Annonce

Jeg er på barsel - vender stærkt tilbage 💙

Pizza med stenbiderrogn, asparges og urter

forårspizza med stenbiderrogn

Pizza med stenbiderrogn og asparges er en vidunderlig kombination! Hvis du elsker stenbiderrogn, så må du altså prøve denne stenbiderrogn-pizza. Og eftersom stenbiderrogn sæsonen er kort, så det skal nydes!

Du kender nok den klassiske forret, nemlig blinis med stenbiderrogn, der består af boghvede pandekager, creme fraiche, løg og rogn. Men har du prøvet at komme de små rogn på en pizza? En sprød knasende hvid pizzabund med creme fraiche, asparges, masser af friske krydderurter og så stenbiderrogn. Det er så lækkert. Og perfekt til det skønne farverige forår, hvor den nærmest er en spiselig udgave af den blomstrende skov. 

Pizza med stenbiderrogn, asparges og urter-6

Pizza med stenbiderrogn

Pizza med stenbiderrogn, friske asparges og urter er en skøn forårspizza som smager vidunderligt.
5 fra 2 stemmer
Antal: 2 Stk
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse15 minutter
Hævetid1 time
I alt1 time 45 minutter

Ingredienser

Pizzabund

Fyld

  • 10 stk grønne asparges
  • 350 g creme fraiche 18 %
  • 150 g stenbiderrogn
  • 1 stk citron
  • 40 g olivenolie*
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 bundt kørvel

Fremgangsmåde

Pizzabund

  • Opløs gæren i koldt vand og tilsæt olie, salt samt durumhvedemel.
  • Tilsæt herefter hvedemel lidt ad gangen, mens du ælter godt til alt mel er absorberet.
  • Lad dejen hæve tildækket en time, ved stuetemperatur.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul dejen til 2 pizzaer, gerne så tynde som muligt. Beklæd to bageplader med bagepapir og læg pizzabundene derpå. Forbered fyldet.

Pizzafyld

  • Skær de nederste 2 cm af aspargesene af. Skyl dem godt og skræl dem så fint som muligt med en tyndskræller. Kom skrællerne i iskoldt vand, eventuelt med lidt isterninger og stil det hele på køl i mellem 30-45 minutter.
  • Smør begge pizzaer med ca. halvdelen af creme friachen. Og bag dem i en forvarmet ovn på 250° varmluft i ca. 10-12 minutter. Gerne på et bagestål, hvis du har.
  • Når pizzaerne er færdige, kommes de sprøde asparges og stenbiderrogn på. Krydr med salt peber, citronsaft og olivenolie. Anret med frisk kørvel eller dild på toppen.
  • Servér gerne den resterende mængde creme friache til.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på pizza med stenbiderrogn

Det er såmænd som næsten ligesom hvilken som helst pizza, hvert fald når det gælder opskriften på pizzabunden. I en skål opløses gær blot med vand hvorefter det blandes med olie, salt og durumhvedemel, derefter tilsættes hvedemel lidt efter lidt mens den æltes grundigt til en glat smidig dej. Dejen stilles til hævning i en time, hvorefter den deles i to pizzaer som rulles supertynde, så det bliver dejligt sprøde, og lægges på bagepapir.

Hvis du har et bagestål så husk at sætte det ind mens ovnen varmer op, og du i mellemtiden kan forberede fyldet; stenbiderrognen er jo klar, så asparges klargøres og skrælles helt tyndt, og lægges i isvand.

Når ovnen er varm, smører du hver pizza med creme fraiche, hvorefter de bages til de er lækre sprøde og gyldne. Når pizzaerne er færdig er det tid til – det sjove – at anrette. Asparges skrællerne fordeles rustikt over pizzaerne og stenbiderrogn drysses over. Husk endelig at få noget friskkværnet salt og peber på din hvide pizza, og nu hvor det er en stenbiderpizza skal der også noget syrlig citron saft over. Top pizzaerne af med enten dild eller kørvel, eller en lækker dilddressing. Og velbekomme, så er der serveret. 

kalvetatar med stenbiderrogn
Lækker kalvetatar med stenbiderrogn, asparges mayonnaise og rugbrødscrumble er en perfekt og skøn forårsservering eller forret.
Gå til opskrift
Kalvetatar med stenbiderrogn og aspargesmayonnaise
Bagt torsk med stenbiderrognsauce
Bagt torsk med grønne asparges og sauce lavet med rygeost og stenbiderrogn er skøn forårsservering. Det er super nemt at lave og smager vidunderligt.
Gå til opskrift
bagt torsk i ovn med rygeostsauce
Hvid Pizza med stenbiderrogn og asparges

Pizza med stenbiderrogn og asparges-1

Stenbiderrogn på en creme fraiche-smurt pizzabund

Den sprøde pizzabund, fuldfed creme fraiche og friske asparges med salte rogn er gudespise. Så godt. En ægte gourmet pizza i mine øjne. Og en rigtig forårs pizza. Den klassiske pizza er nytænkt på forårsvis, og bringer nogle sprudlende farver til dit bord. 

Denne opskrift på hvid pizza er virkelig skøn. Den kan serveres til frokost i solen udenfor, eller som den perfekte start på en god aften med gæster som forret. Det er jo i princippet en kæmpe blinis, lidt mere detaljeret i de tilførte smage, men som egner sig eminent som dele-mad/gæstemad!

Hvis du er vild med de hvide pizzaer, kan du tjekke min opskrift på klassisk kartoffelpizza med mascarpone. Og for endnu mere inspiration er det et klik værd at tjekke alle mine pizzaopskrifter.

opskrift på hvid pizza med stenbiderrogn

Pizza med stenbiderrogn, asparges og urter-6

Pizza med stenbiderrogn og asparges
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 963
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments