuldkorn. Servér gerne med en god salat til, og så har du et vidunderligt måltid.

Jeg elsker sådan en god tærte til aftensmad, og denne ratatouille tærte er ingen undtagelse. Tærten her er super nem at lave, og så smager den virkelig godt. Spiser man ikke hele tærten, er den fremrangende næste dag også.

Opskrift på Ratatouille tærte

Her får du min bedste opskrift på en hjemmelavet ratatouille tærte med aubergine, squash, tomater og løg. På toppen kommer jeg lidt revet frisk mozzarella og pinjekerner. Man kan også toppe med Parmesan, hvis man foretrækker.

Tærten her med smag af ratatouille er hurtigt lavet. Du skal blot lave en grov tærtebund, som først forbages i ovnen. Herefter kommer du fyldet i: Først tomatsauce, dernæst grøntsager og så slutter du af med brudstykker af frisk mozzarella og pinjekerner.

Opskriften på ratatouille tærten rækker til fire personer, hvis der også medregnes en slags grøn salat ved siden af.

Tærte a la Ratatouille opskrift

Ratatouille tærte

Nem opskrift på Ratatouille tærte med mozzarella, aubergine, squash, tomat og løg. En nem og dejlig madtærte du kan spise til aftensmad, frokost eller tage med på madpakken.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse50 minutter
I alt1 time 5 minutter

Ingredienser

Tærtebund

  • 100 g fuldkorns speltmel
  • 100 g hvedemel
  • 100 ml vand
  • 50 g olivenolie*
  • 1 tsk flagesalt

Tomatsauce

Fyld

  • ½ stk squash
  • ¼ stk aubergine
  • 3 stk tomater
  • 1 stk rødløg
  • ½ stk mozzarellakugle
  • 3 kviste timian
  • 30 g pinjekerner
  • ¼ bundt basilikum

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

Tærtebund

  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
  • Ælt alle ingredienser godt sammen sammen.
  • Rul dejen ud med en kagerulle, og kom den i en tærteform på cirka 25 cm. Tryk den godt op ad kanterne.
  • Prik huller med en gaffel og forbag bunden i ca 10 minutter.

Tomatsauce

  • Rør hakkede tomater sammen med tomatpure, tørret oregano samt salt og peber.

Ratatouille tærte

  • Skær alle grøntsager i skiver. Hvis auberginen er stor, kan du skære skiverne over på midten.
  • Kom tomatsaucen ned i den forbagte tærtebund. Læg skiftevis en skive squash, aubergine, tomat, rødløg og gentag hele vejen rundt, fra yderkanten og ind mod midten. Drys med frisk timian over grøntsagerne.
  • Top med plukket mozzarella og pinjekerner. Krydr med salt og peber.
  • Bag tærten i ca. 30 minutter ved 200 graders varmluft. Skru ned på 180 grader og giv tærten yderligere 35 minutter, til grøntsagerne er gyldne og auberginen er tilberedt.
  • Servér tærten med frisk basilikum på toppen.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tærte a la Ratatouille

Jeg har videreudviklet på den originale franske ratatouille, og ladet mig inspireret til at lave en ny version. Nemlig denne ratatouille tærte. Det er stadig masse grøntsager der bliver bagt i et fad, men nu kommer der en skøn tærtedej rundt om dem.

Sådan en Tærte a la Ratatouille er en skøn og nem madtærte man kan spise til aftensmad, frokost eller tage med på madpakken – den er god både kold og varm.

Inspiration til flere vegetariske tærter: Broccolitærte med feta og Svampetærte med timian og rødløg.

Ratatouille tærte opskrift
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1003
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments